Annonce
Østerbro

Efterlysning: Spejdergruppe søger tidligere medlemmer til fejring af 100-års jubilæum

Her ses Rosenvængets spejdere på tur i 1924. Privatfoto

Rosenvænget Spejdergruppe  har 100-års jubilæum til næste år, hvilket de gerne vil fejre i selskab med hele Østerbro. I forbindelse med jubilæet søger de desuden tidligere medlemmer af gruppen, der har lyst til at dele deres historier og oplevelser til jubilæumsskriftet.

Derudover er spejdergruppen også på udkig efter efterkommere af de helt første KFUM-spejdere, der dannede gruppen 7. september 1921. De kan netop være med til at bringe anekdoter og viden i spil til arrangementet.

Fejringen markeres blandt andet med en parade gennem byen og åbent hus med spejderaktiviteter for børn i alle aldre.

Annonce

Rosenvænget Spejdergruppe er opdelt i flere enheder - familiespejdere, ulve, juniorer og tropspejdere. Det er særligt tirsdage og hver anden lørdag, der står i spejdernes tegn ved deres lokaler op ad Lutherkirken på Randersgade.

Gruppen vil derudover finde inspiration fra spejderne tilbage i tiden, hvilket Anna Prai Olsen, der har været spejderleder siden 2017, uddyber:

- Vi har fundet gamle dagbøger, der beskriver, hvad de lavede til spejder i for eksempel 1950’erne og 60’erne. Disse mødeprogrammer vil vi prøve at gengive i løbet af året – hvor vi så udskifter sporvognen med metroen – men stadig kan bruge kompasset, såvel som en gps-tracker, til at finde vej.

Hvis du kan deltage med input i spejdergruppens jubilæumsfejring, så kan du skrive til følgende mail: rosenvaenget.spejder@gmail.com. Ellers kan du læse mere på: http://rosenvaenget-spejder.dk/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Østerbro mister igen parkeringspladser

Navne

Bødkers Østerbro: Da vi flyttede fra indre til yderste Østerbro for tre år siden var det en flytning fra sushi og til kinagrill

Byggeri

Kulturcenter er forsinket endnu et år

Annonce