Annonce
Østerbro

Stor satsning på kvindefodbold

Annonce

B.93’s kvindeafdeling B.93 Q Aps har fået en ny medejer i Lauritz Smed, som vil gøre B.93 til en fodboldmæssig metropol for kvinder i Danmark. Han kommer fra FC Nordsjælland.

B.93 og superligaklubben i Farum samarbejder i forvejen på drengesiden og har drøftet at udvide det til kvindesiden.

Det har i sidste ende ledt til at Lauritz Smed, som har været med til at opbygge satsningen på kvindefodbold i FC Nordsjælland, forlader FCN og nu er blevet direktør i B.93

»Vores spilkoncept vil være tilpasset kvinder. Dette med fokus på facetterne i spillet, samt de tekniske og taktiske færdigheder, hvor spilrelationer trænes intensivt og indlæres. Vi vil være kvindefodboldens naturlige metropol i København,« udtaler Lauritz Smed i en pressemeddelelse.

B.93 fortæller, at de vil vi skele til FN’s verdensmål om uddannelse og ligestilling, særligt bæredygtig livsstil; ligestilling mellem kønnene; fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur og at alle former for diskrimination af alle kvinder og piger skal stoppes overalt. De understreger, at de gerne vil med andre klubber, institutioner og virksomheder der har fokus på disse emner.

Mindst én gang om året vil B.93 arrangere fodbold for alle.

»Vores tilgang til omverdenen er et inkluderende fællesskab,« understreges det i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KøbenhavnLIV

Nye mæglere på alléen

Annonce