Annonce
Østerbro

To kulturer mødes i ny udstilling: Offside med malerpenslen

Er det kunst, når den tidligere Skjold-dreng Pierre-Emile Højbjerg driver bolden frem på Parkens græsplæne foran tusindvis af tilskuere? Det mener Boldklubben Skjold. - Foto: Daugaard Jens Henrik/Ritzau Scanpix
Annonce

Kunst og fodbold. Hvordan hænger de to ting lige sammen, ville mange nok spørge. Men spørger man Boldklubben Skjold, er der en vis forbindelse.

Derfor har Skjold som den første fodboldklub i Danmark ansat en kunstnerisk konsulent i form af Frank Altschul Jensen, og nu er han klar med en ny udstilling ved navn ‘Fodboldens vokabularium’, der ser på forbindelsen mellem netop kunst og fodbold.

I udstillingen undersøger 11 samtidskunstnere, hvordan almindelige ord fra fodboldverdenen kan fortolkes i et kunstnerisk perspektiv. For hvordan fortolker samtidskunsten eksempelvis ord som beskidt spil, offside eller en falsk 9’er?

Udstillingen forsøger dermed at bygge bro mellem samtidskunsten og fodboldkulturen, der traditionelt set ikke har haft meget med hinanden at gøre.

Udstillingen består af værker fra kunstnerne Biba Fibiger, Frank Altschul Jensen, Jacob Borges, Jakob Ørsted, Kristoffer Akselbo, Lars Bent Petersen, Lise Nørholm, Mette Høyen Andersen, Peter Højbjerg, Thorgej Steen Hansen og Ulla Hvejsel.

Ferniseringen finder sted fredag 29. november.

Kunstnerisk fodboldudstilling. BK Skjold, P.H. Lings Allé 10. Fredag 29. november kl. 17-20 og frem til lørdag 14. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce