Annonce
Skole

Forslag: Trange skoler skal kunne benytte veje som ekstra skolegård

Mette Annelie Rasmussen (R) og lokaludvalgsformand Allan Marouf ønsker, at arealer foran skolerne kan benyttes til elevernes leg i skoletiden. Foto: Thomas Frederiksen
Flere skoler i København har ikke meget plads til at have skolegård. Et politisk flertal vil arbejde videre med at spærre arealer af uden for skolen af i dagtimerne. På Østerbro kan det meget vel blive tilfældet for blandt andet Randersgade Skole og Langelinieskolen.
Annonce

Elever skal have frisk luft og bevæge sig i løbet af skoledagen. Men pladsen mangler på mange københavnske skoler, der ligger presset ind mellem boliger og ikke uden videre kan udvidde arealet uden for.

Et politisk flertal har besluttet at undersøge nærmere, om skoler skal kunne tage veje uden for i brug i løbet af skoletiden. Når skoledagen er slut, skal biler så kunne benytte vejen igen frem til næste morgen.

Det sker efter forslag fra Østerbro Lokaludvalg, der har henvendt sig til kommunen og politikerne.


Vi har fået henvendelser fra flere borgere og skoler, som ønsker, at der skal være mere plads til eleverne,

Allan Marouf, formand for Østerbro Lokaludvalg


- Vi har fået henvendelser fra flere borgere og skoler, som ønsker, at der skal være mere plads til eleverne, så der også kan være en bedre adskillelse af små og store elever, siger lokaludvalgets formand Allan Marouf, som peger på Langelinieskolen i Holsteinsgade og Randersgades Skole som to oplagte steder, der kan have brug for mere plads.

Annonce

Sikkerhed i orden

Blandt de politikere som bakker sagen op, er den radikale Mette Annelie Rasmussen, som selv  har haft børn på Randersgade Skole, hvor hun også tidligere har siddet i skolebestyrelsen.

-Vi er inspireret af lokaludvalget, men også inspireret af hvad man har gjort i andre storbyer, så vi kan finde metoder til, at børn kan være mere udenfor, siger hun og nævner, at corona-tiden har understreget vigtigheden af at være udenfor.

- Og elevernes muligheder for at være uden for er noget, som har været diskuteret i årevis på Randersgades Skole, siger hun.

Forslaget blev på et møde i teknik- og miljøudvalget stillet af de radikale, Enhedslisten og SF. Et stort flertal godkendte forslaget med et ændringsforslag fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at de sikkerhedsmæssige og trafikale konsekvenser skal undersøges. Det tilsluttede alle sig.

- Det er jeg helt enig i, sikkerheden skal naturligvis være i orden, men jeg er meget optimistisk over for, at det kan lade sig gøre, siger Allan Marouf.

Annonce

Ideologi på p-plads

Forslaget har også mødt modstand. Således mener Venstre og Konservative ikke, at det er en god idé at spærre veje af. De mener, at det i forvejen er svært at køre i København, og vejene er nødvendige for at sikre fremkommeligheden.

- Vi håber, at vi kan parkere ideologien og bilerne til fordel for børnene. Der vil være god mulighed for at køre andre veje, og så skal der være god skiltning, understreger Allan Marouf.

Embedsmændene skal nu vende tilbage med et forslag, som politikerne skal tage stilling til.


_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hæder

Shellhuset, Flammen, Citronen og Hvidstensgruppen: Østerbroere har modtaget national hædersmedalje for film om anden verdenskrig

Debat

En vildere Fælledpark vil gavne byen

Debat

Ydre Østerbrogade er grim og glemt

Annonce