Annonce
Randers Onsdag

25 år i konstant vækst

John Frandsen og personalet har ofte selv stået for indretning og ombygning af firmaets forretningslokaler. Her ses John Frandsen i arbejdstøjet, da firmaets kontor i Glesborg skulle indrettes i 1998. Arkivfoto: Henning Hansen
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen kan 1. april fejre 25 års jubilæum.
Annonce

Randers: Da ejendomsmægler John Frandsen 1. april 1995 oprettede sit eget ejendomsmæglerfirma, havde nok kun de færreste fantasi til at forestille sig, at firmaet 25 år senere ville være Jyllands største private ejendomsmæglerfirma. Men når firmaet fejrer sit 25 års jubilæum, kan John Frandsen se tilbage på 25 fantastiske år med konstant vækst.

Fra et lille enmandskontor på Mariagervej i Randers er firmaet vokset til i dag at omfatte 30 forskellige boligafdelinger, fem erhvervsafdelinger og en landbrugsafdeling fordelt på 30 byer fra Aalborg i nord til Fredericia i syd og fra Holstebro i vest til Grenaa i øst. I det forgangne år er det blevet til tre nye afdelinger i henholdsvis Øster Hurup, Løgstør og Holstebro, og firmaet har også nye afdelinger på tegnebrættet i 2020.

Ejendomsmæglerne Jakob Thaudal (tv) og Lasse Bach Bjerrum. Pressebillede
Annonce

Arbejdsomhed og korpsånd

Grundlaget for Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har lige siden begyndelsen i 1995 og frem til i dag været arbejdsomhed og korpsånd.

John Frandsen og personalet har således ofte selv stået for indretning og ombygning af firmaets forretninger. Det har betydet, at mæglerne og sekretærerne i etableringsfasen har hjulpet med opgaver som nedrivning af vægge, maling, rengøring samt selv sat kontorinventar på plads. John Frandsen har fra begyndelsen skabt en kultur i firmaet, der gør, at der ikke er nogen, der er for fine til at hjælpe med oprydning, kaffebrygning eller rengøring, og alle er opdraget til, at jo hårdere man arbejder, jo heldigere er man.

Annonce

Fortsat fremgang

- Vi er alle begunstiget af de gode tider med meget lav arbejdsløshed, endnu lavere renter og til gengæld kæmpe optimisme. Det smitter i høj grad af på boligmarkedet, der over en bred kam mærker en tydelig fremgang med både handler og højere priser. Det tør vi godt forudse vil fortsætte ind i 2020.

- Vi synes, det er meget positivt, at fremgangen på boligmarkedet nu kommer alle til gode, både i og udenfor byerne. Det er med til at skabe forudsætningerne for fortsat fremgang, når alle oplever dels, at værdien af deres bolig stiger, og dels, at boligen kan omsættes. Det giver blod på tanden til at udleve boligdrømmene.

Sådan lyder det fra ejendomsmæglerne Lasse Bach Bjerrum og Jakob Thaudal, der begge til dagligt arbejder i afdelingen på Mariagervej i Randers. De oplyser i øvrigt, at firmajubilæet vil blive markeret løbende i 2020.

John Frandsen. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Annonce