Annonce
Randers Onsdag

Bæredygtighed og verdensmål i Jennumparken

De gode vaner begynder allerede fra barnsben, lyder parolen hos Jennumparkens Fritidshjem. PR-foto
Annonce
Randers: - Gode vaner begynder hos børnene. De er vores fremtid og skal have de gode vaner ind så tidligt i livet som muligt. Derfor giver det også god mening på et fritidshjem at arbejde med bæredygtighed og verdensmål, siger institutionsleder hos Jennumparkens Fritidshjem, Birgitte Sørensen.
Velvidende at det er et projekt, som aldrig slutter, er der fra denne uge og i løbet af foråret planlagt en lang række aktiviteter, der skal skabe glæde i lokalområdet og samtidig gøre en lille forskel globalt i det store klimaregnskab.
- Vi har udvalgt 11 af de i alt 17 verdensmål og har udarbejdet en drejebog for, hvordan vi kan arbejde med de forskellige mål. Udgangspunktet er børns og familiers dagligdag i lokalområdet, fortæller Birgitte Sørensen.
Eksempelvis arbejder fritidshjemmet med "verdensmål nr. 15 - Land og by" og "verdensmål nr. 11 - Bæredygtige byer". Børnene har forskellige materialer med hjemmefra, som de giver nyt liv på genbrugsværkstedet. De ældste piger i juniorklubben laver gaveæsker ud af gamle vægkalendere. Æskerne bliver allerede nu solgt i den lokale Føtex, hvor der også lørdag 16. maj er arrangeret en særlig klimadag. Her vil børnene selv sælge blandt andet æsker og verdensmålsarmbånd.
Jennumparkens Børnekor vil desuden optræde med den nye verdensmålssang '17-0 til Randers', der har tekst af Edward Broadbridge.
Pengene fra salget går til at købe træer, der skal plantes på Nordre Fælled. Her har Skov- og Naturstyrelse doneret et stykke jord til formålet.
- Vores mål er, at der med tiden vil blive en lille skov, som både kan bruges rekreativt, samtidig med at der kommer flere træer til både at optage CO2 fra luften og sikre rent grundvand, siger Birgitte Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce