Annonce
Randers Onsdag

Bakery by Doktor åbner, hvor Sørens Brød lukkede

Claus Doktor, indehaver af Bakery By Doktor, i bageriet i Dronningborg. Nu åbner han snart endnu en forretning i Randers, nemlig på Mariagervej 68. Arkivfoto: Annelene Petersen
Overtager lokaler, hvor Sørens Brød for kort tid siden har lukket.

Randers: Lokalerne på Mariagervej 68, hvor Sørens Brød netop har drejet nøglen om, kommer ikke til at stå tomme længe. Torsdag 4. februar åbner bageriet nemlig igen - under navnet Bakery by Doktor. Bag det navn står bagermester Claus Doktor, der gennem et par år har drevet bageriet på Udbyhøjvej i Dronningborg, og som desuden driver bagerier i Hobro og i Viborg.

- Tanken er, at vi skal bage i bageriet foruden selvfølgelig at holde åbent i bagerforretningen. Så som udgangspunkt skal vi bruge i hvert fald to bagersvende og så nogle butikspiger. Vi er jo så heldigt stillede, at vi har nogle dygtige folk i bageriet i Dronningborg, som vi kan mingelere lidt rundt med, så det bliver nok dem derfra, der kommer til at starte den nye butik op. Så ansætter vi nogle nye til den eksisterende butik, fortæller Claus Doktor.

- Så vi håber på at opnå noget synergi med to forretninger så tæt på hinanden, tilføjer han.

Han blev endnu mere glad for beslutningen om at overtage forretningen på Mariagervej, da han i Randers Amtsavis kunne læse, at et byrådsflertal har godkendt, at en Coop 365 vil kunne åbne på Mariagervej overfor bageriet.

- I Hobro og Viborg ligger vi tæt på en Rema 1000, i Dronningborg tæt på Netto og Rema 1000. Og der er ikke nogen tvivl om, at når der er trafik, er det bedre for alle, konstaterer Claus Doktor.

Han bekræfter, at virksomheden Bakery by Doktor befinder sig godt i Randers.

- Vi nyder godt af Randers, og vi er blevet taget godt imod. Vi ligger jo også i et godt område. Der bliver jo bygget meget derude, tilføjer Claus Doktor.

Desuden peger han på, at Mariagervej er meget trafikeret, og at der er korttids-parkeringspladser lige uden for butiksdøren. Når Mariagervej er interessant, hænger det også sammen med, at bageriet på Energivej er lukket.

Grundlæggeren af Bakery by Doktor betegner sine butikker som meget allround, hvad angår sortimentet, og man prøver at lægge sig i den kvalitetsmæssigt bedre ende, siger han.

Claus Doktor er 49 år og har været i bagerbranchen i snart 30 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Metalsangkor mangler sangere

Randers Onsdag

Coronaramt sangkor fylder 70

Randers Onsdag

Nu vil Gitte nørde endnu mere

Annonce