Annonce
Randers Onsdag

Bog og Idé overtager Arnold Busck i Randers

Bog og Idé overtager 14 butikker i Arnold Busck-kæden - herunder butikken i Rådhusstræde i Randers. Arkivfoto: Anne Myrup Pedersen
Bog og Idé-kæden vil videreføre 14 butikker fra den konkursramte Arnold Busck-kæde.
Annonce

Randers: Bog & Idé overtager 14 butikker fra den konkursramte Arnold Busck-kæde. Heriblandt er butikken i Rådhusstræde i Randers.

Overtagelsen svarer til cirka halvdelen af butikkerne i konkursboet for Arnold Busck-kæden.

Overtagelsen sker, efter at Arnold Busck i slutningen af april måtte lukke alle sine 29 butikker og indgive en konkursbegæring.

Den i forvejen slunkne pengekasse kunne ikke holde til den nedlukning, som i en periode var besluttet fra politisk side for at inddæmme coronavirus.

- Vi går ydmygt til opgaven, siger Marianne Lyngby Pedersen, administrerende direktør i Indeks Retail, der er kædekontor for Bog og Idé-kæden.

- Arnold Busck var en institution for mange bogelskere, og med de reaktioner, som konkursen har udløst, har det været tydeligt at mærke, hvor stor en betydning Arnold Busck-kæden har haft - ikke mindst for de ansatte i butikkerne, siger Marianne Lyngby Pedersen i pressemeddelelsen.

I en anden pressemeddelelse bliver det oplyst, at JP/Politikens Forlag, der er en del af mediekoncernen JP/Politikens Hus, overtager en af Arnold Buscks gamle butikker. Det drejer sig om butikken på Købmagergade i København. Arnold Busck-kæden var indtil for nylig en af de største boghandlere i Danmark.

Kæden var familieejet, og senest var det fjerde generation i form af Helle Busck Fensvig, som stod i spidsen for kæden.

I regnskabsåret 2018/19, der sluttede med april sidste år, havde Arnold Busck-kæden et underskud på 14,3 millioner kroner.

Det trak markant på pengekassen, der ved udgangen af april sidste år blot indeholdt 1,1 million kroner i likvide midler. Samtidig blev gælden øget med små 20 millioner kroner til 62,9 millioner kroner. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce