Annonce
Randers Onsdag

Byggegrunde er revet væk siden årsskiftet

Udstykning af boliger i Munkdrup. Arkivfoto: Annelene Petersen.
Aldrig før har Randers Kommune solgt så mange byggegrunde på denne tid af året. Alene i januar er der solgt over en tredjedel af, hvad der blev solgt hele sidste år. Og flere steder er de kommunale udstykninger ved at være udsolgt.

Randers: Der er godt gang i salget af kommunale byggegrunde i Randers i øjeblikket. Faktisk er salget lige nu rekordhøjt, og især i landdistrikterne har interessen været stigende.

- Det er naturligvis rigtigt positivt, at der er optimisme på grundsalgsmarkedet. Og jeg er glad på de mange køberes vegne - at de nu kan se frem til at bygge drømmehuset. Samtidig er det med til at holde hjulene i gang og skaber en god udvikling i vores kommune, siger borgmester Torben Hansen.


Der er en klar tendens til, at flere vælger at bygge nyt på steder, hvor naturen er lige i baghaven, og hvor det samtidig er let at komme til og fra, så arbejdet kan passes.

Lars Søgaard


Alene i januar har Randers Kommune solgt 16 byggegrunde. Det svarer til mere end en tredjedel af, hvad der blev solgt hele sidste år og står i skarp kontrast til januar 2020, hvor der blev solgt fire byggegrunde. Og tendensen ser ud til at fortsætte i februar, lyder det fra afdelingen, der står for salget af de kommunale byggegrunde.

Annonce

Næsten udsolgt flere steder

Salget af grunde spreder sig over hele Randers Kommune. Tæt på byen er der stor interesse for Kærsmindeområdet og for grundene i Dronningborg.

På landet har efterspørgslen især været stor i Uggelhuse, hvor alle kommunale udstykninger næsten er udsolgt. Det samme er tilfældet i Munkdrup og Langå, ligesom der er stigende interesse for grunde i den nordlige del af kommunen, for eksempel i Øster Tørslev.

- Der er en klar tendens til, at flere vælger at bygge nyt på steder, hvor naturen er lige i baghaven, og hvor det samtidig er let at komme til og fra, så arbejdet kan passes. Samtidig er jeg overbevist om, at det fællesskab og sammenhold, man finder i lokalsamfundene, er attraktivt for rigtig mange, siger Lars Søgaard, der er formand for landdistriktsudvalget.

I coronaåret 2020 solgte Randers Kommune i alt 47 byggegrunde, og indtil videre er der i år solgt 19 grunde.

molu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce