Annonce
Randers Onsdag

Christoffer mødte sit store tennis-idol: - Jeg har ventet i to år

Christoffer på otte år havde en helt særlig dag, da han tirsdag fik chancen for at spille tennis med Wozniacki. Foto: Kim Agersten
24 anbragte børn fik tirsdag en ekstraordinær oplevelse, da de fik chancen for at tale og spille tennis med Caroline Wozniacki. Arrangørerne håber på at inspirere børnene til at dyrke mere sport.
Annonce

Randers: 8-årige Christoffer fra Randers fik tirsdag en helt særlig oplevelse. Sammen med 23 andre anbragte børn fik han mulighed for at træne og tale med tennisstjernen Caroline Wozniacki.

Da han om morgenen blev spurgt, om han var klar til dagens store begivenhed, svarede Christoffer:

− Jeg er født klar.

Begejstringen var også at tage og føle på efter hans møde med verdensstjernen:

− Jeg synes, Caroline er mega sej - og det har været en rigtig god dag. Jeg har ventet i to år på, at jeg var gammel nol til at komme med. Så da jeg fik at vide, at jeg kunne komme med i år, blev jeg rigtig glad og spændt. Mine venner synes også, det er ret sejt, fortæller Christoffer.

Alle de 24 børn bor enten på institutioner eller hos plejefamilier rundt om i landet. Bag arrangementet stod E-boks og Børnehjælpsdagen.

Nogle af børnene går til tennis, mens andre ikke har prøvet det før. - Jeg synes, børnene er mega seje og modige, at de tør møde op og kaste sig ud i en sportsgren, som de måske ikke før har prøvet, siger Caroline Wozniacki. Foto: Kim Agersten
Annonce

Wozniacki glæder sig hvert år

Igen i år havde eventen fokus på at inspirere de anbragte børn til mere fysisk aktivitet i hverdagen. Et særligt fokus er at vise og italesætte, at man kan opnå større mål og drømme indenfor en sportsgren, som for eksempel tennis, ved at sætte sig delmål. Disse delmål øger chancen for "små sejre", som kan give fornyet energi og motivation. Noget børnene kan bruge i livet generelt.

Caroline Wozniacki fungerede som rollemodel og inspiration for de unge, der i særlig grad kan have brug for motivation og et ekstra skulderklap til at nå i mål med deres drømme:

− Det er femte år i træk, at jeg mødes med børnene, og det er en dag, jeg hvert år ser frem til. Jeg synes, børnene er mega seje og modige, at de tør møde op og kaste sig ud i en sportsgren, som de måske ikke før har prøvet. Udover at vi hygger os og har det sjovt sammen, så håber jeg også, at jeg kan være med til at vise, at det er vigtigt i livet at turde tage springet, at tage det første skridt i en retning og sætte sig nogle delmål. Og så huske at nyde de små sejre undervejs, som jeg selv i min tenniskarriere har gjort, siger Caroline Wozniacki.

Hos e-Boks glæder man sig over at gentage succesen, og at super-serveren endnu engang gav børnene en oplevelse for livet.

− Vi er glade for, at vi for femte år i træk kan bringe Caroline og børnene sammen om tennis og forhåbentligt give børnene en hel særlig oplevelse. Flere af børnene er kommet igen og flere er endda startet på at spille tennis. Det er så skønt at følge denne udvikling hos børnene, og vi håber, at arrangementet kan bidrage til endnu mere motivation hos det enkelte barn, siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

I alt 24 anbragte børn deltog i arrangementet, som blev afholdt i KB-hallen. E-Boks og Børnehjælpsdagen stod sammen bag dagen. Foto: Kim Agersten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Annette hjælper dyr i nød

Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce