Annonce
Randers Onsdag

Corona udsætter Randers På Vægten 2020

Randers på vægten er blandt de mange arranmgementer og aktiviteter, der er berørt af coronarestreektioner. Der er således sat en ny dato for indvejning og dermed starten for selve konkurrencen. Det bliver den 22. august, oplyser to af tovholderne Michael Hald Jakobsen og Susanne Knudsen. Privatfoto
Det kunne næsten ikke være dårligere timet. Blot to dage efter åbning for tilmelding til Randers På Vægten 2020 lukker coronavirus stort set hele landet ned. Det rammer også dette arrangement.
Annonce

Randers: Optimismen boblede og smilene var store, da de tre initiativtagere bag Randers På Vægten 2020 forleden åbnede for tilmeldingen. Der var lagt masser af kræfter i at få sat et stort og spændende arrangement på benene.

- Vi var kommet langt i forberedelserne, fortæller Susanne Knudsen, som er en del af trioen bag arrangementet.

- Vi havde lavet masser af aftaler om gode events, som deltagerne kunne se, høre og opleve, så det er virkelig ærgerligt, at vi nu må sætte det hele på stand by, fortsætter hun.

Der var imidlertid ingen tvivl om beslutningen. Randers På Vægten 2020 handler blandt andet om at samle deltagerne til et stort indvejnings-event, og der var planer om at koble det sammen med et andet stort arrangement i Randers Arena. Dermed ville det være mange mennesker samlet på samme lokation.

- Det vil være helt i mod de nye, akutte forholdsregler, der skal beskytte mod spredning af coronavirus, lyder det fra holdet bag Randers På Vægten.

- Ambitionen har hele tiden været at skabe en masse forskellige tilbud, hvor deltagerne kunne møde en række lokale tilbud indenfor motion, idræt, kostråd, mental styrke og så videre. Det er i høj grad båret af virksomheder og klubber, som har vist positiv interesse for at bakke op. Der er mange, som vil støtte det her gode initiativ, forklarer Michael Hald, der også er én af tovholderne, og instruktør tilknyttet Maskinfabrikken i Dronningborg.

Annonce

Klar med ny startdato

Der er dog ikke tale om en aflysning, men om en udsættelse. Der er allerede en del tilmeldte, og meget tyder på, at mange har set frem til deltage i Randers På Vægten. Tidligere har der også været stor tilslutning.

- Vi har talt med en del, som har været med før, og som fik gang i en livsstilsændring, de stadig holder fast i, lyder det fra Susanne Knudsen, der videre oplyser, at det sikkert vil være en skuffelse for mange, hvis projektet blot blev lukket .

Der er sat en ny dato for indvejning og dermed starten for selve konkurrencen. Det bliver den 22. august.

- Forhåbentlig er vi til den tid kommet så godt videre fra den nuværende coronakrise, at vi kan komme i gang og kan tilbyde et mindst lige så godt program, som det vi har nu. Der bliver i hvert fald lidt tid til at udvikle yderligere, og der bliver også mere tid for kommende deltagere til at samle hold. Vi må se det fra den lyse side, siger Susanne Knudsen.

Det er tanken, at hjemmesiden randers.paavaegten.dk bliver holdt åben. Det samme gør Facebook-siden, så der er mulighed for at følge udviklingen og få nyeste information.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce