Annonce
Randers Onsdag

Coronaen gav travlhed i isenkræmmerens webshop

Marianne Christensen og Anja Lynggaard er blandt de faste medarbejdere i C&C Isenkrams webbutik. Foto: Annelene Petersen
Da den fysiske butik måtte lukke ned, blev der forrygende travlt hos cc-isenkram.dk
Annonce

Randers: Da samfundet lukkede ned midt i marts som følge af corona-epidemien, havde det store konsekvenser mange steder. Eksempelvis Randers Storcenter måtte lukke stedets specialbutikker, og også inde i Randers by måtte butikkerne midlertidigt dreje nøglen om. En af dem, der blev ramt, var C&C Isenkram, hvis indehaver, Flemming Bødker, valgte at hjemsende en del af medarbejderne.

- Randers var jo nærmest en spøgelsesby. Der var intet at holde åbent for, husker Flemming Bødker.

Til gengæld var der andre, der fik travlt.

- Da statsminister Mette Frederiksen opfordrede folk til at handle på nettet, når de ikke kunne gå i de fysiske butikker, fik vi drøntravlt i webshoppen, fortæller Flemming Bødker.

C&C Isenkram etablerede webshoppen for 12 år siden, og den web-baserede del af den samlede forretning er siden bare steget.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor stor del del af forretningens omsætning, der skabes via nettet. Men det er nok til at beskæftige seks medarbejdere i den del af forretningen, der også lægger beslag på alle fire etager i ejendommen Middelgade 2.

I løbet af de 12 år med webshoppen har Flemming Bødker også set, hvordan kunderne er begyndt at bruge nettets muligheder.

- På nettet er konkurrencen faktisk større, end den er i de fysiske butikker, mener han.

Annonce

Regionale forskelle

Selv om Danmark i mange sammenhænge er et lille land, er der store forskelle på befolkningen fra den ene landsdel til den anden. I Randers foretrækker isenkræmmer-kunderne gryder fra Raadvad Royal, mens folk i Hørsholm bil have Eva Trio. I Randers vil man have spisestel fra Anker Iversen, hvor hørsholmerne ønsker kongeligt porcelæn.

- Jyderne er anderledes. Det er sådan, det ligger, vurderer Flemming Bødker.

Kunderne er geografisk fordelt nogenlunde lige mellem Vest- og Øst-Danmark.

Han peger på flere fordele ved at tage to butikker:

- Hvis du nu kommer ind i butikken i Torvegade og skal have 50 tallerkener, og vi kun har 12 på lager, så kan vi i løbet af ti sekunder hente resten i Middelgade.

Ligeledes kan personalet trækkes fra den ene afdeling til den anden, hvis der pludselig opstår et behov.

Han understreger, at de varer, der findes i den fysiske butik, også findes i netbutikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce