Annonce
Randers Onsdag

Dansk Flygtningehjælps indsamling går i år digitalt

I forbindelse med Dansk Flygtningehjælps årlige indsamling har der været tradition for, at frivillige - som eksempelvis Berhane og Bent på dette foto - går fra dør til dør med indsamlingsbøsser. Det sker ikke i år, da indsamlingen udelukkende kommer til at foregå digitalt. Privatfoto
Corona og covid-19 er årsag til, at meget ikke er som det plejer i år. Det gælder blandt andet Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, der i år forgår digitalt - også i Randers.
Annonce

Mariager: DRC Dansk Flygtningehjælp aflyser i år den traditionelle indsamling i Randers - og resten af landet - til fordel for verdens flygtninge. I stedet for opfordrer organisationen til at man støtter indsamlingen digitalt.

- I november måned plejer tusindvis af lokale indsamlere at ringe på dørklokker for at samle ind ved DRC Dansk Flygtningehjælps landsindsamling. Men i år bliver de hjemme for at undgå at udbrede coronasmitte. Samtidig har mennesker på flugt på grund af corona mere end nogensinde brug for hjælp, fortæller DRC Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente og fortsætter:

- Derfor går landsindsamlingen i år digitalt. Beslutningen om at gøre landsindsamlingen digital blev besluttet allerede tidligere på sommeren, før vi vidste, hvordan coronasituationen ville udvikle sig. Men DRC Dansk Flygtningehjælp besluttede ikke tage nogen chancer - hverken med folks sundhed eller med de penge, som skal gå til at hjælpe flygtninge.

Annonce

Tegn et hjem og støt indsamlingen

Under overskriften ”Giv et hjem til verdens flygtninge” opfordres danskerne i stedet til at hjælpe hjemme fra sofaen. Man kan også starte en digital indsamling eller blot bidrage med et beløb på mobile pay 930089.

Charlotte Slente tilføjer, at man kan også være med ved at tegne et hjem og sælge tegningen til familie, venner og naboer - eller gennem tegnethjem.dk til og med 9. november. Pengene fra salget går til mennesker på flugt. I eksempelvis Bangladesh kan man for 218 kroner bygge et hjem, der består af bambusstænger, metalwire, søm og presenning.

Det er også muligt at støtte direkte ved at sende en sms teksten HJEM til 1910 for at støtte med 218 kroner eller via mobilepay donere et valgfrit beløb til 930089

Kampagnen ”Giv et hjem til verdens flygtninge” løber frem til 9. november, men man kan altid støtte Dansk Flygtningehjælp via organisationens hjemmeside flygtning.dk/stoet-os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fru Lund vil styrke naturen

Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Randers Onsdag

Medejer af Fabric i Kirkegade, Nicolai Michaelsen, er nyt medlem af Randers City Forenings bestyrelse: Det særlige ved Randers er, at byen har alt

Annonce