Annonce
Randers Onsdag

- Dejligt at kunne hjælpe børn videre

At være frivillig i Frivillighuset er ulønnet, altså når det kommer til kroner og ører. "Jeg får en masse glæde ved at komme hver tirsdag og hjælpe en mase børn med deres lektier. Vi snakker også om deres dag og hvordan, det går dem. Jeg er altid glad, når jeg går hjem, fordi jeg har været sammen med de børn", siger Helle Nordal, der har været frivillig lektiehjælper i ti år samt formand for Frivillighuset siden 2018. Foto: Frank Pedersen
Helle Nordal er formand for Frivillighuset, hvor frivillige hjælper børn af anden etnisk herkomst med lektierne.
Annonce

Randers: I 1991 slog Frivillighuset for første gang dørene op på adressen Østergade 7, hvor det stadig har til huse.

Frivillighuset - der er en underafdeling af Dansk Flygtninge Hjælp - er et hus, hvor frivillige hjælper børn af anden etnisk herkomst end dansk med lektier.

Foreninger i Randers

Når to danskere mødes, giver de hinanden hånden. Når tre danskere mødes, danner de en forening, hedder det i en gammel talemåde. Der er formentlig noget om snakken.

Alene Randers Kommune har registreret flere hundrede foreninger, eksempelvis idrætsforeninger, spejdere, politiske foreninger, foreninger med sociale formål - og mange andre. Oftest drives foreningerne af frivillige ildsjæle.

I Randers Onsdag kan du i den kommende tid møde nogle af foreningerne og nogle af de folk, der står bag.

- Der kommer også voksne med en anden baggrund end dansk som skal have hjælp til eksempelvis udfyldelse af skemaer til det offentlige eller når de søger om dansk statsborgerskab, fortæller Helle Nordal, der har været formand for Frivillighuset siden 2018.

- Men det er meste børn fra 0. klasse til og med 3. g, der kommer her, fortsætter hun, der selv har været frivillig i Frivillighuset siden 2010.

Helle Nordal fortæller, at selv om børnene er af anden etnisk herkomst, er langt de fleste af dem født i Danmark og taler dansk flydende.

- At de alligevel kommer her for at få hjælp til lektierne skyldes, at der er mange, hvis forældre har svært ved det danske sprog, hvilket betyder, at forældrene ikke har så let ved at hjælpe deres børn, siger hun.

Annonce

Lektiehjælp er det primære

I 2019 - som er det seneste år der er lavet en opgørelse - var der godt 1200 børn, der gjorde brug af Frivillighusets tilbud. Børn med baggrund i blandt andet Somalia, Afghanistan, Syrien, Sri Lanka, Kenya, Kosovo, Senegal, Thailand og Tyrkiet. Heraf var de to største grupper med somalisk og afghansk baggrund.

Det grå hus i fire niveauer på adressen Østergade 7 har siden 1991 været rammen om Frivillighuset. Foto: Frank Pedersen

Udover at hjælpe børnene med lektierne og de voksne med kontakten til myndighederne, kan man på Frivillighusets hjemmeside læse, at huset også har til formål at fremme flygtninges og indvandreres integration i lokalsamfundet.

Helle Nordal fortæller, at hvis man måler integration ud fra børnenes uddannelsesniveau, så går det særdeles godt med integrationen blandt børnene i Frivillighuset.


Vi kan jo se, hvordan børnene rykker sig rigtig meget. Mange bliver rigtig dygtige i skolen efter, de er begyndt at komme hos os.

Helle Nordal, frivillig i Frivillighuset samt dets formand


- Mange bliver til noget mere end deres forældre. De bliver studenter og begynder at studerer på universitetet, siger hun.

Helle Nordal erkender dog samtidig at det kniber med integrationen, når det kommer til at få børnene til at blande sig med hinanden.

- Det er min oplevelse fra Frivillighuset, at børnene for det meste leger med dem, der har den samme baggrund som dem selv, altså somaliere leger med somaliere, afghanere leger med afghanere og så videre. Jeg har heller ikke indtryk af, at de søger at være sammen med danskere, siger hun.

At det forholder sig sådan, kan i følge Helle Nordal skyldes, at de forskellige etniciteter ikke er interesseret i at blande sig med andre kulturer, at de holder sig for sig selv.

- Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært at få dem til at ønske at være sammen med folk fra andre kulturer eller med danskere. Derfor ved jeg heller ikke, hvordan man kan få det til at ske, siger Helle Nordal, der tilføjer, at hun da heller ikke ser spørgsmålet om integration som det primære i Frivillighusets arbejde.

- Det er at hjælpe børnene med deres lektier, understreger hun.

- Men lidt gør vi da for at skubbe på dem. Vi tager blandt andet børnene med på biblioteket for at vise dem, hvordan det fungerer. Vi tager dem også med på ture rundt om i Randers, for at vise dem de forskellige ting i byen som eksempelvis Niels Ebbesens Hus, hvor vi fortæller historien om det hus, siger Helle Nordal.

Annonce

Vil gerne have flere unge frivillige

Helle Nordal fortæller, at på en normal uge - uden corona - er der åbent i Frivillighuset mandag-torsdag og at der typisk er fem-seks frivillige, der er klar til at hjælpe børnene med lektierne. Selv er hun frivillig om tirsdagen, hvor hun især hjælper med fagene dansk og matematik.

Som formand siger Helle Nordal, at selv om der i øjeblikket ikke er akut brug for flere frivillige, kunne hun godt tænke sig, at flere unge havde lyst til at yde lektiehjælp.

- Langt de fleste af os er over 60 år, faktisk har vi kun to unge blandt de frivillige. Det ville være rart med nogle flere unge blandt de frivillige, siger hun og fortsætter:

- Vi kan også godt bruge nogle flere, der kan hjælpe de store børn, der er begyndt i gymnasiet eller på HF med fysik, kemi og biologi. Det er der kun to af de frivillige, der er rigtig gode til de fag.

Annonce

Bedre tid end i lektiecaféen

Helle Nordal begyndte som frivillig i Frivillighuset, fordi hun som førtidspensionist manglede noget at gå op i i stedet for bare at gå derhjemme.

- Det der tiltalte mig ved Frivillighuset er, at jeg godt kan lide at have med børn at gøre. Jeg synes, det er dejligt at kunne hjælpe børn videre ved at hjælpe dem med deres skolearbejde, siger Helle Nordal.

Og hun understreger, at der er brug for den hjælp børnene med anden etnisk baggrund end dansk kan få med lektierne i Frivillighuset. Også selv om der for nogle år siden blev etableret lektiecaféer på folkeskolerne.

- Dengang troede vi, at det ville betyde, at der ville komme langt færre børn her i huset, men det er ikke sket - her kommer lige så mange børn som før, siger hun.

Helle Nordal forklaring på det er, at der på skolerne ikke er lærer nok til, at de kan give børnene den nødvendige tid.

- Her er vi så mange frivillige, at vi netop har den tid der skal til for, at hvert enkelt barn kan blive hjulpet, siger Helle Nordal.

Annonce

Børnene bliver de store tabere

Helle Nordal havde været medlem af Frivillighusets bestyrelse nogle år da hun i 2018 blev dets formand.

Hun fortæller, at ud over at have indflydelse på husets udvikling, betyder det at sidde i bestyrelsen også, at man er med til at tage det hårde træk med Randers Kommune i forhold til den årlige ansøgning om at få dækket Frivillighusets husleje.

For selv om Frivillighuset er en underafdeling af dansk Flygtninge Hjælp, er det det Randers Kommune, der via såkaldte paragraf 18 midler gennem alle årene har betalt huslejen i Østergade 7.

- Og det er blevet hårdere og sværre at få den bevilget, fastslår Helle Nordal.

Hun fortæller, at da Frivillighuset i 2018 ansøgte om paragraf 18 blev det i første omgang til et afslag på de 120.000 kroner årligt til huslejen.

- Efter mange og lange forhandlinger, hvor vi blandt andet fik besked på at flytte i noget billigere lykkedes det efter fire måneder at få bevilget huslejen.

Helle Nordal fortæller, at det stadig er usikkert om huset fremover vil få dækket huslejen i Østergade.

- I år fik vi sammen med de 120.000 kroner et brev, hvor der stod, at det ikke er sikkert, at man fra kommunens side vil blive ved med at dække huslejen for eftertiden, siger hun.

Helle Nordal siger, at Frivillighuset ikke kan fortsætte sit arbejde, hvis huset ikke får penge fra Randers Kommune.

- Sker det, er det er børnene med en anden etnisk herkomst, der bliver de store tabere. Så er vi nødt til at lukke og det vil jeg have det dårligt med. For det, siger hun.

Helle Nordal er afvisende overfor tanken om, at Frivillighusets aktiviteter bare kan ”flytte ind” i et hus og lokaler, hvor andre foreninger også holder til. For hvor andre foreninger måske kun har brug for et lokale en dag om ugen eller hver anden uge, så skal Frivillighuset kunne bruge lokalerne hver dag.

- Men altså udover at tale vores sag, tror jeg ikke vi har så meget at skulle have sagt, hvis kommunen har besluttet sig for, at vi skal flyttes sammen med andre frivillige foreninger, siger Helle Nordal.

Når hun siger, at børnene vil blive de store tabere, hænger det sammen med, at det ifølge Helle Nordal er tydeligt at mærke, at den lektiehjælp børnene får i Frivillighuset har stor virkning.

- Vi kan jo se, hvordan børnene rykker sig rigtig meget. Mange bliver rigtig dygtige i skolen efter, de er begyndt at komme hos os, siger hun og tilføjer, at det ikke kun er børnene, der er glade for at blive hjulpet.

- Deres forældre siger også tit tak for, at vi vil hjælpe deres børn.

Annonce

Frivillighuset er et fristed

Helle Nordal tilføjer, at hun desuden har en klar fornemmelse af, at det ikke kun er på grund af lektiehjælpen, at børnene er glade for at komme i Frivillighuset.

- Nogle af de store kommer her også for at komme lidt væk hjemmefra. Frivillighuset er blevet deres fristed, hvor de kan mødes bare for at snakke med hinanden, siger hun.

- Og jeg synes det kun er godt, at vi også kan have den funktion her i huset, fortsætter Helle Nordal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Annette hjælper dyr i nød

Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce