Annonce
Randers Onsdag

Deltag i Randers Onsdags sommerfotokonkurrence, hvor du kan vinde et gavekort på 2000 kroner til Bilka.

Præmien til vinderen af Randers Onsdags sommerfotokonkurrence er et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers. "Vi har sagt ja til at være med i Randers Onsdags konkurrence, fordi vi synes, det er en sjov idé", siger Jan Møller, varerhuschef i Bilka Randers. Foto: Frank Pedersen
Temaet for årets sommerfotokonkurrence i Randers Onsdag er ”Tag Randers Onsdag med på ferie”.
Annonce

Randers: I uge 27 begynder skolernes sommerferie og det markerer Randers Onsdag med en sommerfotokonkurrence i samarbejde med Bilka Randers. Præmien til vinderen af konkurrencen er et gavekort til Bilka Randers på 2.000 kroner.

Temaet for sommerfotokonkurrencen er ”Tag Randers Onsdag med på ferie”, hvor opgaven er at tage et foto der, hvor du holder sommerferie i år, hvor et eksemplar - eller flere - af Randers Onsdag er med på fotoet, der skal sendes til avisen på emailadressen: konkurrence@randersonsdag.dk

Om du holder ferie i Barcelona, Brøndby eller baghaven er ligegyldig, bare du altså husker, at det skal kunne ses, at avisen er med på ferien. Og du må meget gerne være kreativ i forhold til, hvordan du anvender og viser avisen.

Når du sender dit foto, skal du huske at skrive dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis du bliver den heldige vinder. Du må også meget gerne skrive hvad/hvem det er, vi ser på dit foto og hvor det er taget.

De indsendte fotos vil blive bragt i Randers Onsdag i løbet af sommeren samt på avisens hjemmeside www.randers-onsdag.dk.

Fakta Sommerfotokonkurrence

For at deltage i Randers Onsdags sommerfotokonkurrence skal du tage et foto fra årets sommerferie.

Eneste betingelse er, at et eksemplar af Randers Onsdag - eller flere - skal være med på fotoet.

Du skal sende dit foto til konkurrence@randersonsdag.dk.

Udover dit foto skal du huske at skrive dit navn, adresse og telefonnummer i mailen, så vi kan komme i kontakt med dig.

Præmien til årets vinderfoto er et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers. Vinderen vil blive kontaktet direkte.

Sidste frist for at deltage i konkurrencen er mandag 3. august klokken 9.

De indsendte fotos vil blive bragt i Randers Onsdag samt på avisens hjemmeside www.randers-onsdag.dk.

Sidste frist for at deltage i Randers Onsdags sommerfotokonkurrence er mandag 3. august klokken 9. Vinderen vil blive kontaktet direkte.

Annonce

En sjov idé

Som nævnt er årets sommerfotokonkurrence et samarbejde mellem Randers Onsdag og Bilka Randers.

- Vi har sagt ja til at være med dels fordi, det er en sjov idé, og dels fordi årets sommerferie bliver speciel, da coronaen betyder, at sommerferieplanerne har ændret sig for mange, siger Jan Møller, varehuschef i Bilka Randers.

Han fortæller, at udsigten til at mange i år nok vælger at holde ferie hjemme i Danmark har betydet, at varehuset i Randers har bestilt ekstra hjem af grill’er, havemøbler og udendørs legetøj.

- Og selv om sommerferien ikke er rigtigt begyndt, kan vi allerede nu mærke en stigende efterspørgsel på den slags varer. Vi har også solgt ekstra meget træbeskyttelse og andet indenfor gør-det-selv i forhold til sidste år, siger Jan Møller.

Annonce

Kajaktur eller krimi på terrassen

Coronaen har også fået betydning for Jan Møllers egne ferieplaner.

- Det var meningen, at min kone og jeg skulle været fløjet til Island og derfra sejlet til Svalbard for blandt andet at se på isbjørne og hvaler. Den ferie har vi aflyst. I stedet for tager vi på sommerhusture til Fanø og Rørvig og resten af ferien, holder vi hjemme på terrassen, fortæller han.

Selv om det altså ikke bliver til isbjørne og hvaler i denne omgang, er Jan Møller overbevist om, at Fanø og Rørvig også vil kunne byde på gode naturoplevelser, som er et af de vigtige kriterier, når han sammen med sin kone udvælger feriedestinationer.

- Nu må vi se, hvad det danske sommervejr giver af muligheder. Hvis der er fladt vand ved Fanø eller Rørvig, kunne det være spændende med en kajaktur. Hvis ikke er det jo også dejligt at hygge sig med en god krimi på terrassen, siger Jan Møller med et smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce