Annonce
Randers Onsdag

Det meste handler om vin

Portvinen i karaflen på bordet foran Kim Koch Carlsbæk er en ganske særlig portvin: En Grahams fra 1882, som nu er tappet på krystalkarafler. Der er tappet bare 686 nummererede karafler, som hos forhandlerne købes i en lædersvøbt æske med tilhørende lås - og nøgle. Prisen? 65.000 kroner. Foto: Annelene Petersen
Også når han holder fri, beskæftiger Kim Koch Calsbæk sig med vin. Skal der holdes ferie, er destinationen gerne et vindistrikt.

Randers: - Der er rigtig fint, at man kan bruge hinanden på kryds og tværs.

Det siger indehaver af Vinspecialisten i Randers, Kim Koch Carlsbæk, med baggrund i sine erfaringer fra coronanedlukningen sidste forår.

Da var der mulighed for, at bibliotekets lånere, mens biblioteket var lukket for offentligheden, kunne bestille bøgerne til afhentning i vinbutikken.

- Det var faktisk en rigtig god oplevelse. Vi udleverede omkring 650 poser bøger til lige så mange mennesker, som så kom ind og så butikken, og der var da også nogle af dem, der lige skulle have en flaske vin eller et par øl med sig, fortæller Kim Koch Carlsbæk:

- Så vi har meddelt biblioteket, at vi er klar igen.

Det var også i foråret, at butikken tilbød at levere bestilte varer i Randers Kommune, og det var et initiativ, der blev taget rigtig godt imod.

Annonce

Ferie i vindistrikterne

Interessen for vin dikterer også, hvor familien Koch Carlsbæk holder ferie. Familie tæller udover Kim Koch Carlsbæk også hans kone, Charlotte, samt hendes børn, Peter og Mette 18 og 15 år.

- Så vi prøver at finde et vinområde, hvor der er en swimmingpool, fortæller Kim Koch Carlsbæk.

Med en arbejdsuge på omkring 60 timer, fordelt på seks dage om ugen, er der ikke plads til en masse fritidsaktiviteter. Den fritid, der er, går mest i selskab med familie og venner.

- Jeg har godt nok jagttegn, men bruger det ikke. Men vi har en labrador, som gerne vil gå tur, fortæller Kim Koch Carlsbæk.

Familien bor i Tvede. Her har Kim Koch Carlsbæk en idé om at plante nogle vinstokke – dog ikke for at producere vin.

- Men det kunne være hyggeligt nok at have nogle vinstokke med hjem fra de steder, man besøger. En Riesling fra Tyskland, en Pinot Noir fra Bourgogne og en Nebbiolo fra Piemonte og så se, hvad det kan udvikle sig til. Måske kan fuglene få glæde af dem.

Annonce

Fremtidsdrømmen

- Vi har en drøm om måske at flytte til Italien. Ikke for at producere vin, men måske stadig arbejde med vin dernede fra.

- Det vil være billigere at leve i Italien. Man stiller ikke så store krav. Her hjemme vil vi gene have et hjem, der er pænt udadtil. Man prioriterer anderledes dernede. Der er det vigtigt at komme ud og spise og få noget vin. Så det er en lille drøm. Nu må vi se, smiler Kim Koch Carlsbæk:

- Ellers tror jeg da, at jeg vil være her de næste mange år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Metalsangkor mangler sangere

Randers Onsdag

Coronaramt sangkor fylder 70

Randers Onsdag

Nu vil Gitte nørde endnu mere

Annonce