Annonce
Randers Onsdag

Efterårsferien og BørneKultur Ugen nærmer sig med hastige skridt

Programmet for årets BørneKultur Ugen er spækket med mange forskellige efterårsferie-aktiviteter. Pr-foto
I efterårsferiens BørneKultur Ugen lægges der op til, at børn bruger hænderne, hovedet, ørerne, stemmen, hjernen, øjnene og fødderne.
Annonce

RANDERS: Kulturelt Samvirke har tradition for med BørneKultur Ugen at koordinere og arrangere en masse spændende aktiviteter for børn i efterårsferien. Det er således 23. gang, at Kulturelt Samvirke inviterer børn til at være aktive i deres efterårsferie.

13.000 eksemplarer af årets program er nu ude til alle kommunens skolebørn samt institutioner. Programmet kan desuden hentes på Fritidscentret, Børnebiblioteket eller ses på bornekulturugen.dk.

BørneKultur Ugen

Kulturelt Samvirke afholder BørneKultur Ugen i skolernes efterårsferie i et tæt samarbejde med foreninger, institutioner og andre der har kontakt til børn.

Målet er at skabe en uge:

Der giver børn mulighed for at vælge til og fra i en bred vifte af kulturelle udtryk og former.

Der giver inspiration og udvikler børns kulturforståelse og dennes mangfoldighed.

Der giver børn oplevelsen af at være aktive kultur skabere.

Der giver rum og tid til fordybelse.

Hvor børn får mulighed for at vise forældre og andre voksne deres egen kultur frem.

Fælles for disse er, at de skal passe til barnets alder, udviklingstrin og baggrund.

Næsten alle aktiviteter i BørneKultur Ugen er gratis.

Årets program er tilrettelagt, så der både er aktiviteter til børn, af børn og med børn. Børnene er altid velkomne til at tage forældre, bedsteforældre, søskende og venner med til de mange aktiviteter, der indholdsmæssigt spænder vidt.

Det kan være, at børnene har lyst til at forsøge sig som lystfisker og måske få en go' sild på krogen eller få en på sylten i stunt-workshoppen. Der kan byttes legetøj, eller de kan prøve at svinge penslen som kunstmaler. Børn kan tage deres bamse med til et hyggelig bamsebal, eller piger kan øve sig i at stritte med lillefingeren til te-selskab for prinsesser.

Der vil også være mulighed for at få en masse frisk luft og lave bål, eller børnene kan træde op på de skrå brædder og være med til at lave en teaterforestilling.

BørneKultur Ugen åbnes på Værket lørdag 10. oktober klokken 13.

I forhold til corona og covid-19 oplyser BørneKultur Ugen, at man kun afholder aktiviteter, hvis det kan gøres på forsvarlig vis. Derfor følger man nøje med i myndighedernes anvisninger og retningslinjer, så man på bedst mulige måde kan sikrer både børn og voksne gæster, frivillige, kunstnere samt ansatte i BørneKultur Ugen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Kim Larsen fejres i Pakhuset

Randers Onsdag

Nu kommer Wolt til byen

Annonce