Annonce
Randers Onsdag

Elektrikerjobbet er skrottet for at være fuldtids hypnoterapeut: Ole satser det hele for at kunne hjælpe andre videre

Ole Overdahl Sørensen – Mere Livsglæde-coach – rykker ind i Lille Voldgade 9, stuen, hvor han vil tilbyde coaching og heling af traumer gennem blandt andet hypnoterapi og selvhypnose. Foto: Annelene Petersen
Ole Overdahl Sørensen har netop åbnet kontor i Randers som stresscoach og hypnoterapeut. Samtidig slipper han sikkerhedsnettet fra sit faste job som elektriker i forhåbningen om at kunne hjælpe flere mennesker videre i livet.

Randers: - Jeg glæder mig til at gøre én ting helt i stedet for to ting halvt, slår Ole Overdahl Sørensen fast.

Han er netop stoppet som elektriker for at koncentrere sig helt om jobbet som hypnoterapeut og stressvejleder, hvor han har fået lokaler i klinikfællesskabet på Lille Voldgade 9 i Randers. Ellers har han nemlig i adskillige år haft terapi i Auning, hvor han også bor, ved siden af sit almindelige fuldtidsjob.

For det er næsten 10 år siden, han fuldførte den første uddannelse indenfor hypnoterapi med baggrund i sin glæde ved at tale med og lytte til mennesker omkring sig, som havde det svært.

Annonce

- Når folk omkring mig har haft problemer, har de ofte talt med mig, men jeg havde ikke rigtig redskaberne. En af mine venner foreslog hypnoterapi, og det giver mig en helt anden energi at hjælpe mennesker på den måde, end elektrikerjobbet har givet mig, forklarer Ole Overdahl Sørensen.

Siden har han taget et utal af uddannelser indenfor hypnoterapi og som stresscoach. Desuden uddanner han i dag også andre i hypnoterapeutiske teknikker. Især traumer vil han rigtig gerne hjælpe folk med ved i samarbejdende hypnoterapi at flytte fokus over på de styrker, som traumet har efterladt det enkelte menneske med.

- Mit primære fokus er at lytte, men jeg skal ikke gå psykologerne i bedene, forklarer han.

Stressvejledning relevant

Ole Overdahl Sørensen kalder sit koncept for Mere Livsglæde, og det er det, han brænder for at give sine klienter. Også stressvejledningen, som i mindre grad er hængt op på hypnoterapi, er betydningsfuld, og han oplever, at mange har særligt brug for den slags coaching i øjeblikket.

Ole Overdahl Sørensen vil tilbyde coaching og heling af traumer gennem blandt andet hypnoterapi og selvhypnose. Foto: Annelene Petersen.

- Mange har kæmpet meget under Covid-19 og har brug for en hjælpende hånd til at rejse sig igen, fortæller han.


Det er da indimellem lidt angstprovokerende med de mange nye bolde, som jeg skal holde i luften samtidig.

Ole Overdahl Sørensen


Den helhjertede satsning på hypnoterapi og stressvejledning og undervisning af kommende hypnoterapeuter kan indimellem godt få pulsen op. For kan det bære?

- Det er da indimellem lidt angstprovokerende med de mange nye bolde, som jeg skal holde i luften samtidig. Men det er også en spændende tid, slår han fast, og fortæller, hvordan både kone og de tre hjemmeboende piger bakker op hans drøm.

Han håber med tiden at nå op på to-tre klienter om dagen i lokalerne, hvor der kun lige mangler det sidste, for at være på fulde omdrejninger. Ved siden af vil han gerne undervise hold i hypnoterapeutisk vægttab, efter hans egen metode, som fokuserer på at få sindet med.

- Den helt store drøm er at skabe et hus med mere livsglæde, hvor det er muligt at få rekreative ophold, men det her er begyndelsen, forklarer Ole Overdahl Sørensen.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Butiksejer udfordret af stilladskaos uden slutdato: Men det er ikke let at styre tiden, når Brødregades gamle skæve dame skal være fin

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Nu er der mere plads, hylder på tværs og alt fra sushitilbehør til glutenfri varer: Karina glæder sig til at lukke kunderne ind

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Overrasket direktør skal igen på jagt efter købmand til Øster Bjerregrav: Ny ejer af isbod har ikke tid til at lægge 80 timer i landsbyen

Randers Onsdag

Tag børnene med på kunstrute i Randers midtby

Randers Onsdag

79 nye lejligheder bliver fyldt med mennesker på en måned: Men man skal ikke længere stå på venteliste i årevis

Randers Onsdag

Meld Paderupmanden til politiet: Uinviterede besøg, dørhåndtagsafprøvning, vindueskiggeri, hvad som helst, vi vil vide alt

Randers Onsdag

Er julen kommet ekstra tidligt i år? Torben undrer sig over, at julelyset er tændt i Kirkegades træer

Randers Onsdag

Tag en mundfuld af naturens spisekammer

Randers Onsdag

”The Boss”-hits på Underværket

Randers Onsdag

Kø ud i rundkørslen begyndte klokken 11.00: Parkeringsplads presset af respons på jubilæumstilbud

Randers Onsdag

Bageren bruger selv Too Good To Go

Randers Onsdag

Nu er Føtex med i populær madspilds-app

Randers Onsdag

Poser med brunch er populære hos Macale

Randers Onsdag

Randers har succes med at spise sig fra madspild

Randers Onsdag

Delikatessehuset har åbnet butik i Kristrup

Randers Onsdag

Vild-med-dans-dommers danseskole i nye lokaler - og de bliver ikke svære at finde

Randers Onsdag

Lørdag står i øllets tegn, når Randers City fejrer ’Øllets Dag’

Randers Onsdag

Street Food serverer ikke længere Danmarks bedste burger - men fat mod: Den flytter over i den gamle grillbar

Randers Onsdag

Bede ved rundkørsel i Langå skal redde insekter

Randers Onsdag

Frøbomber blev smidt i Vestparken

Randers Onsdag

Elektrikerjobbet er skrottet for at være fuldtids hypnoterapeut: Ole satser det hele for at kunne hjælpe andre videre

Randers Onsdag

Vil bruge ’Målet er sundhed’ som løftestang

Randers Onsdag

Randers FC Fonden hjælper skolebørn til bedre sundhed og ernæring

Annonce