Annonce
Randers Onsdag

Farten skal ned på skolevejene

Udvalgsformand I Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen, lægger vægt på, at alle har et ansvar for at passe på de små trafikanter. Foto: Mariagerfjord Kommune
Kampagne i Randers og Mariagerfjord rækker ud til hver femte bilist, der kører for stærkt på skolevejene
Annonce

RANDERS: Snart vrimler det med forventningsfulde børn på landets skoleveje, og det får nu både Randers og Mariagerfjord Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og politiet til at opfordre bilisterne til at vise hensyn. En undersøgelse viser, at knap hver femte kører for stærkt på skolevejene.

Det stiller store krav til de voksne trafikanter, fordi mange børn endnu ikke har den store erfaring med at gå eller cykle i trafikken, som ofte kan være intensiv i myldretiden ved skolerne.

For at minde bilisterne om at tage særligt hensyn på skolevejene er kommunerne gået sammen med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden i den landsdækkende skolestartskampagne "Børn på vej". Frem til 30. august vil kampagnen blandt andet kunne ses på plakater på mange skoleveje.

- Vi har alle et ansvar for at passe godt på de små i trafikken. Derfor bakker vi naturligvis op om kampagnen, som skal få bilisterne til at holde et vågent øje på skolevejene og lette foden fra speederen, siger Jørgen Hammer Sørensen, der er formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune.

Annonce

For mange kører for stærkt

Selv om de fleste respekterer fartgrænserne på skolevejene og viser hensyn, så er der stadig udfordringer. I august sidste år gennemførte politiet en fire ugers kontrol ved skolerne og sigtede 6.200 personer for at køre for stærkt, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.


Vi har alle et ansvar for at passe godt på de små i trafikken

Jørgen Hammer Sørensen, formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord


I en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik, svarer 18 procent af bilisterne, at de i løbet af de seneste tre måneder er kommet til at overtræde hastighedsgrænsen i bil på en skolevej op til flere gange.

- Man kan være så tidspresset om morgenen, at man fristes til at køre for stærkt. Men især nu, hvor der er mange børn på skolevejene, er det særligt vigtigt at holde øje med sin fart og respektere fartgrænserne. Børn har svært ved at vurdere, om de kan nå at krydse vejen, hvis bilisterne kører for hurtigt. Så vær opmærksom og vis hensyn til børnene, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.

molu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce