Annonce
Randers Onsdag

Folkemøde vil give nyt byråd ideer til borgerinddragelse

Folkemøde Randers var sidste år præget af corona-restriktioner, så hver en plads i salen var optaget. Der blev streamet til endnu en sal på Underværket, ligesom flere fulgte livestreamingen hjemme i stuerne. Foto: Jørn Bjerre/Folkemøde Randers
På Folkemøde Randers 2021, der afvikles fra lørdag d. 11. september til fredag d. 17. september, vil borgerne blive bedt om at komme med råd til, hvordan det nye byråd kan øge borgerinddragelsen i Randers Kommune.

Styregruppen og medarrangørerne af Folkemøde Randers 2021 er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til det tredje lokale folkemøde i Randers om lokaldemokrati og borgerinddragelse.

Folkemøde Randers 2021 åbnes lørdag d. 11. september med et arrangement, der strækker sig over hele weekenden. Det er første gang, at styregruppen bag Folkemøde Randers har påtaget sig ansvaret for et program både lørdag og søndag. Både i 2019 og 2020 var programmet for søndagen alene overladt til nogle af medarrangørerne.

Temaet for Folkemøde Randers 2020 var "Udfordringer for lokaldemokratiet i en pandemi-tid". Under åbningsarrangementet var der blandt andet en paneldebat mellem kommunalforsker Roger Buch, lektor og ph.d. Søs Bayer og folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen. Foto: Lars Rasborg

Til gengæld bliver længden af arrangementerne både lørdag og søndag nogle timer kortere. Det skyldes, at arrangørerne de to første år har konstateret, at folk ikke har haft mulighed for at bruge hele lørdagen. Flere er gået midt på eftermiddagen. Derfor vil arrangementet i år kun vare indtil midt på eftermiddagen.

Annonce

To meget forskellige forløb

Debatmøderne lørdag og søndag, der begge afvikles i Underværket, får to meget forskellige forløb.

Lørdag vil en række oplægsholdere, som vil bestå af både forskere, politikere og folk med erfaring med borgerinddragelse, komme med indlæg, som et panel efter hvert indlæg vil kommentere, hvorefter alle mødedeltagere får mulighed for at kommentere eller spørge ind til oplægget.

Foreningen Folkemøde Randers

Foreningens formål er at arrangere et årligt folkemøde om lokaldemokrati og borgerinddragelse.

Visionen for Folkemøde Randers er at samle borgere igennem den demokratiske samtale, og foreningens mission er at inspirere og engagere borgere til samarbejde og dialog, på tværs af politisk ståsted, med fælles mål om en bedre fremtid. Gennem vision og mission ønsker Folkemøde Randers at skabe værdier og selvværd for Randers og dens borgere, og derigennem styrke den positive selvforståelse som borgere i Randers Kommune.

Enhver demokratisk organisation, forening, parti, politisk liste, selvejende institution eller privat virksomhed med tilknytning til Randers kan tilslutte sig foreningen Folkemøde Randers, og dermed blive medarrangør. 

Foreningen kan kontaktes gennem formanden Per Schultz-Knudsen, tlf. 21 22 60 55 eller pers@amtsavisen.dk eller via hjemmesiden folkemøde-randers.dk.

Søndag vil arrangementet begynde med fem oplægsholdere, der hver vil komme med et indlæg. Der vil ikke umiddelbart blive mulighed for at kommentere oplæggene, som til gengæld skal bruges i den følgende debat, hvor der sættes fokus på, hvordan der kan skabes større borgerinddragelse og borgerengagement, og om forskellen mellem Randers og oplandet i Randers Kommune.

Annonce

Ideer til det nye byråd

Faktisk er det overordnede tema for Folkemøde Randers 2021 at finde frem til ideer til, hvordan det nye byråd, der bliver valgt et par måneder senere, kan arbejde med at øge borgerinddragelse i kommunen, og på hvilke områder der især er behov herfor. Det er tanken, at der efter folkemødet skal udarbejdes en idéliste, som skal overrækkes til det nye byråd, når det tiltræder.

Folkemøde Randers 2021

Folkemøde Randers 2021 afvikles 11.-17. september.

Det overordnede tema er at give det byråd, der bliver valgt to måneder senere, gode ideer til, hvordan det kan arbejde med øget borgerinddragelse på forskellige områder.

Det er tredje år, at der afvikles Folkemøde Randers om lokaldemokrati og borgerinddragelse.

Åbningsarrangementet løber over to dage, weekenden 11.-12. september, på Underværket med forskellige oplæg og debatter om lokaldemokrati og borgerinddragelse. De følgende dage afvikler medarrangørerne hver for sig eller i samarbejde en række aktiviteter, udstillinger, arrangementer og debatmøder forskellige steder i Randers Kommune.

Medarrangører af Folkemøde Randers 2021 er: AOF, Beboerlisten, BUPL, De Konservative i Randers, Enhedslisten, Erhverv Randers, FH Randers, Folkekirken i Randers Kommune, FOF, Forældregruppen til børn med handicap, Kaosambassaden, Kulturelt Samvirke, Kristendemokraterne, Landsforeningen Autisme Randers, Radikale Venstre, Randers Amtsavis, Randers Bolig, Randers City Forening, Randers Lejerforening, Randers Lærerforening, Randers Ungdomsskole, SAM foreningen, SF, Socialdemokratiet, 3F, Tøjhuskvarterets Venner, Underværket, Velfærdslisten og Venstre i Randers.
Det er stadig muligt at slutte sig til Folkemøde Randers 2021 som medarrangør.

Sponsor for Folkemøde Randers 2021 er: Kulturelt Samvirke, Randers Amtsavis og Randers Kommune. Det er stadig muligt at melde sig som sponsor for Folkemøde Randers 2021.

Læs mere på www.folkemøde-randers.dk

I løbet af weekenden vil der også være andre aktiviteter i forbindelse med Folkemøde Randers. Blandt andet vil der være en kunstudstilling i Underværket. Efter det fælles debatarrangement søndag eftermiddag vil en gruppe forældre til børn med handicap også afvikle et debatmøde i Underværket med temaet "Når pårørende får en stemme / Det gode samarbejde mellem pårørende og kommunen".

Ellers er medarrangørernes aktiviteter henlagt til den følgende uge, hvor der er forskellige aktiviteter og debat-arrangementer hver dag.

Annonce

Mere synlig i gadebilledet

Tidligere har de fleste arrangementer været placeret i Underværket, men i år vil flere af arrangementerne og aktiviteterne blive afviklet andre steder i byen. Blandt de nye medarrangører af Folkemøde Randers 2021 er blandt andet Randers City Forening, hvilket betyder, at Folkemøde Randers i højere grad end tilfældet var de første to år, vil være synlig i gadebilledet.

Desuden er det planen at live streame de fleste af årets arrangementer. Det kræver dog, at Folkemøde Randers kan råde over det nødvendige antal personer, der vil påtage sig dette arbejde. Derfor efterlyser Folkemøde Randers frivillige, der vil indgå i en gruppe, som kan påtage sig denne opgave.

Annonce

Flere medarrangører - færre sponsorer

Mens antallet af medarrangører er blevet udvidet, har det desværre på baggrund af coronatiden vist sig at være vanskeligere at skaffe sponsorer til Folkemøde Randers 2021. Hvilket står i kontrast til den øgede synlighed i gadebilledet, hvor sponsorerne naturligvis også vil blive meget synlige. De lokale virksomheders manglende interesse for at støtte Folkemøde Randers, undrer arrangørerne. Formålet for Folkemøde Randers er ellers gennem den demokratiske samtale at samle, inspirere og engagere borgere til samarbejde og dialog på tværs af politisk ståsted, med det fælles mål at skabe en bedre fremtid for Randers by og kommune.

Styregruppen for Folkemøde Randers håber dog ved hjælp af de tilbageværende sponsorer at kunne afvikle årets folkemøde uden at få et for stort underskud, så vi også fremover i Randers kan opleve et årligt folkemøde om lokaldemokrati og borgerinddragelse.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Sommerferiefoto: Vær med i konkurrencen om et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Flowerpower, peace and love: En væg i den nye brætspilscafé Operaen får 1970'er-tema

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

At fotografere giver Britta et nuanceret syn på den verden, hun færdes i

Randers Onsdag

Syv gode råd til bedre fotos

Randers Onsdag

Man kan altid lære nyt, når man fotograferer

Randers Onsdag

Udetræning er et hit på Randers Sundhedscenter

Randers Onsdag

Kig op: Ny øl skuer ud over Justesens Plæne

Langå

Fakta under ombygning: Karina glæder sig til at præsentere en helt frisk butik

Randers Onsdag

Boligprojekt på Helstedgård må vente: Sporbyen kommer i første række

Randers Onsdag

Råby genopliver Mølleløbet efter 30 år: Christian Degn får chancen for at forbedre sin tid

Randers Onsdag

De unge vil præge årets Folkemøde Randers

Randers Onsdag

Folkemøde vil give nyt byråd ideer til borgerinddragelse

Randers Onsdag

Sommerferiefoto: Vær med i konkurrencen om et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers

Randers Onsdag

Sommeren er fyldt med oplevelser i Randers City

Randers Onsdag

Få en bivenlig have

Randers Onsdag

Det summer af liv over Underværket

Randers Onsdag

Så er regnvandsbassinet i sving: Det indvies dog først helt officielt i Randers Festuge

Randers Onsdag

Sommerferiefoto: Vær med i konkurrencen om et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers

Randers Onsdag

Brostedet er kronjydernes nye mødested midt i naturen

Randers Onsdag

Ugens højdepunkt: En cykeltur gennem Randers

Randers Onsdag

Kvart million til padeltennis fra Salling Fondene: Så kan byggeriet godt gå i gang

Randers Onsdag

Intern møbelgenbrug indviet i Randers

Randers Onsdag

Løb eller gå med i Randers City Stafet

Annonce