Annonce
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Formand for Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers, Karen Smed, fortæller, at når hun går en tur i Randers midtby, kommer hun forbi flere forfaldne bygninger, hvor det går den forkerte vej med vedligehold. Det gælder dog ikke denne flotte bygning, hvor fonden fornyelig har brugt en god sum penge på en ydre renovering. Foto: Frank Pedersen
Når Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers har købt et forfaldent hus og renoveret det, får det ikke lov til at stå ubenyttet hen. - Tingene må ikke gå i stå og blive til den gamle by. Der skal være erhverv og bo mennesker - gerne familier med børn - i de huse, vi renoverer, siger fondens formand, Karen Smed.
Annonce

Randers: - Når jeg går en tur gennem Randers midtby, falder mine øjne på flere forfaldne bygninger, hvor jeg tænker, at det går den forkerte vej med vedligehold, siger Karen Smed, der ser på byens gamle bygninger med et særligt sæt øjne.

Siden 1998 har hun nemlig været formand for bestyrelsen i Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers, en fond der blev stiftet i 1961.

Annonce

Fra vejleder til opkøber

Op gennem 1960’erne blev flere gamle og bevaringsværdige huse i Randers’ gamle bykerne revet ned i forbindelse med eksempelvis gadegennembrud. Den udvikling var en gruppe mennesker så betænkelige ved, at det førte til stiftelse af Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers.

Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers

Fonden er en non-profit fond, der er stiftet i 1961.

Fonden køber gamle fredede bygninger, der er i forfald. Herefter renoverer samt vedligeholder fonden de gamle bygninger.

Fondens ejendomme udlejes til erhverv og som boliger.

Fondens første hus var Niels Ebbesens Hus, der blev købt i 1975.

Fonden ejer og udlejer i dag ni ejendomme på følgende adresser: Adelgade 10, Brødregade 25, Houmeden 15/Vestre Kirkestræde 1, Nygade 2-4-6, Storegade 11-13, Vestergade 35, Vestergade 4-6/Von Hattenstræde 1, Vestergrave 42 samt Vestergrave 48.

Du kan læse mere om Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers på hjemmesiden www.gamlehuse.dk.

I begyndelsen var fonden dog kun et vejledende organ i forhold til det politiske system, da ikke rådede over den fornødne kapital til at købe nedrivningstruede ejendomme.

Det ændrede sig med årene og 1. juni 1975 kunne fonden overtage sin første ejendom, Niels Ebbesens Hus, Storegade 11-13, der kan dateres tilbage til 1643 og nu er fondens flagskib.

- De første år var der dog ikke tale om en gennemgribende renovering af huset, da fonden havde kun midler til at holde det flydende, om man må sige, fortæller Karen Smed.

Med tiden er der kommet flere ejendomme ind under fondens beskyttende vinger. I 2020 står den således som ejer af i alt ni ejendomme, der har det tilfælles, at de er klassificeret som fredede eller bevaringsværdige bygninger.

Annonce

Gamle bygninger med liv i

Karen Smed siger, at Randers naturligvis skal have nye og moderne bygninger i midtbyen og nævner som eksempel det højhus, der er på vej. Hun er også fortaler for, at der skal laves byudvikling i centrum.

Buchwalds Hus, Vestergrave 48, er et af Karen Smeds favoritter blandt de ejendomme fonden har købt og renoveret. Hun fortæller, at Buchwald - som fonden købte ejendommen af - var lidt af en særling, der var kendt for at sidde på denne trappe, der ledte op til hans antikvitetsforretning og spille harmonika. Foto: Frank Pedersen

- Men man skal også huske at bevare de gamle bygninger. Det er vigtigt, fordi det er de gamle velbevarede bygninger, der skaber et spændende miljø og gør Randers til noget helt specielt i forhold til andre større byer i Jylland, der kun kan byde på en gågade i bykernen, siger Karen Smed, der pointerer, at det skal være levende huse fonden leverer i midtbyen.

- Tingene må ikke gå i stå og blive til den gamle by. Der skal være erhverv og bo mennesker - gerne familier med børn - i de huse, vi renoverer. Jeg er ikke tilhænger af museumsagtige tilstande i midtbyen.

Karen Smed siger, at fonden ikke har problemer med at få udlejet de gamle ejendomme, den har købt og renoveret.

- Vores lejemål er aldrig ledige. Folk kan godt lide at leve og bo i de gamle huse, som er lidt anderledes, for selv om vi skal følge Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer, renover vi altid husene, så de indeholder moderne faciliteter, siger hun og tilføjer, at hvis hun en dag skal flytte fra sit hus og i lejlighed, vil hun meget gerne flytte ind i et af fondens gamle og lidt særprægede lejligheder.

- De huse er jo en del af midtbyens sjæl, siger hun med et smil.

Annonce

Samarbejde med kommune og byråd

I vedtægterne for Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers gives der mulighed for, at fonden kan sælge ejendommene igen, men indtil videre har det ikke været aktuelt.

- Men skulle det ske for at få penge til at købe noget andet, vil det være et krav til køberen, at vi kan være sikker på, at alt det arbejde og de penge, vi har investeret i ejendommen ikke vil være gjort forgæves, at den ikke igen vil stå og forfalde, siger Karen Smed.

I stedet for at videresælge renoverede ejendomme har Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers benyttet sig af lån i kreditforeninger, når den har købt nye gamle ejendomme

Dertil har man historisk fået tilskud fra Staten der i perioden fra slutningen af 1990’erne til 2010 via Slots- og Kulturstyrelsen afsatte en hel del penge til byfornyelsesprojekter, hvilket fonden i Randers nød godt af.

- Nu er byfornyelsesmidler næsten forsvundet fra Statens budgetter, hvilket har betydet, at vi i fonden næsten er gået i stå, når det kommer til at købe huse, der er ved at gå i forfald og det synes vi selvfølgelig er ærgerligt, siger Karen Smed.

- Endelig har vi mulighed for at få et lån fra kommunens, hvis vi i sidste ende ikke kan få enderne til at nå sammen, når vi er ved at være færdig med, at renovere en ejendom. Vi har i den forbindelse et helt fantastisk samarbejde med borgmester Torben Hansen og hele byrådet, understreger Karen Smed og tilføjer, at Randers Kommune også hjælper fonden ved at udføre dens administrative arbejde.

Annonce

Buchwalds Hus er en favorit

Karen Smed har et par favoritter blandt fondens ni ejendomme. Et er flagskibet Niels Ebbesens Hus. Et andet er bindingsværkshuset på adressen Vestergrave 48 – Buchwalds Hus.

- I huset boede Buchwald, der var en ældre herre og lidt af en særling, som sad og spillede harmonika på trappen foran huset, hvor han også havde sin antikvitetsforretning, fortæller Karen Smed.

Da det kom på tale, at fonden måske skulle overtage ejendommen, var den Den Gamle By i Aarhus også interesseret i det gamle bindingsværkshus.

- Den Gamle By havde tidligere købt et gammelt hus i midtbyen og flyttet det til Aarhus, hvor det stadig ligger nedpakket på et depot og venter på, at der skal blive penge til at genopføre det i Den Gamle By. Det ville fonden gerne forhindre skete igen, for vi så jo gerne, at huset blev i Randers, siger Karen Smed.

Hun og fonden havde derfor en del møder med Buchwald og det endte med en aftale om, at fonden kunne købe og overtage huset, når Buchwald ikke længere selv kunne bo i det samt på betingelse af, at det for al fremtid skulle hedde Buchwalds Hus – et løfte som fonden naturligvis har holdt, hvilket et ”navneskilt” på facaden med teksten Buchwalds Hus vidner om.

Annonce

Virkelige håndværkertilbud

Om den stand af de huse fonden køber, siger Karen Smed:

- Når vi køber et hus er det ofte det, man vil kalde et virkeligt håndværkertilbud. Det kan være huse, hvor man siger, at hvis vi ikke redder det indenfor et år, kan det ikke reddes. Så tæt på kan det være.

- Derfor har vi i fonden nogle gange savnet, at man var lidt mere aktiv fra Statens side. Hvis der er en ejendom, hvor man kan se, at den bliver mere og mere forfalden, ville det være rart, hvis Staten gik ind – og det har den ret til, når der er tale om en fredet bygning – og pressede ejeren til at vedligeholde, siger Karen Smed.

Hun tilføjer, at grunden til, at ejere af fredede bygninger ikke betaler ejendomsskat netop er, at de skal have råd til de udgifter, der er til at vedligeholde en fredet ejendom.

- Den skat man sparer, skal man bruge til vedligehold og der kan man somme tider spekulerer lidt på, om det er det, der sker, sige hun.

Annonce

Vedligehold eller sælg

Karen Smed siger, at selv om hun kan udpege flere bygninger i Randers midtby, hvor det går den forkerte vej med vedligehold, er der dog ingen af ejendommene, der er i så dårlig stand, at de ikke står til at redde. Så langt får man ikke lov til at trække den som ejer af en fredet bygning.

- Man kan godt lade noget forfalde, lade ukrudtet stå højt og man kan mange ting. Men kommunen holder øje med, om det er til fare for omgivelserne, siger Karen Smed og fortsætter:

- Hvis der begynder at falde tagsten ned eller glasset falder ud af ruderne, så griber kommunen ind og kan i sidste instans give ejeren valget mellem at få styr på ejendommen eller sælge den.

Hun tilføjer, at Slots- og Kulturstyrelsen på samme måde kan pålægge ejeren af en fredet ejendom, at ting skal laves, især hvis taget er utæt, da det kan få store konsekvenser for hele ejendommen

- I fonden savner vi dog, at styrelsen en gang imellem kom lidt ud i landskabet. At de var lidt hårdere overfor ejerne på et tidligere tidspunkt, siger Karen Smed.

- For der er enkelte huse i midtbyen, hvor jeg synes, der trænger til at blive fulgt op på vedligeholdelsen før det er for sent. Jeg ved godt, at det er en stor og bekostelig affære for en privat ejer, men kan man ikke klare det, må man jo sælge – man vidste jo, det var en fredet bygning, man købte, det er ikke noget, den er blevet i mellemtiden, fortsætter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Randers Onsdag

Ny donation til HIKC

Annonce