Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal om unge og alkohol: Hæv grænsen for at kunne købe alkohol til 18 år

Randers: - Som forebyggelseskonsulent synes jeg, at grænsen for, hvornår de unge må købe alkohol i butikker, skal hæves til 18 år, siger Anja Nesgaard Dal, der siden 2008 har været en del af Sundhedsfremme- og forbyggelsesenheden i Randers Sundhedscenter.

Hun understreger, at det ikke er for at være træls overfor de unge, at hun vil hæve grænsen.

- Da man indførte loven om, at man ikke må sælge alkohol til unge under 16 år, skete der noget med forbruget hos de unge og deres debutalder steg. Selv om vi i Danmark gerne gør nar af ”regel-Sverige”, så må man bare anerkende, at det har stor positiv betydning for de unges forbrug af alkohol, siger Anja Nesgaard Dal.

Hun tilføjer, at en 18-års grænse i butikker vil mindske forvirringen blandt de unge, som kan have svært ved at forstå, at de på et diskotek skal være 18 år for at få skænket en øl, men at de kun skal være 16 år for at købe en øl i supermarkedet.

Som forebyggelseskonsulent er Anja Nesgaard Dal i kontakt med elever i udskolingsklasser og på ungdomsuddannelser samt i vid udstrækning elevernes forældre, der ofte inviterer hende til at holde oplæg i forbindelse med eksempelvis forældremøder.

Når Anja Nesgaard Dal møder eleverne har hun ingen løftede pegefingre i forhold til, hvad de skal eller ikke må. Dialog hendes vigtigste værktøjer, når det eksempelvis kommer til de unges forestillinger om alkohol og særligt deres forestilling om andre unges alkoholvaner.

- Rigtig mange unge går og tror at: Alle de andre drikker sikkert mere end mig. Sådan er det bare ikke i virkeligheden, siger hun.

- Derfor er det afgørende, at når vi snakker med de unge om alkohol, at de via dialog får et realistiske billede at se fremfor det, de forestiller sig, fortsætter Anja Nesgaard Dal.

Et af de andre elementer hun gør flittig brug af er at præsentere de unge for dilemmaer, som de arbejder med i mindre grupper. Et eksempel på et dilemma de unge skal forholde sig til er, at de sidder på et værelse sammen med nogle venner og en siger: skal vi ikke have noget alkohol fra mor og fars barskab.

- Formålet med at præsentere de unge for den salgs dilemmaer er at få dem til at tænke situationer igennem, før de kommer ud for en eller anden form for socialt pres, hvor alkohol – eller andre rusmidler – kunne være en faktor, siger Anja Nesgaard Dal.

- Forskningsmæssigt ved man nemlig, at det virker, at man har prøvekørt hjernen i trygge situationer som eksempelvis i skolesammenhæng, fortsætter hun.

Anja Nesgaard Dal tilføjer, at udover dialogen med de unge er der en yderligere faktor, der har kæmpestor betydning for at give de unge gode alkoholvaner: forældrene.

Hun fortæller, at hun ofte oplever forældre, der siger, at de unge da skal til og i gang med at lære at drikke alkohol, for det var de, da de var på alder med deres børn.

- Det var de virkelig, for dengang begyndte unge at drikke tidligere end unge gør i dag, siger Anja Nesgaard Dal.

- Så når jeg spørger de unge, der er gået lidt i gang med at drikke, hvem der introducerede dem til alkohol, så svarer en stor del, at det var deres mor og far, der spurgte, om de ville smage.

- Det vil vi gerne væk fra, så det ikke er forældrene, der presser på og får de unge til at tænke, at når mor og far synes det, så skal jeg vel også i gang med at drikke alkohol, pointere Anja Nesgaard Dal.

Som forebyggelskonsultent vil hun gerne trække i den anden retning og skubbe på for at udskyde de unges alkoholdebut, for jo ældre de er des større er sandsynlighed for, at de ikke prøver andre rusmidler end alkohol samt at de unge vil få et mindre forbrug af alkohol i deres videre ungdoms- og voksenliv.

- Og det er ikke bare noget, jeg siger. Det er forskningsmæssigt bevist, at det hænger sammen på den måde, siger Anja Nesgaard Dal og fortsætter:

- Så ligesom det er vigtigt at give de unge et realistisk billede af andre unges forbrug af alkohol, så er det vigtigt at få fortalt forældrene, hvordan virkeligheden ser ud - og at den ikke er, som da de var unge.

Anja Nesgaard Dal tilføjer, at det som forælder ikke gør ondt at sig nej til ens børn, når de spørger om de må drikke alkohol.

- Det kan godt være, at man bliver opfattet som pisseirriterende og sådan noget, men det er bare en del af jobbeskrivelsen som ”hoteldirektør” derhjemme, fastslår hun.

Der jævnligt er historier i medierne om, at danske unge har europarekord i druk, derfor bliver nogle forældre overraskede, når Anja Nesgaard Dal fortæller, at de unge alkoholdebuterer senere end de selv gjorde.

- Ja, de danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande, vedgår Anja Nesgaard Dal.

- Men det står ikke helt så skidt til, som det lyder, for de unges alkoholforbrug er mindre nu end for blot fem år siden. Det er bare sjældent, at det er den vinkel medierne tager fat i, siger Anja Nesgaard Dal.

Hun tilføjer, at den aldersgruppe hvor der procentvis er flest, der overskrider sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtagelse af alkohol, ikke er de unge.

- Der hvor der er flest, der drikker for meget er blandt de 65-74 årige – og det er især mænd, siger hun.

En landsdækkende undersøgelse af unges forbrug af alkohol viser, at 40 procent af unge i 9. klasse endnu ikke har prøvet at være fuld. Og ser man på elever i 8. klasse i Region Midtjylland er det 69 procent, der svarer, at de ikke har prøvet at være fuld.

Anja Nesgaard Dal er imidlertid af den opfattelse, at de reelle tal er højere, da grænsen mellem at have fået noget at drikke og være fuld er en flydende og individuel oplevelse, hvor det ikke kun alkoholen, der har betydning for, om man føler sig fuld.

- Omstændighederne og stemningen har stor betydning, så det er ikke sikkert, at promillen har været ret høj, når den unge har følt sig fuld, siger hun.

Anja Nesgaard Dal fortæller, at Sundhedsfremme- og forbyggelsesenheden for sjov har haft et alkoholmeter med ved sidste skoledags arrangementer, for at teste dem, der havde lyst til at puste.

- Vi troede, at vi ville opleve flere tilfælde med høje promiller, men sidste gang vi gjorde det - i 2019 - ”fangede” vi kun otte med en promille over en. Det til trods for, at der var mange af de unge, der selv syntes, at de var lidt fulde. Det viser, at selv om de ikke tænker på det, så kan stemningen have stor indflydelse på, om de unge føler sig og virker fulde, når man møder dem i samlet flok, siger hun.

En af de myter Anja Nesgaard Dal ofte støder på blandt forældre er, at unge der begynder at drikke i en tidlig kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har styr på dem.

Så simpelt er det i følge hende dog langt fra i virkeligheden, når man skal finde årsagen til en tidlig alkoholdebut. En langt bedre ledetråd kan man finde på forældres instagramprofil.

- Hvis der er mange billeder, hvor der bliver hygget med et glas vin eller øl, sender det et signal om, at alkohol er lig med hygge, siger hun.

- De unge vil bare rigtig gerne øve sig i at blive voksne, så i de hjem hvor der bliver drukket fredags- og lørdagsvin og hvor det er blevet rosétid på terrassen, er statistisk set også der, hvor de unge begynder at drikke både tidligere og mere end deres kammerater, fortsætter Anja Nesgaard Dal.

Hun understreger, at hun på ingen måde har intentioner om at skulle bestemme, hvad der skal ske i hjemmene eller hvilket forhold, man har til alkohol.

- Det jeg kan er at vise ting og fortælle om forskning, der forhåbentlig kan få både de unge og forældre til at tænke sig om, gøre noget andet og måske skabe en dialog derhjemme, siger hun.

- Jeg plejer at kald vores forebyggelse for en buffet med en masse forskellige fakta, om hvad der sker, hvis man ”spiser” det eller det, men det er op til de unge og forældrene at vælge, hvad de vil have, jeg skal jo ikke presse noget ned i halsen på dem, fortsætter Anja Nesgaard Dal.

Hun fortæller, at hos et ungt menneske er hjernens frontallapper endnu ikke fuldt ud udviklet og blandt ”retterne” på hendes buffet er videnskabelige fakta, der viser at tiddelig alkoholdebut og et stort forbrug i en ung alder skader frontallappernes udvikling, så man som voksen får svære ved at overskue ting, at se ting i sammenhænge, vurdere en risikosituation samt tilsidesætte egne behov.

- Der er jo ingen forældre, der lader deres børn drikke alkohol af en ond vilje, men de skal nogle gange mindes om, at selv om de unge kan se voksne ud og virke som sådan det meste af tiden, er de det ikke, siger Anja Nesgaard Dal.

Fremfor altid pege på de få, der drikker for tidligt og for meget, vil Anja Nesgaard Dal som forebyggelseskonsulent hellere fokusere på det store flertal blandt de unge, som har et fornuftigt forhold til alkohol.

- Og ja, vi er ikke i mål, for vi skal stadig have udskudt alkoholdebuten meget længere og der kan noget lovgivningsmæssigt hjælpe os, siger hun.

Hvad der er målet, har Anja Nesgaard Dal to svar på alt efter, hvilken hat hun ifører sig.

- Hvis jeg tager den 100 procent sundhedsfaglige hat på, så vil jeg sige, at alkohol gør overhovedet ingenting godt for os.

- Men vi skal også have den realistiske hat på, og for mit vedkommende vil jeg gerne have skubbet grænsen for, hvornår de unge kan købe alkohol så tæt på 18 år som overhovedet muligt. Jeg vil rigtig gerne, at det ikke er nogen unge, der går i gang med at drikke alkohol, før de er et sted mellem 16 og 18 år, siger Anja Nesgaard Dal.