Annonce
Randers Onsdag

Frisør klar med helt ny salon

Sofie Rørbæk Rothausen i sin helt nyrenoverede salon, som nu lyder navnet PARK By studie rørbæk. Indsendt foto
Annonce

Randers: Frisør Sofie Rørbæk Rothausen ser på fremtiden med både tillid og fortrøstning. Og det i så høj grad, at hun netop har underkastet sin salon i Dytmærsken - Park By Studie Rørbæk - den helt store renovering.

Hele salonen er endevendt, den har været skrællet helt ned, mens der var lukket i to uger, og nu er der igen åbent i de nyrenoverede lokaler.

- På den måde markerer jeg overfor både kunderne og personalet, at der er sket et skifte i salonen, fortæller Sofie Rørbæk Rothausen.

Sofie Rothausen blev medejer af salonen i Dytmærsken for fire og et halvt år siden, mens hun blev eneejer som 25-årig for lidt over to år siden. Fra 1. december trådte hun ud af kæden af Poul M-saloner for i stedet at blive en del af kæden Park Styling, der blev lanceret i januar.

- Det er jo sådan set en investering i forretningen. Og jeg er overbevist om, at det kommer til at gå godt siger Sofie Rothausen, der ud over sig selv beskæftiger tre assistenter og en elev i forretningen.

Annonce

Bæredygtighed

Frisørerne i Park Styling-samarbejdet lægger stor vægt på bæredygtighed, og derfor anvendes kun midler - shampoo, balsam, voks og andre produkter - der er skånsomme overfor såvel kunderne som miljøet. Frisørerne får deres eget brand, der er både miljøvenligt og bæredygtigt, og kunderne får mulighed for at returnere emballage og enten få et depositum retur eller at donere beløbet til en velgørende organisation. Emballagen indsamles en gang om måneden fra salonerne og sendes til genanvendelse.

- I Park Styling er vi selvstændige saloner, men er samlet i et godt netværk, hvor vi kan inspirere hinanden, fortæller Sofie Rothausen.

Genåbningen af salonen markeres med en reception lørdag 9. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce