Annonce
Randers Onsdag

Høj kundeaktivitet sikrer rekordresultat i Spar Nord Randers

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter et travlt 2019 lander Spar Nord et rekordresultat på 1.059 millioner kroner efter skat for hele året. Resultatet kan blandt andet tilskrives en stor kundeaktivitet på realkreditområdet og udlånsvækst blandt erhvervskunder.
Annonce

Randers: Torsdag offentliggjorde Spar Nord Randers sammen med resten af Spar Nord sit årsregnskab for 2019, og det viser det bedste resultat i bankens historie. Bundlinjen lyder på 1.059 millioner kroner efter skat svarende til en egenkapitalforrentning på 11,7 procent efter skat.

Det er især bølgen af låneomlægninger eller nye låneoptag, som Spar Nord har tjent på.

- Resultatet afspejler i høj grad det store rentefald, som vi oplevede i 2019, og som medførte en enorm aktivitet blandt vores kunder, som gerne ville drage fordel af de lave renter i form af eksempelvis lavere ydelse eller hurtigere tilbagebetaling, lyder det i en pressemeddelelse fra direktør i Spar Nord Randers, Torben Larsen.

Han tilføjer, at både privat- og erhvervskunder generelt har god økonomi - som de bruger - og det betyder også, at Spar Nords bank- og leasingudlån er vokset med 9 procent, mens formidlingen af realkreditlån vokser med 10 procent.

Annonce

Knapt så gode udsigter i år

På baggrund af det meget tilfredsstillende resultat indstiller bankens bestyrelse til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 3,50 kroner per aktie til en udlodningsprocent på 41.

Til gengæld er udsigterne for 2020 noget mere beskedne, mener Torben Larsen.

- Der er ingen tvivl om, at det faldende renteniveau også er forbundet med ulemper i form af blandt andet negative renter ved store kontante indlån både på privat- og erhvervsområdet. Samtidig er der lange udsigter til, at det nuværende renteniveau ændrer sig, og vi kan derfor ikke forvente samme positive effekter i 2020, som vi oplevede i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce