Annonce
Randers Onsdag

Houmedens guldsmed går på pension som 80-årig: - Nu skal jeg giftes, og så flytter vi til Thailand

Erik Sørensen har besluttet sig for at lukke 'Houmedens guld, sølv og ure' og gå på pension. - Jeg skal giftes med min samlever, og så flytter vi til Thailand, hvor hun kommer fra, fortæller han. Foto: Frank Pedersen
Efter at have været selvstændig faglært guldsmed i 58 år, har Erik Sørensen på snart 80 år definitivt truffet beslutningen om at gå på pension. Nu skal han giftes med sin samlever, hvorefter ægteparret flytter til Thailand, hvor hun kommer fra.

Randers: I 2019 lukkede Erik Sørensen sin guldsmedebutik ’Diamanten’ i Torvegade. Det var egentlig meningen, at han i en alder af 78 ville gå på pension, men da han fik øje på det ledige butikslokale i Houmeden 8, kom han på andre tanker og åbnede 'Houmedens guld, sølv og ure'.

Efter to år i den gamle gade har Erik Sørensen nu klisteret skilte med ”Ophørs udsalg” og "Alt skal væk" på facadevinduet i Houmeden, og det er ikke kun fordi, alderen er begyndt at trykke – han fylder 80 år i december – at Erik Sørensen forsikrer, at nu er det alvorligt ment, når han siger, at han nu endegyldigt forlader guldsmedefaget, som han har været selvstændig i i 58 år.

- 16. oktober tager min samlever og jeg på rådhuset for at blive gift og så flytter vi til Thailand, hvor hun kommer fra, fortæller Erik Sørensen med øjne, der lyser af glæde og forventning til den tilværelse, der venter om kort tid.

Annonce

- Vores plan er, at min kommende hustru vil åbne et posthus i den by, vi flytter til, for sådan et har de ikke, og det kan da godt være, at jeg kommer til at hjælpe lidt til der eller i det landbrug, som hendes familie har, nu må vi se. Men jeg kommer helt sikkert ikke til at være guldsmed i Thailand, fortsætter han med et smil.

Ærgerlig over, at udlejer blokerer plan

Lejemålet i Houmeden er opsagt til 31. december og de guld-, sølv- og ur-artikler, Erik Sørensen ikke har fået solgt til den tid, ryger på et lager, når han for sidste gang drejer nøglen i butiksdøren.

- Jeg ville gerne have fundet en faglært guldsmed, der kunne overtage butikken med videre, men den plan kan ikke lade sig gøre, for min udlejer, har meddelt, at hun ikke ønsker en ny guldsmed i lokalet, siger Erik Sørensen, der mildest talt ikke er tilfreds med udlejerens udmelding.

- Jeg forstår ikke, at hun ikke vil fortsætte lejemålet med en ny guldsmed. Det er træls, fordi lokalet i Houmeden er et fint sted for en guldsmed, og fordi jeg dermed bliver den sidste faglærte selvstændige guldsmed med egen butik og værksted i Randers, og det synes jeg egentlig er synd for byen, siger han.

Overfor avisen ønsker udlejer ikke at kommentere Erik Sørensens udtalelse.

Erik Sørensen har endnu ikke beslutte sig for den præcise dato for, hvornår han lukker 'Houmedens guld, sølv og ure'.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Korte onsdags-koncerter

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Julen tager form på Mirabellevej

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Foreningen og udlejningsvirksomheden Festihuset.dk stiller op til din fest

Randers Onsdag

Tankestreger amok i Langå

Randers Onsdag

Kronjyllandskalenderen 2022 er klar

Randers Onsdag

Ny Randers-legeplads bygget af sygehusskrald inspirerer i udlandet: Den er også godkendt af Oskar - og hans mor

Randers Onsdag

Inspirationsaften for gigtramte

Randers Onsdag

Orgelkoncert i Langå Kirke

Randers Onsdag

Ny city-formand: Vi skal have en mere levende midtby

Randers Onsdag

Kæmpebygning i nordbyen solgt til udenlandsk investor for 110 millioner kroner: Køberen ejer i forvejen flere randrusianske ejendomme

Randers Onsdag

Kom og smag på Danmarks bedste: Fritidsmejerister laver nougatis i gourmet-særklasse - som i de gode gamle dage

Randers Onsdag

Randers midtby har kogt høst, efterår og halloween sammen i en cocktail - resultatet er temmelig (u)hyggeligt

Randers Onsdag

Rema 1000 med kæmpe p-plads kan stå klar til sommer - hvis byggetilladelsen altså når igennem kommunens travle afdeling

Randers Onsdag

Houmedens guldsmed går på pension som 80-årig: - Nu skal jeg giftes, og så flytter vi til Thailand

Randers Onsdag

Det går ad H til i Afghanistan - og det får randrusianerne i traveskoene og til at spytte i indsamlingsbøssen

Randers Onsdag

Heidi rykkede hellere selv en tand ud end hun ville tage til tandlæge

Randers Onsdag

Tandlæge Siw Nielsen bruger samtale og tryghed mod tandlægeskræk

Randers Onsdag

Ledige lokaler lige ned til Randers' nye instagram-venlige lokation: Café eller restaurant vil kræve særtilladelse

Randers Onsdag

Kirsten Marie fik fjernet uheldig skiltning på hundredårig bro i 2019: Nu er skiltene tilbage

Randers Onsdag

Plantorama satser stort i Randers: Vokser med 2200 kvadratmeter under tag

Randers

Mikkel var lærling, men blev én af dem, som Danish Crown-ledelsen ringede til: - Jeg fik en mail om, at jeg havde vundet

Randers Onsdag

Lisabet har forvandlet det tunge i sit liv til at hjælpe andre

Randers Onsdag

Kirstine er Årets frivilligleder i Randers

Annonce