Annonce
Randers Onsdag

Huller og revner: Ny asfalt på omfartsvej skal udskiftets

Et forsøg med at lægge en ny type asfalt på har resulteret i en bumplet og hullet strækning på omfartsvejen mellem E45 og rute 16. Strækningen skal repareres, men Vejdirektoratet ved ikke, hvornår det sker. Foto: Annelene Petersen
Bilister må væbne sig med tålmodighed på omfartsvejen mellem E45 og rute 16 - et forsøg med en ny type asfalt har resulteret i et dårligt resultat.
Annonce

RANDERS: Vejdirektoratet erkender, at asfalten den første halvanden kilometer af rute 16 fra motorvejen mod Assentoft ikke rigtig duer.

Mange randrusianere har allerede påpeget på Facebook, at det lige nu er en rystende oplevelse at køre på asfalten - hvilket Vejdirektoratet giver dem ret i.

- Vi havde lagt op til et forsøg med at genbruge den gamle asfalt til en ny vejbelægning, men den maskine, der skulle bruges, gik i stykker. Og fordi vi skal bruge en lufttemperatur på 10-12 grader, har vi udskudt arbejdet til sidst i marts eller først i april, fortæller afdelingsleder hos vejdirektoratet, Kalle Stærk.

Hvornår den ujævne vej så vil blive udbedret står stadig hen i det uvisse.

- Vi er i dialog med Arkil, der skal stå for arbejdet, men jeg kan ikke sige præcis, hvornår det kan blive.


Vi skal bruge en lufttemperatur på 10-12 grader, så vi har udskudt arbejdet til sidst i marts eller først i april.

Kalle Stærk, afdelingsleder, Vejdirektoratet


I forbindelse med det kuldsejlede asfaltarbejde var afkørslen fra motorvejen lukket, men den blev genåbnet sidste tirsdag.

- Når arbejdet med at udbedre den bumlede vej går i gang, er det imidlertid muligt, at vi igen bliver nødt til at lukke afkørslen i en periode, siger Kalle Stærk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Randers Onsdag

Medejer af Fabric i Kirkegade, Nicolai Michaelsen, er nyt medlem af Randers City Forenings bestyrelse: Det særlige ved Randers er, at byen har alt

Annonce