I 37 år har Christian Skjødt været krematør ved Randers Krematorium, som han kalder en ganske almindelig arbejdsplads. - Men man skal være af en ganske speciel natur for at synes om at være her, for det kan være ensomt. Man er stort set kun i kontakt med de bedemænd, der kommer med de døde, siger han.
Annonce
-
Christian Skjødt er krematør og førstebrænder ved Randers Krematorium. Foto: Frank Pedersen -
Mens de venter på at blive brændt, opbevares kisterne i et kølerum, hvor Christian Skjødt anbringer dem i rækkefølge, så de ikke kommer til at stå for længe. Christian Skjødt er krematør og førstebrænder ved Randers Krematorium. Foto: Frank Pedersen -
Efter hver brænding tømmes ovnen og et menneske, der er blevet brændt, hverken fylder eller vejer meget. Hver kremering tillægges en lerskive med en unik kode inden asken kommer i urnen. Christian Skjødt er krematør og førstebrænder ved Randers Krematorium. Foto: Frank Pedersen -
Der bliver op til 1100 grader i kremeringsovnen. Foto: Frank Pedersen -
I Randers er antal kremeringer steget støt de seneste år. I 2016 lå tallet på 1600, og i 2021 var det steget til 1956, hvilket er rekord. Foto: Frank Pedersen -
"Urenheder" som kunstige hofter og led samt skruer, der holder knogler på plads, frasorteres efter brændingen. Beholderen med "urenhederne" afhentes af et hollandsk firma, der smelter dem om, så de kan genbruges, dog ikke i andre mennesker. Foto: Frank Pedersen -
Christian Skjødt er krematør og førstebrænder ved Randers Krematorium. Han er ikke i tvivl om, at han skal brændes og spredes over hav, når han selv dør. "Jeg tror, jeg vil komme til at ligge og kede mig i en grav, så vil jeg hellere ud til rødspætterne", siger han. Foto: Frank Pedersen
