Annonce
Randers Onsdag

Igen gode anmeldelser af ældremad og udbringning

Marianne Sloth Sørensen fra Madservice Kronjylland glæder sig over at have så mange tilfredse kunder. Arkivfoto: Randers Kommune
Madservice Kronjylland har over 90 procent tilfredse kunder. Og leder Marianne Sloth Sørensen glæder sig over, at der er ros for både valgmuligheder, udbringning og madens kvalitet.
Annonce

Randers: Langt størstedelen af de ældre borgere i Randers er tilfredse med den mad, som de modtager fra det kommunale madtilbud Madservice Kronjylland. Hele 92 procent af de adspurgte borgere er tilfredse eller meget tilfredse med madordningen samlet set. Servicen scorer højt på både bestilling, kontakt med chaufførerne, muligheden for at bestille specielt sammensatte retter og på madens smag, duft og udseende.

Det fremgår af den nyeste brugerundersøgelse, fortæller Randers Kommune i en pressemeddelelse, og resultatet ligner tidligere undersøgelser af Madservice Kronjylland, hvor tilfredsheden med maden også har været høj.

Annonce

Menukortet er kæmpestort

Madservice Kronjylland leverer til cirka 800 hjemmeboende borgere i Randers Kommune og en mindre del af maden til ældrecentrene. Spørger man køkkenets leder Marianne Sloth Sørensen, så er det en kompleks forretning at lave god mad, der skal tilfredsstille mange forskellige smagsløg.

- Noget af det, der er vigtigt for os, er, at der er stor valgfrihed. Vi har komplet valgfrihed, og vi laver mange forskellige diæter og en masse specialkost i forskellige konsistenser og portionsstørrelser. Det er en kæmpe logistikopgave, og vi har en meget kompleks forretning, hvilket er noget af grunden til succesen, forklarer Marianne Sloth Sørensen i kommunens pressemeddelelse.

Annonce

Populære chauffører

En anden nøgle til succes er Madservice Kronjyllands nærhed med borgerne. De chauffører, som bringer maden ud, får stor ros i undersøgelsen.

- Vi har meget stabilt personale, som har været ansat i 10-15-18 år, og kunderne kender deres chauffører ved navn. Når det er de samme, der kommer hver uge, skaber det et tillidsforhold, og det er noget af det, der giver de høje point, fortæller Marianne Sloth Sørensen.

I 2018 begyndte Madservice Kronjylland også at levere mad til de ældre i Norddjurs Kommune. Her scorer servicen ligeledes højt blandt brugerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce