Annonce
Randers Onsdag

Indehaver af dyrepensionen på Sheiksgård, Bjarne Mikkelsen: Interessen for at tage mig af dyr er medfødt

Siden 1995 har Bjarne Mikkelsen har drevet dyrepensionen Sheiksgård Dyrecenter lidt udenfor Randers. Foto: Frank Pedersen
Bjarne Mikkelsen har drevet sin dyrepension for hunde og katte på Sheiksgård siden 1995.

Randers: Skal du på ferie hvor du ikke kan tage din hund eller kat med, så kan du få den passet i en dyrepension som eksempelvis Sheiksgård Dyrecenter, Trehøjevej 3, hvor indehaver Bjarne Mikkelsen har 56 bokse med egne løbegård til hunde og 20 bokse til katte.

Han fremhæver, at på Sheiksgård får hunden dækket sit daglige behov for kontakt til mennesker, luftning og mulighed for at løbe frit på et større indhegnet areal samt svømning i svømmebassin, hvis der er et ønske om det.

- Det er der mange ejere, der vælger og er hunden her i 14 dage, tilbyder vi, at den kan komme ud at svømme to til tre gange om ugen, så der sker lidt, der er anderledes, siger Bjarne Mikkelsen.

Annonce

Når det gælder katte, er der også nusning på programmet, hvis katten vel at mærke går med til det og Bjarne Mikkelsen garanterer for at kattebakken tømmes tre gange dagligt.

Katte kom med på opfordring

Bjarne Mikkelsen havde i 12 år haft et hundeinternat for Dyrenes Beskyttelse på Sheiksgård inde, han i 1995 åbnede sin dyrepension på stedet.

- Jeg havde set, hvordan forholdene var på andre dyrepensioner og jeg mente, at det kunne jeg gøre bedre både med hensyn til plads til dyrene og aktivering af dem, siger han.

Det er ikke kun, når ejerne skal på ferie, at flere vælger at få deres dyr passet i en dyrepension. For eksempel er katten Mille gæst på Sheiksgård, fordi ejerne er ved at flytte. Foto: Frank Pedersen

I begyndelsen var Sheiksgård udelukkende en hundepension, men da flere hundeejerne spurgte, om de kunne få passet deres kat samme sted, besluttede Bjarne Mikkelsen sig efter et par år for også at tilbyde kattepension.

- Vi havde jo masser af plads, så det kunne vi jo lige så godt, siger han.

Annonce

Udvidet flere gange

Bjarne Mikkelsen siger, at det med at ville tage sig af dyr er medfødt, da han er født og opvokset på Sheiksgårds nabogård. Det har dog aldrig været planen, at han selv skulle være landmand.

- Det er et fantastisk arbejde at være landmand, men om jeg havde evnerne til det, ved jeg ikke, siger han, der, mens han drev internatet arbejdede på et stållager indtil han åbnede dyrepensionen i 1995.

Bjarne Mikkelsen har gennem årene flere gange har udvidet sin dyrepension, det er dog ikke kun fordi, at der generelt er flere, der har behov for at få deres dyr passet, mens de selv er på ferie.

- Det er lige så meget, fordi der er flere, der vil bruge os og at vi har mange ”stamkunder”, som kommer igen år efter år med deres hund eller kat, siger han.

Annonce

Mange ledige pladser

Bjarne Mikkelsen er langt fra alene om at passe dyrene, der er i pension. I en normal sommerferie uden corona har han tilknyttet 10 ”luftepiger”, der som sommerferiejob er ansat til at lufte hundene og den sociale kontakt til dyrene.

Og apropos coronaen, så har den stadig stor indflydelse på belægningen i dyrepensionen. Sidste år var der i hele sommersæsonen så godt som tomt i både hunde- og katteboksene. Selv om samfundet nu er godt i gang med genåbning og det igen er muligt at tage på ferie i udlandet, har Bjarne Mikkelsen stadig alt for god plads i kalenderen.

- På en normal sæson ville alle boksene på nuværende tidspunkt være booket fuldt op til hele sommeren, men det er de på ingen måde. Vi har det lidt ligesom flyselskaberne på det område, så hvis der er nogen, der vil have passet deres hund eller kat, har vi stadig masser af ledige pladser, siger han.

Annonce

Husk vaccinen

Det vigtigste man som ejer skal sørge for at have i orden inden man afleverer sin hund eller kat i dyrepension er, at dyret er vaccineret, så papirerne er i orden, hvis Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg.

Legesager, kurve, tæpper og den slags kan nemlig lånes på Sheiksgård.

- De fleste hunde og katte foretrækker dog at have deres eget med. Det forstår jeg godt, for jeg vil også helst have min egen hovedpude med, når jeg er på ferie, siger Bjarne Mikkelsen med et smil.

Når det kommer til foderet, er det også noget Sheiksgård er leveringsdygtig i med mindre, dyret er vant til en særlig kost for eksempel i forbindelse med allergi.

Annonce

Dagen er skemalagt

Det spørgsmål Bjarne Mikkelsen oftest bliver stillet af de, der overvejer at bruge Sheiksgård for første gang er, hvordan hverdagen forløber på stedet.

Under normale omstændigheder, ville langt de fleste af de 56 hunde-bokse været fuldt belagte hele sommerferien. "Men grundet coronaen, vælger mange at holde ferie hjemme og det kan mærkes på bookningenrne", siger indehaver af dyrepensionen Sheiksgård Dyrecenter, Bjarne Mikkelsen, der her har selskab af hans egen hund, Simba, i en af de 56 hundebokse. Foto: Frank Pedersen

- I sommerferien, hvor der plejer at være fyldt op, er dagen er skemalagt. Hundene bliver luftet inden klokken 11, hvor vi lukker for ind- og afleveringer, så hundene kan have ro på bestemte tidspunkter af dagen, siger han og fortsætter:

- Det er også skemalagt, hvornår de bliver fodret i forhold til luftning, så vi ikke får kedelige oplevelser med eksempelvis mavedrejninger.

Bjarne Mikkelsen tilføjer, at hvis hunden eller katten er socialiseret og vant til at omgås andre dyr og mennesker, er der ikke andre aspekter, man behøver at tænke på.

- Hvis det viser sig, at hunden eller katten er blevet placeret i en boks ved siden af andre, som de bare ikke kan med, sørger vi nemlig for at flytte rundt på dem, siger Bjarne Mikkelsen.

Annonce

Hænger selv på rengøringstjans

Der er også faste rutiner for kattene i forhold til fodring, hvornår de bliver nusset hvis de har lyst til det samt tømning af kattebakken.

- Kattebakken bliver set i gennem og tømt minimum tre gange om dagen, der er nemlig katte, der kun vil benytte den én gang, så er der noget i bakken, laver de på tæppet eller gulvet og det gider jeg ikke. Den tjans hænger jeg nemlig på, så det er meget nemmere at tømme bakken ofte end at skulle gøre rent, fortæller han.

Annonce

Lever af sin hobby

Udenfor højsæsonen er det Bjarne Mikkelsen selv der tager sig af alle opgaverne med at passe og pleje de hunde og katte der er gæster på Sheiksgård. Han opfatter det imidlertid ikke som et arbejde at drive dyrepensionen.

- Tværtimod synes jeg, at jeg har fri hver dag. Jeg plejer at sige, at jeg lever af min hobby. Så hvis jeg af en eller anden grund blev nødt til at lukke ned, ville jeg først og fremmest føle, at jeg mistede min frihed, siger han.

Annonce

Godt at der nu stilles krav

Den viden Bjarne Mikkelsen har i forhold til hunde og kattes kost og trivsel stammer fra kurser, han var på, da han havde hundeinternat for Dyrenes Beskyttelse. Han fortæller, at efter han åbnede sin dyrepension, er reglerne blevet strammet, så der nu er et lovkrav om, at man skal have en uddannelse som dyrepasser, hvis man vil åbne en hundepension. En udvikling han synes er positive.

- Det er godt, at der nu stilles nogle krav, for ellers kan alle jo bare starte op med en pension uden forudsætninger, siger han.

- Og der er ingen tvivl om, at hvis jeg skulle åbne pensionen i dag, ville jeg tage den uddannelse, for jeg har aldrig været tvivl om, at det er det her, jeg gerne vil, siger Bjarne Mikkelsen.

Tag på uanmeldt besøg

Bjarne Mikkelsen har følgende råd til de, der har brug for at få passet deres hund eller kat på en pension, de ikke kender: Man skal tage på uanmeldt besøg for at se på forholdene. Det er ikke nok at træffe beslutningen ved at se på en hjemmeside.

- Man skal helt ind og hvordan der ser ud på stedet. For man kan godt lyve overfor mennesker, men dyr kan man ikke lyve overfor. Det vil blive afsløret i deres trivsel og det kan man se, når man besøger stedet, siger Bjarne Mikkelsen.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Magnus afsluttede året med et 10-tal: - Jeg har jo ikke talt fransk i halvandet år

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

EM-baner har været igennem Randers-virksomhed

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Missy opsnuser de rotter, Silje ikke kan se

Randers Onsdag

Silje: Det er et detektivarbejde at være rottebekæmper

Randers Onsdag

Tegn på at du kan have rotter

Randers Onsdag

Indehaver af dyrepensionen på Sheiksgård, Bjarne Mikkelsen: Interessen for at tage mig af dyr er medfødt

Randers Onsdag

Pedersen & Nielsen Automobilforretning udvider i Randers og Auning

Randers Onsdag

Eukalyptusrænker, blomsterkugler og selfievæg: Randers midtby bliver synonym med sommer

Randers Onsdag

Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal om unge og alkohol: Hæv grænsen for at kunne købe alkohol til 18 år

Randers Onsdag

Fakta om genstande og forbrænding

Randers Onsdag

Biodiversitet midt i Randers: Levende Sommer i Rådhushaven

Randers Onsdag

Sæt kryds i kalenderen 4. juni, hvor der er Late night i Randers midtby

Randers Onsdag

Glaskunst giver Birthe indhold i hverdagen

Randers Onsdag

Godt nyt til borgere i Region Midtjylland: Nu kan alle skrive sig op til en restvaccine mod covid-19

Randers Onsdag

- Vi er små og store drenge, der leger

Randers Onsdag

Slut med betaling: Hundredvis af gratis p-pladser er tilbage i midtbyen

Randers Onsdag

Skolevej spærres, busrute omlægges og flere veje ensrettes: Cykelløb forstyrrer trafikken anden pinsedag

Randers Onsdag

Fortid på michelin-restaurant: Anerkendte kokke åbner fiskehandel i Randers

Randers Onsdag

Det 90-årige turskib ’Lillebjørn’ er klar til at stævne ud til en ny sæson

Randers Onsdag

Ny lejer rykker ind i Brødregade: - Jeg skal være der, hvor det sner

Mariager Avis

Ejerpar smider bombe: Populær slagterforretning skal sælges

Randers Onsdag

Corona holder Team Rynkeby i Danmark

Randers Onsdag

Lotte cykler for kræftsyge børn: Der er ikke nogen af dem, der kender dagen i morgen

Annonce