Annonce
Randers Onsdag

Inge Schultz-Knudsen blev "Årets Folkehjælper"

Dansk Folkehjælp lagde ved overrækkelsen af prisen til Inge Schultz-Knudsen (nummer to fra venstre) vægt på hendes arbejde for ensomme og udsatte i Randers. Foto: Annelene Petersen
Dansk Folkehjælps Djurs-Randers-afdeling har uddelt prisen til den lokale "Årets Folkehjælper".
Annonce

RANDERS: Dansk Folkehjælps Folkehjælper-prisen gik i år til Inge Schultz-Knudsen, Fårup, for hendes arbejde med at skabe netværk for de sårbare og ensomme ældre i området. Overrækkelsen foregik på Borupvænge.

- At jeg modtager prisen i år, kommer virkelig som overraskelse for mig. Og prisen undrer mig også en smule: Mit arbejde er jo noget, jeg laver i min arbejdstid. At være kåret som ”Årets Folkehjælper” er et skulderklap og en anerkendelse af det arbejde, vi udfører, siger hun.

Annonce

Seniornetværk

Inge Schultz-Knudsen får prisen for sin indsats i Randers’ Seniornetværk. Netværket kan hjælpe de ældre med at få nogle nye bekendtskaber, så de kan komme ud af deres ensomhed og forhåbentlig få bedre livskvalitet. Inge Schultz-Knudsen er kommunens ansvarlige for projektet.


At være kåret som ”Årets Folkehjælper” er et skulderklap og en anerkendelse af det arbejde, vi laver.

Inge Schultz-Knudsen


Prisen som ”Årets Folkehjælper” kan tildeles en person eller personer, en forening eller en organisation, en virksomhed, en myndighed eller et medie, der har gjort en særlig indsats for de målgrupper, som tilgodeses via Dansk Folkehjælps formål og arbejde.

Inge Schultz-Knudsen (tv) med det synlige bevis på, at hun er årets folkehjælper. Foto: Annelene Petersen

I tilknytning til prisen får Inge Schultz-Knudsen en kunstgenstand samt et diplom som tak for den særlige indsats, hun har gjort.

Randers Amtsavisen modtog samme pris i 2018 for arbejdet med Randers Julehjælp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Kim Larsen fejres i Pakhuset

Randers Onsdag

Nu kommer Wolt til byen

Annonce