Annonce
Randers Onsdag

Jobcenter Randers Erhverv vinder nystiftet pris: Årets Innovative Læreplads ligger i Randers

Fra venstre ses uddannelsesansvarlig ved Randers Kommune, Heidi Würtz, kontorelev Christian Skermer Leonhardt og afdelingsleder på Jobcenter Randers Erhverv, Tine Arensbach. Pressefoto
Jobcenter Randers Erhverv har vundet prisen for Årets Innovative Læreplads, efter kontorelev Christian Skermer Leonhardt indstillede sin læreplads.
Annonce

Randers: Randers Kommune kan bryste sig af en fornem titel. Den nystiftede pris for Årets Innovative Læreplads blev nemlig torsdag tildelt Jobcenter Randers Erhverv på Nationalmuseet i København.

Det er et tiltag, der er udarbejdet af 22-årige Christian Skermer Leonhardt, som i efteråret var 2019 var i lære i Jobcenter Randers Erhverv, der er årsagen til, at kommunen løb med titlen.

Christian Skermer Leonhardt tog initiativ til og fik udviklet et datadrevet webkort over erhvervsstrukturen i kommunen, hvilket gør det nemmere for jobcentrets virksomhedskonsulenter at planlægge relevante besøg hos virksomheder i Randers Kommune.

- Det er en stor ære og en fantastisk nyhed. Jeg er meget stolt af, at vi har rigtig gode lærepladser, og at Jobcenter Randers Erhverv har forstået at gribe gode ideer fra deres elev Christian, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt om kåringen.

Annonce

Gør en forskel som elev

22-årige Christian Skermer Leonhardt uddanner sig på Mercantec og er i lære som kontorelev, og for ham har oplevelsen af at kunne få lov til at føre idéer ud i livet i sin læretid været meget givende.

- Det har været superfedt at være elev sådan et sted. Det, der kan drive en til at få ideer, er jo også, at man har lyst til at gøre en forskel som elev. At man ikke kun er der for at lære, men også prøver at berige den opgaveløsning, der er i ens afdeling eller i ens virksomhed. Jeg tror, det er en tendens, der er blandt mange unge i dag - at man som elev har lyst til at gøre en forskel og komme med nye løsninger, siger Christian Skermer Leonhardt.

Årets Innovative Læreplads uddeles af Fonden for Entreprenørskab sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og er støttet af Nordea-fonden. Formålet med prisen er at vise og hylde den innovationskraft, der findes hos elever og lærlinge på de danske erhvervsuddannelser og samtidig vise, at erhvervsuddannelserne skaber gode karrieremuligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Annonce