Annonce
Randers Onsdag

Jordbær klar i Læsten: De er helt plukkemodne netop nu

Der er masser af jordbær at plukke netop nu. Privatfoto
Annonce

Læsten: Så er jordbærsæsonen for alvor i gang - også hos Ellengaard Planteskole & Anlægsgartneri, der i snart 40 år har tilbudt selvpluk.

I dag er de mere end 110.000 kvadratmeter jordbærmarker næsten udelukkende baseret på selvpluk af jordbærelskere fra hele Øst- og Midtjylland samt til salg af friskplukkede jordbær fra Ellengaards Planteskole.

Jordbærsæsonen i 2020 er begyndt næsten 14 dage senere end i 2019, hvor vejret var lunere op til jordbærplanternes blomstring. Vejret har meget stor indflydelse på både hvornår og hvor hurtigt, jordbærrene modner. Det har Ellengaards gartnerne også oplevet ved selvsyn siden starten af 1980’erne.

- Vejret er en med- og modspiller, men lokalt har vi været heldige at få regn i passende mængder på de rette tidspunkter, siger gartner Christian Faurschou i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi har fravalgt at kunstvande jordbærrene for at beholde den optimale og koncentrerede smag i bærret, som kun naturen kan skabe.

Ud over jordbær sælges der også friskopgravede kartofler, og senere på sommeren er der også søde ærter til både selvpluk og friskplukkede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce