Annonce
Randers Onsdag

Josefine viser vejen til et bedre liv ved at dele sit eget på Instagram

På Instagram har Josefine Valentin over 72.000 følger, når hun 13. oktober holder foredrag i Maak, er det med et klart budskab om, at man selv er ansvarlig for at skabe sig et godt liv. Pr-foto
Med udgangspunkt i sit eget liv kommer Instagram-stjernen Josefine Valentin til Randers med et budskab om, at man kan skabe sit eget liv: Hvis jeg kan, kan du også, siger hun.

Randers: Josefine Valentin har på få år skabt en Instagram-platform med over 72.000 følgere. Onsdag 13. oktober kommer hun til Randers for at holde foredrag i tøjforretningen Maak i Houmeden.

Udover at være tæt fulgt på Instgram er Josefine Valentin blandt meget andet også forfatter til bøgerne ’Vilje slår talent’ og senest ’Hverdagsstrategier – lær at leve dit bedste liv’, der er udgangspunkt i hendes foredrag.

Josefine Valentin tror på sharing is caring, derfor har hun et håb om, at hun ved at dele sin rejse gennem livets svære tider, kan inspirere andre til at rejse sig og gøre noget med deres eget liv.

Annonce

- Vi er alle mennesker, der lever liv, hvor vi falder og rejser os igen. Nogle fald er bare sværere at rejse sig fra end andre, fordi det føles som om, det hele bare kører i ring og alt går galt, siger Josefine Valentin.

- I den tid vi lever i, måler vi os på de sociale medier, hvor alt ser så perfekt ud. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at en som mig, der har en profil på Instagram med mange følgere, går ind og siger: ”Hey, vi er alle sammen lige. Jeg har også de her svære dage. Jeg har også gået vejen, så hvis jeg kan, kan du også”, fortsætter hun.

Det svære hamsterhjul

Det fald Josefine Valentin har rejst sig fra, betegner hun som et mentalt underskud i en tid, hvor hun mistrivedes i sit arbejde, havde lav energi og var i en fertilitetsbehandling, som ikke ville lykkes. For blot at nævne nogle af de elementer, der gjorde, at hun havde svært ved at være i det, hun kalder ”hamsterhjulet”.

Det eneste jeg gad var at isolere mig og ligge i min seng, ligesom Maude i tv-serien Matador – min kæreste kaldte mig faktisk for Maude i den tid.

Josefine Valentin

- Det siges, at en ulykke sjældent kommer alene og jeg syntes, at det ene bare væltede ind over det andet. Men det var jo bare livet, jeg mødte. Det behøver ikke nødvendigvis være større livskriser som en skilsmisse, dødsfald eller alvorlige sygdomsforløb, der dræner. Nogle gange kan mental træthed bare skylle ind over én. Og hvordan man kan få brudt den spiral, det er det, jeg har nogle bud på i mit foredrag, siger Josefine Valentin.

Annonce

Søgte tryghed i sengen

For at give et eksempel på, hvad hun mener med, at hun har rejst sig, fortæller Josefine Valentin, at hun efter i 13 år at have arbejdet som sosu-assistent for fire år siden mentalt havde det sådan, at hun kun stod op for at kunne komme hjem i sin seng igen.

- Det siges, at livet skal leves- ikke overleves, men for mig handlede det kun om overlevelse. Mentalt var jeg hver dag gennem hele netdoktoren for at finde et eller andet, jeg kunne fejle, for jeg gad ikke tage på arbejde og jeg gad ikke se nogle mennesker. Jeg syntes bare, at livet var en lang evig kamp, fortæller Josefine Valentin.

- Det eneste jeg gad var at isolere mig og ligge i min seng, ligesom Maude i tv-serien Matador – min kæreste kaldte mig faktisk for Maude i den tid, fortsætter hun og tilføjer at i dag, hvor hun har taget mange drastiske ændringer i sit liv synes, at det er frygteligt at se tilbage på den tid, hvor det at ligge i sin seng var hendes comfort zone.

Annonce

Graviditet blev et vendepunkt

I begyndelsen var det små forandringsskridt, der fik hende ud af sengen. Skridt hvor hun bevidst skrue ned for det, der drænede hende og til gengæld skrue op for de valg, der gav overskud, som eksempelvis at uddannede sig til NLP- coach for at få indsigt i, hvordan hun kunne blive bevidst og sine egne tankemønstre.

- Jeg sagde mit arbejde op for i stedet at gøre mere af det, jeg kunne se fungerede på de sociale medier, som er det, jeg lever af i dag. Jo mere jeg skruede ned af alt det, der tyngede mig, des lettere blev jeg og fik overskud til at kunne gøre det, der virkede, siger Josefine Valentin.

Undervejs kom der en del medvind i processen, som da hun efter at have stoppet fertilitetsbehandlingen blev gravid på naturlig vis. En graviditet hun kalder sit livs point of no return.

- Det at jeg fik et lille menneske ind i mit liv betød, at jeg skulle stå til ansvar for andre end mig selv. Jeg tog mig sammen, for jeg syntes, at jeg skyldte ham at give ham noget andet end det underskud, jeg boede i, siger Josefine Valentin.

Annonce

Selektiv balancegang

For at holde fast i den balance, hun har opnået efter at have vendt det mentale underskud til overskud, fokusere Josefine Valentin på, hver dag at tage bevidste valg med afsæt i NLP-uddannelsen samt at hun er selektiv med hvem, hun omgiver sig med – om det er folk der booster eller dræner hende.

- En af fordelene ved at være selvstændig er, at jeg kan vælge i de opgaver, jeg tager ind, så jeg kun giver mig i kast med det, der giver mig god energi, fortæller Josefine Valentin.

- Jeg benytter mig også meget af mentaltræning i form af podcasts og youtubevideoer, der beskæftiger sig med den stærke kraft, sindet har. Hvis man hele tiden arbejder med det, tror jeg på, at det bliver til ens liv, fortsætter hun.

Som eksempel på de bevidste valg hun tager, nævner Josefine Valentin, at hun for en del år siden havde en veninden, som hver gang hun ringede drænede hende for energi, så hun blev i dårligt humør.

- En god ven spurgte mig, hvem det var, der tog telefonen, når min drænende veninde ringede. Og Ja, det var jo mig, måtte jeg erkende.

- Min ven foreslog derfor, at jeg nøjedes med at tage telefonen hver anden gang hun ringede. Det er den slags små simple valg, man kan tage for at leve sit eget bedste liv. Man har selv indflydelse på og ansvar for sit liv, fastslår Josefine Valentin.

Annonce

- Jeg er mit eget 112

Josefine Valentin har i forbindelse med NLP-uddannelsen lært sig selv bedre at kende på godt og ondt i forhold til hvilken personlighedstype, hun indeholder samt hvor hendes livsmønstre stammer fra, om de er grundlagt i barndommen eller er formet af de miljøer, hun har befundet sig i eksempelvis under opvæksten og i arbejdsrelationer.

I stedet for at vente på, at andre skal give mig komplimenter, har jeg lært at booste mig selv indefra, værne om mig selv samt tage ansvar for min egen lykke.

Josefine Valentin

- Jeg lærte, at når jeg har overskud, er jeg det, der i enneagrammet kaldes en type otte frontkæmper, der er kendetegnet ved at være energisk og passioneret, en ”det klarer jeg”-type. Og det var jo sød musik i mine øre.

- På den anden side lærte jeg også, at når man som en type otte er i underskud, isolerer man sig. Man pakker og putter sig, hvilket præcis var sådan, jeg havde det dengang, jeg fandt tryghed i at ligge i min seng, siger Josefine Valentin.

Gennem NLP-uddannelsen er Josefine Valentin blevet bevidst om, hvad det er, der trigger hende. At hun reagerer, som hun gør, fordi hun er den type, hun er.

- Nu ved jeg, hvordan jeg kan tage mig selv i opløbet og være mit eget 112 frem for at lægge ansvaret over på andre og håbe, at mine veninder eller min mand samler mig op og giver mig en god dag. I stedet for at vente på, at andre skal give mig komplimenter, har jeg lært at booste mig selv indefra, værne om mig selv samt tage ansvar for min egen lykke, siger Josefine Valentin.

Annonce

Med mange følgere følger et stort ansvar

Josefine Valentin er bevidst om, at der er et stort ansvar forbundet med at have over 72.000 følgere på Instagram. Følgere som læser med, hver gang hun lægger noget ud på mediet.

- Jeg tænker meget over, hvad det er, jeg deler. Jeg synes, der er rigtig mange, der bruger de sociale medier til at tale om sorg og ulykke. Det gør jeg også, men jeg gør det med fokus på at rejse sig til noget, der er bedre.

- Jeg tager ansvar i form af, at dele min historie råt for usødet, hvor jeg er meget opmærksom på ikke at give folk et falsk billede af mit liv. Jeg viser lige så mange dage, hvor jeg er i sweatpants og uden makeup herhjemme, som jeg tager folk med på den røde løber og spa-ophold. Jeg gør en dyd ud af at vise det hele menneske, Josefine Valentin, siger hun.

Josefine Valentin tilføjer, at med som så meget andet, kommer livet på de sociale medier med en pris. Jo flere følgere des flere holdninger er der til det, hun lægger op.

- Da min søn var mindre, delte jeg, hvordan jeg syntes, det var svært at være mor, men det har jeg skruet ned for, da jeg er blevet bevidst om den pris, det har, når man involverer andre som eksempelvis ens familiemedlemmer. Nu holder jeg mig til kun at dele det, der vedrører mig selv, siger hun.

Annonce

Vil vise de unge, at livet ikke kun er en dans på roser

Selve det at gå fra at have få følgere til at kunne tælle dem i titusindvis, har også haft indflydelse på det, Josefine Valentin lægger ud på sin Instagram-profil. Nu har hun en tanke bag alt hun deler, hvilket ikke altid var tilfældet i begyndelsen.

- Ansvaret vokser med antal følgere, siger Josefine Valentin, der føler et særligt ansvar for de unge piger, der følger hende, selv om de ikke er i den primære målgruppe fra 25 år og op.

- Jeg bor selv med en på 14 år, så jeg ved, at de unge har så mange følelser og har det svært. Så også derfor synes jeg, det er vigtigt at vise, at livet ikke kun er en dans på roser på farten med en chanel taske over armen og en café latte i hånden, mens man i øvrigt ikke behøver at gå på arbejde, men bare kan suse rundt og tage billeder.

- Det er vigtigt at fortælle de unge, at det er vigtigt at tage en uddannelse og i det hele taget være et ordentligt menneske, fastslår hun.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Orgelkoncert i Langå Kirke

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Ny city-formand: Vi skal have en mere levende midtby

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Kæmpebygning i nordbyen solgt til udenlandsk investor for 110 millioner kroner: Køberen ejer i forvejen flere randrusianske ejendomme

Randers Onsdag

Kom og smag på Danmarks bedste: Fritidsmejerister laver nougatis i gourmet-særklasse - som i de gode gamle dage

Randers Onsdag

Randers midtby har kogt høst, efterår og halloween sammen i en cocktail - resultatet er temmelig (u)hyggeligt

Randers Onsdag

Rema 1000 med kæmpe p-plads kan stå klar til sommer - hvis byggetilladelsen altså når igennem kommunens travle afdeling

Randers Onsdag

Houmedens guldsmed går på pension som 80-årig: - Nu skal jeg giftes, og så flytter vi til Thailand

Randers Onsdag

Det går ad H til i Afghanistan - og det får randrusianerne i traveskoene og til at spytte i indsamlingsbøssen

Randers Onsdag

Heidi rykkede hellere selv en tand ud end hun ville tage til tandlæge

Randers Onsdag

Tandlæge Siw Nielsen bruger samtale og tryghed mod tandlægeskræk

Randers Onsdag

Ledige lokaler lige ned til Randers' nye instagram-venlige lokation: Café eller restaurant vil kræve særtilladelse

Randers Onsdag

Kirsten Marie fik fjernet uheldig skiltning på hundredårig bro i 2019: Nu er skiltene tilbage

Randers Onsdag

Plantorama satser stort i Randers: Vokser med 2200 kvadratmeter under tag

Randers

Mikkel var lærling, men blev én af dem, som Danish Crown-ledelsen ringede til: - Jeg fik en mail om, at jeg havde vundet

Randers Onsdag

Lisabet har forvandlet det tunge i sit liv til at hjælpe andre

Randers Onsdag

Kirstine er Årets frivilligleder i Randers

Randers Onsdag

Benny er vinder af Randers Onsdags Sommerfotokonkurrence

Randers Onsdag

Hørte du også weekendens hovedpinegivende hyletone? Pernille måtte opgive bådovernatningen - den første forklaring holdt ikke vand

Randers Onsdag

René har reddet den svingdør, der har set det hele ske: Nu går byggeriet af lejligheder i gang i den gamle kro

Randers Onsdag

Hotel Stephansen lukker restauranten til jul: - Det er vel en overgang på vej mod et salg af hotellet

Randers Onsdag

Teresa knokler 12 timer om dagen for at få ny delikatesseforretning klar til efterårsferien: - Vi skal have sol og varme til Randers

Randers Onsdag

Majken Strand forkæler kunderne i Maak med intimmøde med Instagram-stjerne

Randers Onsdag

Josefine viser vejen til et bedre liv ved at dele sit eget på Instagram

Annonce