Annonce
Randers Onsdag

Karen Smed koger sit liv ned til en times foredrag

Karen Smed er vant til at holde politiske foredrag og foredrag om byudvikling. Om et par måneder holder hun igen foredrag, men her er temaet for første gang henden selv. Foto Frank Pedersen
Hun er vant til at holde politiske foredrag og foredrag om byudvikling, men om et par måneder holder Karen Smed for første gang foredrag hvor temaet hende selv og hendes liv, der blandt andet har budt på erhvervsliv, byrådspolitik og Randers FC.
Annonce

Randers: Efter 49 år som selvstændig erhvervskvinde solgte Karen Smed for et års tid siden sin sidste forretning.

Gennem en længere årrække var hun konservativt byrådsmedlem i Randers Kommune, men ligesom erhvervslivet hører det politiske liv også fortiden.


Det med: bum, og så har man sin frihed. Det skal man lære – og det har jeg da også gjort.

Karen Smed


På spørgsmålet om hvad hun så får tiden til at gå med nu, hvad hun går og laver, siger Karen Smed:

- Jeg synes, det er for lidt.

- Det at vænne sig til ikke at være på arbejdsmarkedet hver dag, er jo… det skal læres.

- Og i den her coronatid, kan man jo ikke bare sige, at så tager man ud at rejse eller vil opleve en masse ting nu, hvor der er tid til det, for meget har jo lukket.

Karen Smed fortryder dog på ingen måde, at hun for et år siden valgte at trække sig ud af erhvervslivet. Tiden var til det.

- Men det med: bum, og så har man sin frihed. Det skal man lære – og det har jeg da også gjort, siger hun.

Annonce

Det skal nok gå

Karen Smed fortæller, at gennem tiden har holdt flere politiske foredrag og foredrag om byudvikling. Men om et par måneder kaster hun sig ud i et foredrag om noget, hun ikke har haft som tema før: Sig selv og sit liv.

- Jeg er et par gange tidligere blevet spurgt, om jeg ville holde sådan et foredrag og nu har jeg sagt ja, siger hun og fortsætter:

- Og der er jo nok at tage fat på i mit liv både som erhvervsdrivende, byrådspolitiker samt alle de sjove oplevelser og tanker, jeg har haft gennem et langt arbejdsliv og liv i det hele taget. Dertil kommer alle mine interesser som for eksempel, at jeg går til fodbold. Mit hjerte banker for Randers FC og jeg er på stadion til næsten alle hjemmekampene.

At hun skal koge sit liv ned til en times foredrag, får ikke sveden frem på Karen Smeds pande, tværtimod tager hun det ganske roligt.

- Selv om der er meget at vælge ud fra, skal det nok gå, siger hun med et smil.

Og smilet er der stadig, da Karen Smed fortæller, at selv om der kun er et par måneder til, hun skal møde publikum, er hun ikke rigtig begyndt på at skrive sit foredrag endnu.

- Jeg er jo ikke mundlam, så jeg finder nok på at lave en forbindelse gennem mit liv, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Randers Onsdag

Ny donation til HIKC

Annonce