Annonce
Randers Onsdag

Kirkens Korshær tænder lys for hver hjemløs i Randers

Kirkens Korshær i Randers har husstandsindsamling søndag 17. november. PR-foto
Kirkens Korshær i Randers sætter i uge 46 fokus på kampen mod fattigdom.
Annonce

Randers: Kirkens Korshær i Randers sætter i midten af november fokus på kampen mod fattigdom.

Det sker med en husstandsindsamling søndag 17. november. Men i år suppleres indsamlingen tillige med korshærsdage og forskellige aktiviteter i hele ugen op til.

Kirkens Korshær håber, at mange randrusianere vil hjælpe til ikke mindst ved husstandsindsamlingen.

- Snart begynder juletiden, og da er der ofte fokus på, at socialt udsatte familier og enlige kan have svært ved at få en god jul. Men deres problemer er jo ikke kun en juleting. Familierne har problemer med at få økonomien til at hænge sammen hele året, og de enlige kan også føle sig ensomme hele året. Det er arbejdet udenfor juletiden, som vi samler penge til 17. november, siger indsamlingskoordinator Inge Schultz-Knudsen.

Formanden for Korshærrådet i Randers, Anne-Dorthe Bugge, håber, at mange vil melde sig som indsamlere.

Inge Schultz-Knudsen oplyser, at man kan melde sig som indsamler på hjemmesiden danmarkmodfattigdom.dk.

Annonce

Tænder lys for hjemløse

Korshærsdagene indledes mandag klokken 19 på Rådhustorvet, hvor der tændes et lys for hver hjemløs i Randers.

Tirsdag aften arrangeres fællesspisning i Løgstrupgården på Vestertorv og efterfølgende musikgudstjeneste i Sct. Mortens Kirke.

Fredag eftermiddag klokken 15-16.30 kan man møde medarbejdere fra Kirkens Korshær på en stand på Rådhustorvet.

Kirkens Korshærs afdeling på Marienborgvej og Rytterknægten har stort julemarked lørdag 16. november klokken 11-15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce