Annonce
Randers Onsdag

Kirsten Marie fik fjernet uheldig skiltning på hundredårig bro i 2019: Nu er skiltene tilbage

Et af Kirsten Marie Andersens yndlingssteder er Buebroen ved Fladbro. Derfor er hun så glad for, at en stor frustration i efteråret 2019 nu har fået en tilfredsstillende afslutning. Foto: Kirsten Marie Andersen
En historie om et knap to år gammelt læserbrev fik i den seneste uge sin afslutning. Nu er de indholdsrige skilte, som først sad virkelig dårligt, tilbage. Læserbrevsskriver Kirsten Marie Andersen gør status over den nye placering.

Randers: For 107 år siden, i 1914, blev den jernbeton-bro, som arkitekt Julius Ansteen Posselts havde tegnet, taget i brug over Nørreåen i Fladbro. Betalt af Randers Kommune.

For to år siden, i december 2019, monterede samme kommune to skilte med historiske oplysninger om Nørreådalen og Fladbro-området på selve broen. Det opdagede Kirsten Marie Andersen.

Hun er hobbyfotograf, og broen er et af hendes yndlingssteder. Både at sidde nær og være til, men også at fotografere broens smukke spejling i Nørreåen.

Annonce

Og netop den spejling - og i det hele taget det arkitektoniske udtryk - led efter hendes mening skade af de skilte, som nu var fastmonteret.

Effektfuldt læserbrev

Frustrationen blev så stor, at hun både kontaktede kommunen ad flere kanaler og skrev et læserbrev om sagen. Og så gik det stærkt.

Kirsten Marie Andersen blev i 2019 meget frustreret over de skæmmende skilte, som Randers Kommune havde placeret på den smukke gamle bro. Men hun var glad for indholdet af skiltene. Foto: Kirsten Marie Andersen

To dage senere blev skiltene til hendes store glæde pillet ned.

Men slutningen var ikke helt lykkelig. For Kirsten Marie Andersen var på ingen måde træt af den information, som skiltene gav. Om Fladbro, Nørreådalen, istid og stenalder, og derfor ville hun gerne have skiltene retur. Bare på en bedre placering.

Men så kom corona, og der skete ikke mere i sagen, før en dag denne sommer, hvor kommunen kontaktede Kirsten Marie Andersen og aftalte at mødes med hende. Her dukkede to ansatte fra kommunen op, og sammen med hende diskuterede de med stort engagement mulige placeringer af skiltene.

Kirsten Marie Andersen har et ældre postkort i sin besiddelse, hvor Randers' bedre borgerskab ser ud til at nyde den buede bro. Foto: Kirsten Marie Andersen

- Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. De var så søde og engagerede, men jeg kunne jo have været deres mor, forklarer Kirsten Marie Andersen.

Annonce

"Hvad sker der?"

Også bagsiden af de meget hvide skilte blev diskuteret. Det gav et lidt blændende tilbageskær. Men så gik projektet tilsyneladende i stå igen, og Kirsten Marie Andersen sendte venlige, men insisterende messengerbeskeder til den ansvarlige på området.

Jeg er så glad for det. Området betyder meget for mig, og så det at blive hørt, det fryder mig.

Kirsten Marie Andersen

"Hvad sker der?" "Sker der noget?", skrev hun, og griner lidt af sin egen utålmodighed i processen.

Ud over at hun har været med til at beslutte placeringen af skiltene, glæder Kirsten Marie Andersen sig også over, at skiltene har fået et stykke træ på bagsiden. Foto: Kirsten Marie Andersen

For skovarbejderne havde travlt, og så havde de ansatte i kommunen også fundet på at beklæde bagsiden af skiltene med træ. Og da skiltene endelig kom op i den allersidste uge af september, var Kirsten Marie Andersen så tilfreds, som man overhovedet kan være.

- Jeg har sat et aftryk til den dag, hvor jeg ikke er der mere. Sådan siger Kirsten Marie Andersen, som med et frustreret læserbrev og et par mails til kommunen har spillet en rolle i at skiltene ved Buebroen i Fladbro nu sidder et sted, hvor de ikke skæmmer det arkitektoniske mesterværk. Foto: Henning Christensen

- Det er blevet rigtig godt. Træet giver en pondus samtidig med, at det falder lidt mere ind i naturen, synes hun, og gik ud og fordybede sig igen i den gode information.

Også den nye placering af skiltene på hver side af broen er lige, som hun kunne ønske sig.

- Jeg er så glad for det. Området betyder meget for mig, og så det at blive hørt, det fryder mig, forklarer hun.

Buebroens tilblivelse

Julius Ansteen Posselt var arkitekten bag Buebroen, som er bygget i jernbeton.

Ved fremsøgning af gamle artikler har Kirsten Marie Andersen konstateret, at Randers byråd dengang vurderede, at prisen på på 6.000 kroner for jernbeton-versionen umiddelbart var for høj. Det svarer til knap 400.000 kroner i dag.

Derfor besluttede byrådet på vejledning af stadsarkitekten i stedet for at arbejde i retning af en gangbo i træ, og satte 3.100 kroner af til projektet på budgettet.

Men ingen tilbud under 5.000 kroner kom ind - og da man i samme ombæring havde opdaget, at jernbetonbroen kunne produceres til i omegnen af 4.000 kroner, skiftede byrådet spor endnu engang.

I 1914 kunne Randers Kommune dermed åbne den nye bro ved Fladbro.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Korte onsdags-koncerter

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Julen tager form på Mirabellevej

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Foreningen og udlejningsvirksomheden Festihuset.dk stiller op til din fest

Randers Onsdag

Tankestreger amok i Langå

Randers Onsdag

Kronjyllandskalenderen 2022 er klar

Randers Onsdag

Ny Randers-legeplads bygget af sygehusskrald inspirerer i udlandet: Den er også godkendt af Oskar - og hans mor

Randers Onsdag

Inspirationsaften for gigtramte

Randers Onsdag

Orgelkoncert i Langå Kirke

Randers Onsdag

Ny city-formand: Vi skal have en mere levende midtby

Randers Onsdag

Kæmpebygning i nordbyen solgt til udenlandsk investor for 110 millioner kroner: Køberen ejer i forvejen flere randrusianske ejendomme

Randers Onsdag

Kom og smag på Danmarks bedste: Fritidsmejerister laver nougatis i gourmet-særklasse - som i de gode gamle dage

Randers Onsdag

Randers midtby har kogt høst, efterår og halloween sammen i en cocktail - resultatet er temmelig (u)hyggeligt

Randers Onsdag

Rema 1000 med kæmpe p-plads kan stå klar til sommer - hvis byggetilladelsen altså når igennem kommunens travle afdeling

Randers Onsdag

Houmedens guldsmed går på pension som 80-årig: - Nu skal jeg giftes, og så flytter vi til Thailand

Randers Onsdag

Det går ad H til i Afghanistan - og det får randrusianerne i traveskoene og til at spytte i indsamlingsbøssen

Randers Onsdag

Heidi rykkede hellere selv en tand ud end hun ville tage til tandlæge

Randers Onsdag

Tandlæge Siw Nielsen bruger samtale og tryghed mod tandlægeskræk

Randers Onsdag

Ledige lokaler lige ned til Randers' nye instagram-venlige lokation: Café eller restaurant vil kræve særtilladelse

Randers Onsdag

Kirsten Marie fik fjernet uheldig skiltning på hundredårig bro i 2019: Nu er skiltene tilbage

Randers Onsdag

Plantorama satser stort i Randers: Vokser med 2200 kvadratmeter under tag

Randers

Mikkel var lærling, men blev én af dem, som Danish Crown-ledelsen ringede til: - Jeg fik en mail om, at jeg havde vundet

Randers Onsdag

Lisabet har forvandlet det tunge i sit liv til at hjælpe andre

Randers Onsdag

Kirstine er Årets frivilligleder i Randers

Annonce