Annonce
Randers Onsdag

Koordinerende sygeplejerske Anna-Birgitte Gamtofte: - Det er livsbekræftende at arbejde på hospice

- Vi har fokus på at gøre den sidste tid til en god tid, siger Anna-Birgitte Gamtofte, koordinerende sygeplejerske på Hospice Randers.
Annonce
Randers: - I langt de fleste tilfælde sker det stille og roligt. Beboeren glider over i bevidstløshed, mens vejrtrækningen bliver mere og mere overfladisk for til sidst at stoppe helt. Således beskriver koordinerende sygeplejerske Anna-Birgitte Gamtofte, hvordan det forløber i 99 procent af tilfældene, når en beboer på Hospice Randers dør. Et forløb, hun har oplevet mange gange i de 11 år, hun har været ansat på stedet og som en del af ansættelsen har siddet hos en døende i dennes sidste minutter. Siden marts 2008 har hele 5. sal på adressen Vestergade 62 huset Hospice Randers. Et hospice, der på det nærmeste blev skabt i trods, da Region Midtjylland i stedet for Randers valgte at placere et regionalt hospice i Rønde. En beslutning, som Randers Byråd mente var så forkert, at det vedtog, at kommunen skulle etablere og drive sit eget hospice, der på årsplan gennemsnitlig har 100 beboere indskrevet, som ønsker at dø på Hospice Randers, der råder over syv pladser. - Modsat sygehusene kommer de syge ikke til os for at blive helbredt. De kommer for at dø, derfor kalder vi dem ikke for patienter. Vi kalder dem for beboere som et udtryk for, at vi forsøger at skabe en fornemmelse og stemning af ”hjem”, derfor er vi også altid imødekommende, hvis beboerne gerne vil have noget med fra hjemmet som eksempelvis fotos, malerier eller en yndlingsstol, når de indlægges, siger Anna-Birgitte Gamtofte.

Hospice Randers

Åbnede i marts 2008.

Hospicet har plads til syv indlagte ad gangen.

Årligt indlægges 100 beboere.

Der er 14 fastansatte på Hospice Randers dertil kommer en gruppe frivillige der blandt andet koordinere kunstudstillingen på hospicets gang, arrangerer underholdning et par gange om ugen eller bager brød og kager i fælleskøkkenet.

Driften af Hospice Randers er fuldt ud finansieret af Randers Kommune og har indtil videre sort set formået at være fredet i forhold til besparelser, Randers Kommune lønner også en musikterapeut, der er tilknyttet hospicet.

Derudover modtager hospicet en række donationer fra fonde, erhvervslivet samt tidligere beboere og pårørende. Disse midler bruges hovedsageligt til indkøb af inventar i form af eksempelvis lænestole og fjernsyn.

Adresse: Vestergade 62 5.sal

Hjemmeside: www.hospice.randers.dk

Annonce

Ikke nok at være døende

Beboerne på Hospice Randers kommer primært fra Randers og har det til fælles, at de udover at være i en terminalfase uden udsigt til helbredelse, også har tilstødende problemer, der gør, at det er for stor en opgave for de pårørende at passe den døende hjemme. Det kan eksempelvis skyldes, at beboeren er urolige og udadreagerende grundt sin sygdomm eller at de er i smertebehandling, der nødvendiggøre døgnovervågning. - Det er måske hårdt sagt, at det ikke er nok at være døende for at kunne komme her, men det skyldes, at vi kun har de syv pladser at gøre godt med, siger Anna-Birgitte Gamtofte.
Annonce

Fokus på livet

De, der indlægges på Hospice Randers, reagerer typisk ved at slappe af, fordi der er stille og roligt kontra sygehusets uro, hvor de fleste kommer fra. - Vi har fokus på livet til det sidste og at gøre den sidste tid til en god tid. Derfor prøver vi at give beboerne gode oplevelser på deres egne præmisser. Så er der en beboer, der vil op og ryge klokken 3 om natten, så hjælper vi gerne den pågældende ud på vores altan, hvis det er muligt, siger Anna-Birgitte Gamtofte. - Der kan også være beboere, der har et ønske om en sidste sejltur på Gudenå eller en rundtur i et område, der har en særlig betydning. Vi har også haft beboere, der ønskede at nå at blive gift, før de døde, fortsætter hun. Anna-Birgitte Gamtofte siger, at selv om det største fokus naturligvis er på den døende, så er Hospice Randers også opmærksom på de pårørende, som i mange tilfælde kan være meget slidte efter at have været vidne til, at deres kære har været i et langt sygdomsforløb. - Vi gør blandt andet meget ud af at snakke med de pårørende om vigtigheden af at få sagt det, der skal siges i tide. Og fordi hørelsen er det sidste, der forlader os, siger vi altid til de pårørende, at selv om den døende er bevidstløs, så kan de stadig godt tale til den døende.
Annonce

Flest med kræft

Langt de fleste - 80 procent - af beboerne på Hospice Randers er kræftpatienter. Det skyldes i følge Anna-Birgitte Gamtofte at denne gruppes sygdomsforløb typisk har en lang nedadgående kurve, hvor det er muligt at forudsige, hvornår de når det punkt, hvor man med al sandsynlighed kan sige, at nu er der kun nogle få uger tilbage, før de vil dø. - Det er anderledes med hjerte- og lungepatienter, hvor det ofte går så hurtigt, at de ikke når herind, før de dør, siger hun og tilføjer, at beboerne er ligeligt fordelt på køn, og at 60 procent af hospice-beboerne er over 70 år. Gennemsnitlig er en beboer på Hospice Randers i tre uger inden vedkommende dør. - Men det er meget forskelligt, hvor lang tid de er her. Det varierer fra 24 timer til et par måneder, siger Anna-Birgitte Gamtofte og tilføjer, at der er også er beboere, der kommer sig så meget, at de bliver udskrevet. - Men det er ikke fordi, de er blevet raske, langt de fleste kommer nemlig tilbage for at dø her.
Annonce

Ritualer efter døden

Anna-Birgitte Gamtofte fortæller, at der er ritualer, hun altid udfører, når en beboer er død. - Selv om jeg ikke ved, om jeg tror på, at der er en sjæl, der skal kunne flyve ud, så åbner jeg altid et vindue for alle tilfældes skyld, siger Anna-Birgitte Gamtofte. Herefter bliver den afdøde iklædt det tøj, som vedkommende skal begraves i. Det er tøj, som beboeren selv eller de pårørende har bestemt, ofte er der tale om tøj, som har haft en særlig betydning for beboeren. Indtil bedemanden henter den døde, bliver der tændt et levende lys på gangen i en særlige stage, som en tidligere pårørende har lavet. Ved siden af lyset sættes en ramme med teksten: ”I dag mindes vi” plus den afdødes navn. Udover de ansatte er der en gruppe frivillige tilknyttet Hospice Randers. Blandt de frivillige er et hold, der strikker bamsepar. Disse bamsepar har en særlig "opgave", når en beboer dør, og der er mindre børn blandt de pårørende, idet den ene bamse i parret er til beboeren, og den anden får barnet. - Når bedemanden henter den afdøde, bliver beboerens bamse lagt ned i kisten, mens barnet beholder den anden. På den måde kan forbindelsen holdes mellem barnet og den døde, fortæller Anna-Birgitte Gamtofte.
Annonce

Har ændret syn på døden

Anna-Birgitte Gamtofte blev uddannet sygeplejerske i 1991 og har arbejdet på en kirurgiske afdeling, i hjemmesygeplejen og en røntgenafdeling, før hun for 11 år siden blev ansat som almindelig sygeplejerske på Hospice Randers, og for seks år siden blev hun koordinerende sygeplejerske. Da hun var på den kirurgiske afdeling, arbejdede Anna-Birgitte Gamtofte en del med kræftpatienter, og det var der, hun fik tanken om, at hun en dag ville arbejde på et hospice. Så da hun og familien flyttede til Randers, og der samtidig blev et ledigt vikariat på hospicet, besluttede hun sig for, at det var nu, hun skulle prøve det af. En beslutning, hun ikke har fortrudt. - For mig er det meget givende og livsbekræftende at arbejde på et hospice, fordi vi her er med til at gøre den sidste tid til en god tid for den syge og de pårørende. Det er ikke altid muligt på et sygehus, siger Anna-Birgitte Gamtofte. Hun vedgår, at det også kan være hårdt at være på en arbejdsplads, hvor der årligt dør 100 mennesker. Og at det derfor er vigtigt for de ansatte og frivillige at være opmærksomme på, at den relation, som dannes til beboerne og de pårørende, er af en professionel karakter. - Det er ikke fordi vi er kolde, men man kan simpelthen ikke holde til 100 dødsfald om året, hvor man er personligt involveret, siger hun og tilføjer, at det dog godt være svært ikke at komme tættere på nogle beboere end andre. - Det kan ske, hvis vi for eksempel har samme alder, eller hun ligner ens gamle farmor. Det kan også være en særlig stemning, der gør, at jeg berøres og fælder en tåre, når døden indtræffer. I forhold til sit eget syn på døden, fortæller Anna-Birgitte Gamtofte, at det er ændret efter hun begyndte at arbejde på Hospice Randers. - Jeg ser jo, hvor stærkt det kan gå. Derfor tænker jeg mere over det at leve, mens jeg gør det, i stedet for at skubbe ting foran mig. Jeg er også blevet bedre til at huske at sige til min familie, at jeg holder af dem og til at snakke med dem om ting, der har betydning for mig og dem, siger hun.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Det meste handler om vin

Randers Onsdag

Et møde mellem himmel og jord

Annonce