Annonce
Randers Onsdag

Kristrup Tennisklub rykker til Arena Randers: Nu skal folk få øjnene op for pickleball

I pickleball spiller man med en langsommere bold end i eksempelvis tennis, hvilket gør det lettere at få spil i gang, lyder det fra Kenneth Pedersen, medlem af pickleballudvalget i Kristrup Tennisklub. Han håber, at flere bliver opmærksomme på sporten, nu hvor de rykker træningstiderne til Arena Randers. Foto: Kristrup Tennisklub
Kristrup Tennisklub rykker klubbens vinteraktivitet pickleball ind i Arena Randers' nye multiarena. Det skal øge synligheden for sporten.
Annonce

Randers: Det kan godt være, at tennissæsonen synger på allersidste vers, men i Kristrup Tennisklub er aktiviteten stadig stor. Ikke på det røde grus, men i den nye multiarena i Arena Randers. Her er pickleball-sæsonen nemlig lige startet.

Klubben har de foregående sæsoner dyrket sporten, som bruger elementer fra badminton, squash, tennis og bordtennis, på henholdsvis Søndermarkskolen og Paderup Gymnasium, men er nu altså rykket ind i Arena Randers' nye halkompleks.

Hvad er pickleball?

Pickleball er etableret i 1965, og sporten dyrkes af mere end tre millioner mennesker i USA i dag.

Der spilles på en banestørrelse som en badmintonbane med sænkede net lige under højden af et tennisnet, og det foregår efter de gamle badmintonregler med sæt til 11 point. Det foregår med en grafitpadel og en floorballlignende bold.

Pickleball udbydes blandt andet af egentlige pickleballklubber, tennisklubber og som en del af seniortilbud, som blandt andet har haft sin opstart i samarbejde med DGI.

I øjeblikket er der 39 steder i Danmark, som er registreret til at kunne spille pickleball.

Det er også her, at der i weekenden, 12. og 13. september, bliver afholdt de åbne Jyske Mesterskaber i pickleball, hvor spillere fra hele landet dukker op.

Beslutningen om at rykke aktiviteten fra Kristrup til centrum er et meget bevidst forsøg på at skabe større synlighed og kendskab til sporten.

- Det er ikke alene fedt, at det er helt nye faciliteter, vi får lov til at blive en del af, men primært at være et sted, der har en anden trafik af mennesker, så synligheden bliver en helt anden. Vi er glade for, at Arena Randers også ser det som deres mulighed for at tilbyde de samlede rammer til bredden og upcoming sportsgrene, lyder det fra Kenneth Pedersen.

Annonce

Simple regler

Pickleball er klubbens vinteraktivitet, som oprindelig blev startet for at holde gang i medlemmerne, når tennisbanerne lå øde hen for vejret i de kolde og våde måneder. Flere er dog kommet til klubben alene for sportens skyld, oplyser Kenneth Pedersen fra klubbens pickleballudvalg.


På grund af det lidt langsommere spil, så er det mere køligheden og det taktiske, der gør, at man vinder sine bolde, og det er netop det sjove ved pickleball.

Kenneth Pedersen, Kristrup Tennisklub


Det er ikke tilfældigt, da han mener, at sporten er let at begive sig i kast med.

- Reglerne er meget simple, og da vi spiller med en lettere og mere langsom bold sammenlignet med for eksempel i tennis og padeltennis, vil man selv som ny opdage, at man hurtigt får noget reelt spil i gang. På grund af det lidt langsommere spil, så er det mere køligheden og det taktiske, der gør, at man vinder sine bolde, og det er netop det sjove ved pickleball, siger Kenneth Pedersen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce