Annonce
Randers Onsdag

Løb sammen med dit barnebarn til fordel for indlagte børn

Børnebørn og bedsteforældre kan få en god oplevelse sammen hver for sig til det virtuelle bedsteræs. Pr-foto: Børneulykkesfonden
I weekenden den 15. og 16. august er Børneulykkesfonden klar med et nyt koncept, Virtuelt Bedsteræs. Her kan bedsteforældre og børnebørn  sammen – hver for sig – løbe eller gå en, tre eller fem kilometer til fordel for indlagte børn.
Annonce

KRONJYLLAND/Djursland: Til Virtuelt Bedsteræs i Randers, Mariager og Grenaa er der rig mulighed for at have det sjovt, få sved på panden og stadig holde god afstand. Det er nemlig helt op til deltagerne selv at bestemme, hvor og hvornår distancen bliver gennemført. Måske en rask gåtur på stranden frister, eller hvad med en løbetur i skoven? Der er mange muligheder. Det vigtigste er, at børnebørn og bedsteforældre sammen får en hyggelig dag og skabt nogle gode minder.

Undervejs på ruten er der forskellige aktiviteter og øvelser, der skal udføres, som både er fra gammel og nyere tid. Det kan være, at alle skal hoppe afsted som frøer, eller måske bedstefar har gået til gymnastik og bare elsker at give den gas med ’fejesving’?

Annonce

Savner tid sammen

- At bevæge sig og være fysisk aktiv er vigtigt uanset alder. Og I en tid som denne, hvor mange bedsteforældre og børnebørn savner at tilbringe tid sammen, er det oplagt at mødes og være aktiv ude i den friske luft. Til Virtuelt Bedsteræs skal det ikke handle om at komme først igennem distancen. Vi håber derimod, at vi med dette initiativ kan skabe rammerne om en hyggelig dag fyldt med smil, grin og lidt sved på panden, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Alle deltagere får tilsendt en Bedsteræs-pakke ved tilmelding. Pakken indeholder en refleksvest, en Bedsteræs-guldmedalje, et flot diplom, et aktivitetskort med forslag til sjove aktiviteter og et afkrydsningskort, så I kan holde styr på, hvilke aktiviteter I har lavet, og hvilke I mangler.

Virtuelt Bedsteræs

Da Virtuelt Bedsteræs foregår sammen hver for sig, er der ikke start/mål et bestemt sted: I bestemmer selv, hvor og hvornår I gennemfører jeres distance.

Når I tilmelder jer Virtuelt Bedsteræs får I tilsendt en pakke med alt, hvad I skal bruge til en hyggelig dag. I Pakken er der til hver deltager en refleksvest, en Bedsteræs Guldmedalje og et diplom, er aktivitetskort med forslag til aktiviteter og et afkrydsningskort, så I kan holde styr på, hvilke aktiviteter, I har lavet.

Virtuelt Bedsteræs afholdes til fordel for Børneulykkesfondens forebyggende arbejde og initiativet Legeheltene, der arbejder på de danske børneafdelinger. Legeheltenes formål er at skabe aktiv leg og bevægelse hos de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Det koster 100 kroner plus fragt pr. deltager. Tilmelding foregår på www.bedsteræs.dk.

molu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce