Annonce
Randers Onsdag

Lillebjørn var først arbejdsbåd i Randers Havn og har siden 1994 været turbåd i havnen og på Randers Fjord

Carsten Vammen har boet i Randers, siden han var først i 20'erne, men har aldrig arbejdet i byen siden han i 1970'erne blev uddannet indenfor shippingbranchen på Randers Havn. Nu nærmer pensionisttilværelsen sig, så for et par år siden begyndte han at lede efter et sted i Randers, hvor han kunne skabe et netværk med erhvervsrelationer. Valget faldt på Foreningen for Lillebjørns bevarelse, som han i dag er formand for, og hvor han har fundet mere end et netværk. "Det er virkelig et varmt venskab og bekendtskab, jeg har fået i foreningen. Dertil kommer de mange gode oplevelser, jeg har fået, når jeg har været med til at sende Lillebjørn afsted på en booket tur med glade gæster ombord", siger Carsten Vammen. Foto: Annelene Petersen
Foreningen til Lillebjørns bevarelse sørger for, at randrusianere og andre kan få en unik historisk og naturskøn oplevelse i Randers Havn og på Randers Fjord.

Randers: Fra 1948 til 1990 blev motorbarkassen Lillebjørn brugt som arbejdsbåd i Randers Havn.

Lillebjørns oprindelse og oprindelige navn er der ikke helt klarhed over, da den nærmest må betegnes som et ”hittebarn”, der formodes at være blevet bygget i Tyskland i 1930’erne.

Sikkert er det i hvert fald, at båden ved kapitulationen i 1945 blev efterladt af den tyske besættelsesmagt i Sønderborg. I 1948 blev båden købt af Randers Kommune og fik navnet Lillebjørn, da den blev betragtet som en "lillebror" til havnens store slæbebåd og isbryder, S/S Bjørn.

Efter 42 års tro tjeneste for Randers Havn blev det besluttet at tage Lillebjørn ud af aktiv tjeneste, hvilket normalt ville være ensbetydende med skrotning. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå.

I 1990 besluttede en kreds af handlekraftige og initiativrige randrusianere sig nemlig for at bevare Lillebjørn som en aktiv og synlig del af miljøet i og omkring Randers Havn. Der blev derfor indgået en købsaftale med Randers Havn, hvor prisen blev sat til en krone per år, Lillebjørn havde fungeret i havnen – i alt 42 kroner.

Efter tre års hårdt restaureringsarbejde udført på Brusgaard Produktionsskole kunne Lillebjørn atter søsættes 9. august 1994.

Samtidig med, at Lillebjørn igen fik vand under kølen, blev ”Foreningen til Lillebjørns bevarelse” stiftet. En forening, der dengang som nu har som primær opgave at markedsføre sejlads i naturen på Randers Fjord, i Randers Havn og området deromkring.

- Derudover medvirker Foreningen til Lillebjørns bevarelse til at markedsføre Randers by, Randers Havn samt fjorden og den omkringliggende natur, siger Carsten Vammen, der siden 2019 har været formand for foreningens bestyrelse.

Annonce

Dyrt når ”den gamle dame” skal repareres

Den årlige driftsomkostning for Lillebjørn er på små 60.000 kroner inklusiv forsikringer og den lovpligtige opgradering af de skippere og matroser, der sejler båden.

I sæsonen 2018/19 fik Lilllebjørn en ny motor til en pris tæt på 600.000 kroner, der blev betalt med donationer fra flere fonde, og fornylig donerede Jutlander Fonden Himmerland 15.000 kroner til en tiltrængt renovering af kahyttens beklædning. "Det er ikke peanuts, vi taler om, når sådan en ”gammel dame” skal repareres", konsaterer Carsten Vammen, formand for Foreningen til Lillebjørns bevarelse. Foto: Annelene Petersen

Carsten Vammen fortæller, at det kræver indtægter fra 70 til 80 sejladser hvert år for at få driften af Lillebjørn til at løbe rundt.

- Båden er cirka 90 år gammel, så når der skal laves vedligeholdelsesarbejde, er vi afhængige af bidrag fra diverse fonde. Senest har vi fået 15.000 kroner af Jutlander Fonden Himmerland til en virkelig tiltrængt renovering af kahyttens beklædning, siger han.

I 2018/19 sæsonen fik Lillebjørn ny motor til en pris tæt på 600.000 kroner, som blev betalt ved sponsorater fra blandt andet ELRO Fonden. Næste større projekt er støjdæmpning af motorkassen til en pris af omkring 60.000 kroner, som foreningen er i gang med at søge hos diverse fonde.

Dertil er der et håb om, at Lillebjørn kan blive sandblæst i sæsonen 2021/22, hvilket vil koste omkring 100.000 kroner.

- Så det er ikke peanuts, vi taler om, når sådan en ”gammel dame” skal repareres, konstaterer Carsten Vammen.

Annonce

Vil se velvilligt på et kommunalt tilskud

Der har tidligere været andre skibe og turbåde til at sejle turister og lokale rundt i Randers Havn og på fjorden.

- Men de er alle væk. Nu er Lillebjørn den eneste mulighed, hvis man vil have en tur på Randers Fjord og ikke selv har en båd eller et skib. Og hvert år er der et sted mellem 700 og 800 gæster ombord på Lillebjørn, der får sådan en oplevelse, siger Carsten Vammen.

Det er derfor ikke uventet, at Carsten Vammen svarer ja på spørgsmålet om, det er vigtigt at bevare Lillebjørn i en stand, hvor den kan blive ved med at sejle. Og heller ikke uventet peger formanden på økonomien som det, der er foreningens største udfordring.

- Med den markedsføring, vi med Lillebjørn gør af Randers by og Randers Fjord, ville vi se velvilligt på det, hvis der på en eller anden måde kunne findes et kommunalt tilskud på årlig basis – det ville ikke være det værste, siger Carsten Vammen.

Annonce

Ønsker damer ombord

Foreningen til Lillebjørns bevarelse tæller i øjeblikket omkring 160 medlemmer. Carsten Vammen fortæller, at tidligere var det typiske medlem af foreningen fra det, han kalder den modne gruppe af +50-årige – i øvrigt som oftest en mand – med historisk indsigt i Randers, der kan huske Lillebjørn som en aktiv del af Randers Havn samt dengang foreningen blev dannet og købte båden.

- Sidste år søsatte vi en række initiativer, som betød, at vi har fået flere unge fra småbørnsfamilier med. Det er glædeligt, for det er den gruppe, vi er interesseret i, da det er den kommende generation af foreningsmedlemmer, der skal være med til at føre foreningen videre både som skippere og matroser, der kan sejle båden samt være med til at lave vedligeholdelsesarbejdet på Lillebjørn, siger Carsten Vammen.


Med den markedsføring vi med Lillebjørn gør af Randers by og Randers Fjord, ville vi se velvilligt på det, hvis der på en eller anden måde kunne findes et kommunalt tilskud på årlig basis – det ville ikke være det værste.

Carsten Vammen, formand for Foreningen til Lillebjørns bevarelse


Udover yngre medlemmer har Carsten Vammen og den øvrige bestyrelse et stort ønske om, at få flere kvinder som medlemmer af foreningen.

- Der er selvfølgelig en vis jargon, når mænd er mænd og sammen, så tonen er lidt fri, siger han og ler.

- Men vi vil gerne have nogle damer ind, for de har nogle kvalifikationer, vi gerne vil kunne gøre brug af. Når vi eksempelvis er på sejlads ud ad fjorden, er jeg sikker på, at en kvinde med indgående indsigt i naturen og det sømæssige vil kunne give en helt anden levende beskrivelse af naturen end en ældre mand, fortsætter Carsten Vammen.

Han tilføjer hurtigt, at de mænd der nu står for fortællingerne på sejladserne, gør det rigtig godt, men at det er med en anden tilgang.

- De mænd, vi har i dag, har en humoristisk tilgang til tingene og kan forstå at krydre en historie lidt efter behov. Der kan godt komme nogle sømæssige historier, som måske viser sig at have et gran salt af sandheden, når det kommer til stykket – hvis man leder længe nok, siger Carsten Vammen med et smil.

Annonce

Forberedelse til pensionistlivet

Carsten Vammen er 66 år, og da han i 2019 sagde ja til at træde ind i bestyrelsen for ”Foreningen til Lillebjørns bevarelse”, var det fra hans side med et ønske om i god tid at tilrettelægge pensionisttilværelsen, når den på et tidspunkt bliver aktuel.

Han har altid haft ansættelse i internationale virksomheder, hvoraf de seneste 23 år har været i Baltic Control, der er et internationalt inspektionsselskab, der kontrollerer varer for kvalitet og mængde på verdensplan.

- De sidste 45 år har jeg arbejdet meget udenfor Danmark. Så selv om jeg bor i Randers, er det ikke her, jeg har erhvervslivserfaring eller et erhvervsmæssigt netværk. Det vil jeg gerne have opbygget til den dag, jeg holder med arbejdslivet, siger Carsten Vammen, der regner med, at det sker om to til tre år.

- Det netværk, der er omkring Lillebjørn i erhvervslivet samt blandt de mennesker, der historisk har været tilknyttet, gjorde, at jeg kunne se, at det for mig var og er et unikt sted at komme ind for at kunne opfylde mit ønske, fortsætter han.

Annonce

Det begyndte på Randers Havn

Før han blev ansat i Baltic Control, var Carsten Vammen 25 år i shippingbranchen, en karriere der tog sin begyndelse i Randers Havn, da han kom i lære i 1972.

Det maritime er således ikke fremmed for Carsten Vammen, i hvert fald ikke når det kommer til de geografiske elementer.

- Det sejladsmæssige derimod har jeg ingen erfaring med. Der er jeg på blank is, så da jeg kom ind i bestyrelsen, lovede jeg, at jeg ville gøre mit bedste for at lære alt om styrbord og bagbord, fortæller Carsten Vammen med et smil.

Annonce

På tur med et socialt islæt

I sin erhvervsmæssige karriere har Carsten Vammen haft rollen som promotor i forhold til at skaffe kontakter til nye og ukendte samarbejdspartnere. Siden han blev en del af bestyrelsen for Lillebjørn, har han brugt sin ekspertise i den retning til at tage sig af det, der vedrører foreningens pr-arbejdet samt til at skabe kontakter, der kan medvirke til nyudvikling af Lillebjørn.

- Jeg har tidligere - i 1970’erne og 80’erne - været formand i andre foreninger, herunder i shippingbranchen i Aarhus, så jeg er vant til at skabe den type af kontakt til dem, man ikke kender, men gerne vil have forbindelse til. Det er her, jeg ser min force i forhold til Lillebjørn, siger han.

En af de kontakter, Carsten Vammen har været med til at skabe – men som midlertidig er sat på stand by på grund af coronanen - er til Huset Nyvang, hvor foreningen vil tilbyde demente og deres plejer eller pårørende en oplevelse i form af en sejltur med Lillebjørn rundt i Randers Havn.

- Jeg har også været med til at skabe kontakt til Valdemarhus ved Tebbestrup, hvor vi på samme måde vil tilbyde autistiske børn at komme på en sejltur med Lillebjørn, siger Carsten Vammen.

Han tilføjer, at Foreningen til Lillebjørns bevarelse sammen med institutionerne er i gang med at søge fonde om et økonomisk tilskud til disse projekter.

- Idéen med disse initiativer er, at vi gerne vil have et dybere socialt islæt på Lillebjørn, så de, der normalt ikke vil købe en tur, også får mulighed for at få en oplevelse ombord, siger Carsten Vammen.

Annonce

Aftaler skal tiltrække nye medlemmer

På den kommercielle front vil Lillebjørn ifølge formanden fortsætte det samarbejde, der sidste år blev indgået med destilleriet Enghaven i Mellerup, hvor gæsterne udover naturoplevelsen, der er forbundet med en tur med Lillebjørn også får en rundvisning samt prøvesmagning på destilleriet.

- Derudover vil vi fortsætte samarbejdet med Jysk Fynske Medier om særlige mandagstilbud i juni – og længere hvis der er tilmeldinger til det - til Randers Amtsavis’ læsere, hvor vi sejler rundt i Randers Havn og fortæller havnens historie, siger Carsten Vammen.

Han tilføjer, at økonomisk er det peanuts, hvad foreningen får ud af den type aftaler. Det primære formål med disse aftaler er af en helt anden karakter.

- Vi har et håb om, at aftalerne kan trække nye medlemmer til foreningen, for det medlemmerne, der driver driften af Lillebjørn, siger Carsten Vammen.

Har fået mere end et netværk

Som nævnt var udgangspunktet for Carsten Vammens engagement i bestyrelsen for Foreningen til Lillebjørns bevarelse et ønske om at skabe et erhvervsrelateret netværk i Randers. For selv om han har boet i byen siden, han var først i 20’erne, har han aldrig arbejdet i byen siden han blev udlært i shippingbranchen på Randers Havn.

I de par år han har været med i bestyrelsen, er det ikke kun det ønskede netværk, der er begyndt at tage form.

- Jeg vil sige, at det virkelig er et varmt venskab og bekendtskab, jeg har fået i foreningen bestyrelse og blandt de øvrige, der er tilknyttet båden. Dertil kommer de mange gode oplevelser, jeg har fået, når jeg har været med til at sende Lillebjørn afsted på en booket tur, for folk er glade og mange er opstemte ved at gense noget, de har kendt til i deres barndom, siger Carsten Vammen.

- For mig betyder bestyrelsesarbejdet, at jeg kan vinge én ting af, som jeg fremover vil kunne bruge en del år på. Og det er at udbrede kendskabet til foreningen bag Lillebjørn endnu mere end det er tilfældet i dag, fortsætter han.

Meditation i waders

Et andet projekt, som Carsten Vammen for nylig atter har givet sig i kast med, har ikke noget maritimt over sig, selv om det også har tilknytning til Randers Fjord.

- Jeg er ved at blive aktiv fisker igen. Jeg har meldt mig ind i Danmark Sportsfiskerforening, og om forhåbentlig ikke så længe starter jeg igen på fiskeriet, fortæller ham og tilføjer, at han helst fisker fra land eller tæt på kysten iført waders.

- Det er det med at være ude i naturen, jeg godt kan lide ved at fiske. For mig er det nærmest en form for meditation at sidde i stilhed ved Gudenå eller Randers Fjord en sommeraften og kaste snøren ud, fortsætter han.

Spørgsmålet om hvorvidt han er god til at fange noget, vælger Carsten Vammen dog med en let latter at lade stå ubesvaret.

- Jeg var nok bedre i mine unge dage ved put and take-stederne, vedgår han dog.

Foreninger i Randers

Når to danskere mødes, giver de hinanden hånden. Når tre danskere mødes, danner de en forening, hedder det i en gammel talemåde. Der er formentlig noget om snakken.

Alene Randers Kommune har registreret flere hundrede foreninger, eksempelvis idrætsforeninger, spejdere, politiske foreninger, foreninger med sociale formål - og mange andre. Oftest drives foreningerne af frivillige ildsjæle.

I Randers Onsdag kan du i den kommende tid møde nogle af foreningerne og nogle af de folk, der står bag.

I sæsonen 2018/19 fik Lilllebjørn en ny motor til en pris tæt på 600.000 kroner, der blev betalt med donationer fra flere fonde og fornylig donerede Jutlander Fonden Himmerland 15.000 kroner til en tiltrængt renovering af kahyttens beklædning. "Det er ikke peanuts, vi taler om, når sådan en ”gammel dame” skal repareres", konstaterer Carsten Vammen, formand for Foreningen til Lillebjørns bevarelse. Foto: Annelene Petersen
Årligt gennemfører Lillebjørn 70-80 sejladser, der byder på oplevelser i enten Randers Havn eller på Randers Fjord, hvor gæsterne ombord har mulighed for at få en unik naturoplevelse . Arkivfoto: Annelene Petersen
Lillebjørns oprindelse og oprindelige navn er der ikke helt klarhed over, da den nærmest må betegnes som et ”hittebarn”, der formodes at være blevet bygget i Tyskland i 1930’erne. Sikkert er det i hvert fald, at båden ved kapitulationen i 1945 blev efterladt af den tyske besættelsesmagt i Sønderborg. I 1948 blev båden købt af Randers Kommune og fik navnet Lillebjørn, da den blev betragtet som en "lillebror" til havnens store slæbebåd og isbryder, S/S Bjørn. Arkivfoto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Sprog-diplom til Paderup-elev

Annonce