Annonce
Randers Onsdag

Lions Billotteri er mærket af corona

"Vi har kunnet mærke, at det er vanskelige tider hos butikker og forretninger, hvor mange af de sædvanlige sponsorer har slået sig i tøjret, når det kommer til at give gevinster til vores lotteri. Og det i en grad, så vi har været i tvivl om, det var muligt at gennemføre årets lotteri, siger Jens Faber, kasserer i Lions Club Randers Gudenaa. Foto: Frank Pedersen
Lions Club Randers Gudenaa har kunnet mærke på antallet af gevinstdonationer, at butikker og forretninger er presset af coronakrisen. - Mange af de sædvanlige sponsorer har slået sig i tøjret, når det kommer til at give gevinster til vores lotteri, siger kasserer Jens Faber.
Annonce

Randers: Det er 29. gang, at Lions Club Randers Gudenaa arrangerer Lions Billotteri, hvor årets hovedgevinst er en Peugeot 108 Active til en værdi af 102.990 kroner - eller 90.000 kroner i kontanter.

Kasserer i Lions Club Randers Gudenaa, Jens Faber, fortæller, at de i alt 2500 kuverter med bilnøgler - hvoraf én passer i hovedgevinstens lås - kan købes på Rådhustorvet syv lørdage i juli og august fra 11. juli til 23. august. Hver af disse lørdage er det i tidsrummet klokken 10-13.

- Vi plejer at gå rundt på torvet med kuverterne i hænderne, men på grund af coronaen vil vi år nøjes med at sidde ved et bord ved siden af vinderbilen, hvor vi selvfølgelig vil have masser af håndsprit stående, siger Jens Faber.

Annonce

Håber på at få udsolgt

Hver nøglekuvert koster 100 kroner og som de øvrige 28 år vil 100.000 kroner af det beløb der kommer ind fra billotteriet blive doneret til gode formål og i år sker det, ligesom de seneste år, i forbindelse med Randers Amtsavis’ julelotteri.

Udover hovedgevinsten er der en række gevinster, der udtrækkes på det nummer, hver kuvert er mærket med. Gevinster som er doneret af en række butikker og forretninger i lokalområdet.

Jens Faber fortæller, at det ikke kun er i salgssituationen, at årets udgave af det traditionsrige lotteri er påvirket af coronakrisen. Den har Lions Club Randers Gudenaa også kunnet mærke i forhold til de donerede gevinster.


Vi plejer at gå rundt på torvet med kuverterne i hænderne, men på grund af coronaen vil vi år nøjes med at sidde ved et bord ved siden af vinderbilen, hvor vi selvfølgelig vil have masser af håndsprit stående.

Jens Faber, kasserer i Lions Club Randers Gudenaa


- Vi har kunnet mærke, at det er vanskelige tider hos butikker og forretninger, hvor mange af de sædvanlige sponsorer har slået sig i tøjret, når det kommer til at give gevinster til vores lotteri. Og det i en grad, så vi har været i tvivl om, det var muligt at gennemføre årets lotteri, siger Jens Faber.

- Heldigvis er det lykkedes os at skaffe donationer til 50 gevinster, så årets lotteri kan gennemføres, selv om det bliver med færre gevinster end vi plejer at have, fortsætter han og tilføjer, at han håber, at folk vil tage godt imod kuverten, selv om gaveregnen ikke er så kraftig som hidtid.

Et vellykket lotteri i år med udsolgte kuverter er nemlig forudsætningen for, at den lokale Lions Club kan afholde et lotteri næste år.

- Der er en regel under spilmyndigheden om, at man skal have et overskud på 30 procent. Hvis man ikke overholder den regel, kan man ikke få lov til at afholde lotteri året efter og vi vil jo gerne kunne holde 30-års jubilæum, siger Jens Faber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Randers Onsdag

Ny donation til HIKC

Annonce