Annonce
Randers Onsdag

Mødrehjælpen udvider sin butik i Randers

I de nye lokaler har Mødrehjælpens genbrugsbutik i Randers fået bedre mulighed for at præsentere større effeker som senge, borde, stole m. v. Anni Cenholt på billedet er butiksansvarlig og næstformand for Mødrehjælpens lokalforening. Foto: Niels Bo Mandrup
Nu inddrages også foyeren til det gamle bowlingcenter.
Annonce

Randers: Mødrehjælpen i Randers har med indgåelse af et nyt lejemål udvidet sin genbrugsbutik midt i byen. Foreningen bag genbrugsbutikken har nemlig lejet foyeren til det tidligere bowlingcenter i Østergade.

- Her har vi fået plads til store ting som senge, dyner og madrasser, høje stole, barnevogne, autostole og meget mere, fortæller Anni Cenholt, der er næstformand for lokalforeningen af Mødrejælpen og den ene af foreningens to butiksansvarlige.

I Mødrehjælpens genbrugsbutik finder man eksempelvis tøj i børn alle størrelser, fra spædbørn og  op til 12 år. Desuden alle tænkelige børnerekvisitter som de nævnte større ting, der findes i den nye lokaler, samt legetøj, spil, børnebøger og meget mere.

- Vi er i den lykkelige situation, at der er mange, der tænker på os. Vi får masser af effekter skænket, og det er vi dybt taknemmelige for. Det er jo forudsætningen for, at vi kan drive butikken, fortæller Anni Cenholt.

Formålet er dels at tjene penge til Mødrehjælpen. Men også at videresælge gode varer og effekter til priser, som de fleste kan betale.

- Så det er ren win-win, siger Anni Cenholt.

Annonce

40 frivillige

Det er anden gang på et år, at butikken rykker rundt. Sidste år i august rykkede butikken fra Østergade 4 til Østergade 2. Og butikslokalerne her har Mødrehjælpen beholdt som de primære lokaler, mens de nye lokaler i det gamle bowlingcenter er blevet en slags filial, som der åbnes for, når der er kunder i butikken.

Genbrugsbutikken drives af et korps på cirka 40 frivillige, der lægger en indsats i arbejdet i henhold til en fast vagtplan. For de frivillige er der dels det sociale aspekt i arbejdet, dels visheden om, at de penge, der tjenes ved fælles indsats, går til et godt formål.

Ud over at drive butikken i Østergade har Mødrehjælpen i Randers en lang række tilbud til mødre, der har brug for hjælp i en eller anden form. Samtalegrupper, mentorordninger, "Huset", hjælp til ferieophold, julehjælp, tilbud om udflugter, oplevelser og meget mere. Og netop et økonomisk godt udbytte af butikken er en forudsætning for, at de øvrige tilbud kan eksistere.


Vi får masser af effekter skænket, og det er vi dybt taknemmelige for. Det er jo forudsætningen for, at vi kan drive butikken.

Anni Cenholt, butiksansvarlig, næstformand for Mødrehjælpens lokalforening i Randers


To måneders lukning under corona-krisen kostede dyrt.

- Til gengæld har vi haft forrygende travlt i butikken, siden vi åbnede igen. Men vi kommer nok ikke til helt at indhente, hvad vi har mistet, siger Anni Cenholt.

Annonce

Parkering lige uden for døren

Randers Kommune og Vandmiljø Randers har stort set afsluttet arbejdet med at gøre Østergade til klimagade. Det har betydet, at gaden nu er meget mere indbydende at se til. Samtidig er der blevet skabt parkeringspladser på gaden lige udenfor Mødrehjælpens genbrugsbutik.

- Og det er vi da meget taknemmelige for, smiler Anni Cenholt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Randers Onsdag

Ny donation til HIKC

Annonce