Annonce
Randers Onsdag

Maria F. flytter i nye lokaler

Kosmetolog Maria Frandsen foran indgangsdøren til de nye lokaler for hendes klinik Maria F. i Skolestræde 5. Foto: Frank Pedersen
Kosmetolog Maria Frandsen flytter sin klinik for at kunne tilbyde kunderne behandlinger i roligere omgivelser uden nisseorkester og pigegarden lige udenfor klinikken.
Annonce

Randers: Efter ti og et halvt år på adressen Houmeden 3 har kosmetolog Maria Frandsen flyttet sin klinik, Maria F., nogle få meter til Skolestræde 5.

Maria Frandsen fortæller, at hun længe har gået med tanken om at flytte klinikken, men at det har været vigtigt for hende, at eventuelt nye lokaler skulle ligge i Randers midtby og helst i det samme kvarter, som hun kalder for den hyggeligste del af byen.

Om årsagen til, at hun har gået i flyttetanker, siger hun:

- Jeg elsker at behandle og servicere mine kunder, derfor ville jeg gerne kunne tilbyde dem at få behandlinger i et mere roligt område end hidtil, hvor vi har haft nisseorkestret og pigegarden lige udenfor klinikken en del måneder af året, siger Maria Frandsen.

- Derfor er jeg glad for nu at have fundet lokaler i et miljø, hvor der er lidt mere ro, men hvor der stadig er noget af den samme hyggelige sjæl i lokalerne som i Houmeden, fortsætter hun.

Maria Frandsen fortæller, at det, som hendes kunder først og fremmest vil kunne bemærke i de nye lokaler, er, at butiksdelen af Maria F. er blevet mindre i forbindelse med flytningen.

- Det betyder, at jeg får friere hænder til at tage mig af klinikken samt bedre mulighed for at videreuddanne mig i den retning, siger hun.

I forhold til indretningen er der ligesom i Houmeden tre lokaler til behandlinger på førstesalen i Skolestræde.

På personalefronten vil tingene også fortsætte som i Houmeden, da det stadig er Maria Frandsen og hendes to ansatte, der er klar til at tage imod kunderne.

Maria Frandsen fortæller, at det var meningen, at flytningen skulle have været markeret med en reception. Det er stadig planen, men på grund af de fortsatte coronarestriktioner er markeringen udskudt.

- Jeg håber, at der snart bliver lempet på, hvor mange man må være forsamlet, så vi kan holde receptionen 12. juni, men sker det ikke, må vi bare vente og se, for en reception bliver der, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce