Annonce
Randers Onsdag

McDonald's i samarbejde med Wolt: Nu kan du få din burger lige til døren

Carina Dahl, McDonald's på Tørvebryggen i Randers, tager imod ordrer på levering af mad på en særlig tablet. Senest 35 minutter senere vil maden være leveret. Foto: Niels Bo Mandrup
Corona-krisen får også McDonald's i Randers til at prøve nye muligheder.
Annonce

Randers: - Vores kunder har taget rigtigt godt imod det nye initiativ, fortæller Carina Dahl, der ejer og driver McDonald's-restauranten på Tørvebryggen i Randers.

Det, hun taler om i den forbindelse, er muligheden for at få leveret sin mad lige til døren. Det er blevet en mulighed hos McDonald's for et par uger siden, idet restauranten har indledt samarbejde med distributionsfirmaet Wolt.

Samarbejdet er blevet til i kølvandet på coronasituationen, der har lagt en dæmper på antallet af besøgende i restauranten.

- Vi overholder alle retningslinjer i restauranten. Bærer mundbind, spritter af og så videre. Men hvis man tilhører en risikogruppe eller er ængstelig eller utryg ved at komme her, er det et godt alternativ at kunne få leveret maden lige til døren, siger Carina Dahl.

- Nu har vi øvet os lidt gennem et par uger, og vi må konstatere, at det bare fungerer, tilføjer hun.

I praksis bestiller man sin mad via Wolts hjemmeside. Her skal man først vælge en by og dernæst hvilken restaurant, man ønsker at få leveret maden fra. Herfra er der adgang til den samme menu, som McDonald's præsenterer sine gæster for i restauranten.


Men hvis man tilhører en risikogruppe eller er ængstelig eller utryg ved at komme her, er det et godt alternativ at kunne få leveret maden lige til døren.

Carina Dahl, McDonald's, Tørvebryggen i Randers


Når en levering er bestilt hos Wolt, sendes den videre til McDonald's, hvor den modtages på en separat tablet, der er reserveret til formålet.

- Og så laver vi maden med det samme. Vi har maden klar, så den er leveret ved døren hos kunden senest 35 minutter efter bestillingen, forklarer Carina Dahl.

Wolts medarbejdere bærer en slags termo-rygsæk og cykler rundt med den mad, der skal leveres til kunderne. Derfor er levering af mad også begrænset til en radius på tre kilometer fra restauranten. Dette leverings-setup foregår i tidsrummet klokken 11-22 hver dag, og der er et gebyr på 19 kroner knyttet til hver levering, idet der dog hver gang skal bestilles for et mindstebeløb på 75 kroner.

På Tørvebryggen har McDonald's godt 80 medarbejdere. I coronatiden har de måttet se, at der er kommet færre gæster inde i restauranten. Til gengæld er der flere, der benytter sig af McDrive-konceptet og får maden i en pose til at tage med sig.

- Det er efterhånden nok 70 procent, der kommer ud af vinduet, vurderer Carina Dahl.

Hun driver også McDonald's blandt andet på Banegården i Aarhus, og her har man gennem nogen tid med stor succes tilbudt levering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Randers Onsdag

Medejer af Fabric i Kirkegade, Nicolai Michaelsen, er nyt medlem af Randers City Forenings bestyrelse: Det særlige ved Randers er, at byen har alt

Annonce