Annonce
Randers Onsdag

Moderniseret og redesignet på under en uge: Ekspres-ombygning af Lidl

Lidl på Marsvej trak masser af kunder til åbningen i 2010. I mandags blev butikken lukket ned for at gennemgå en gennemgribende ombygning, inden den på torsdag efter planen genåbner som en spritny butik. Arkivfoto Rene Friis
På under en uge bliver Lidl på Marsvej redesignet og gennemmoderniseret i en sådan grad, at kunderne ifølge kommunikationschef Morten Vestbjerg ikke vil kunne kende butikken igen, når den genåbner torsdag morgen.

Randers: Lidl på Marsvej blev midlertidigt lukket mandag morgen for at gennemgå en gennemgribende indendørs ombygning af det godt 1000 kvadratmeter store butikslokale.

Ombygningen af butikken i Randers er et led i en overordnet modernisering af samtlige Lidl-butikker i Danmark. En modernisering der samlet set løber op i et trecifret millionbeløb, hvilket gør det til den største sammenhængende investering, der nogensinde er foretaget i de danske Lidl-butikker.

- For kunderne bliver det som at træde ind i en helt ny butik. De vil ikke kunne kende den igen, så meget vil der være blevet lavet om, når butikken åbner igen, siger Morten Vestbjerg, kommunikationschef i Lidl Danmark.

Han tilføjer, at der er tale om en ombygning med ekspresfart, idet butikken blev lukket ned om morgenen mandag 1. februar og allerede torsdag morgen 4. februar, vil man være klar til igen at byde kunderne velkommen i den nye udgave af Lidl.

Annonce

Kød og fisk tættere på grønt

Morten Vestbjerg fortæller, at det nye blandt andet består i, at butikken vil indbyde til et andet indkøbsflow, da kølefagene med kød, fisk og veganske alternativer rykkes længere frem i butikken, så de kommer i umiddelbar forbindelse med grøntafdelingen.

- Det betyder, at man som kunde nu ret hurtigt kan beslutte sig for, hvad det er, man eksempelvis vil købe ind til aftensmad, siger han og fortsætter:

- Noget andet, kunderne vil opleve som nyt, er, at der er mere fokus på bake off afdelingen, som bliver moderniseret. Der vil også være et øget fokus på convenience og halv-præparerede varer.

Annonce

Kølefag rejses på højkant

Morten Vestbjerg siger, at så godt som alle Lidl-butikkernes kølefag bliver skiftet ud med opretstående modeller i forbindelse med den gennemgribende modernisering og redesign af butikkerne. Og det er ikke kun fordi, de nye opretstående modeller bruger mindre strøm og dermed er mere klimavenlige.

- De gør det også lettere for personalet, når der skal fyldes varer i kølefagene. Det er vigtigt for Lidl, at medarbejdernes arbejdsdag er så gnidningsfri som muligt, derfor har det været en vigtig parameter, da det blev besluttet, hvordan de nye Lidl-butikker skal indrettes, siger Morten Vestbjerg.

Han tilføjer, at en yderligere effekt af den nye indretning af Lidl-butikkerne er, at pladsen i butikslokalet udnyttes bedre, hvilket betyder, at man udover de faste varer får plads til yderligere godt 100 nye varenumre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Metalsangkor mangler sangere

Randers Onsdag

Coronaramt sangkor fylder 70

Randers Onsdag

Nu vil Gitte nørde endnu mere

Annonce