Annonce
Randers Onsdag

Musik i gaden: 150 koncerter på ti timer i Randers midtby

Randers City Forening inviterer fredag 3. juli til Summer Night i midtbyen. Foto: Randers City Forening
Når Randers City Forening inviterer til Summer Night 3. juli, sker det i et samarbejde med uncovermusic.dk, der stiller med 50 artister, som dagen igennem vil spille unikke koncerter med original musik i midtbyens gader.
Annonce

Randers: Natten begynder klokken 12 og varer til klokken 22. I hvert fald fredag 3. juli, hvor Randers City Forening inviterer til Summer Night i Randers midtby.

Udover at cityforeningens medlemsbutikker, udskænkningssteder og spisesteder denne dag gør en ekstraordinær indsats for at servicere og skabe god sommerstemning for midtbyens gæster og kunder, gentager cityforeningen sidste års Open Ny Night samarbejde med uncovermusic.dk, der fredagen igennem vil fylde midtbyens gader med en lang række overraskende musikalske oplevelser fra en bred underskov af primært østjyske upcoming artister og orkestre.


Der kommer ikke noget kopimusik. Så der bliver mulighed for at få 50 unikke musikoplevelser på fredag.

Jesper Fredslund Andersen, uncovermusic.dk


Jesper Fredslund Andersen fra uncovermusic.dk fortæller, at musikken bliver leveret af 50 artister, der hver vil spille tre koncerter af en halv times varighed forskellige steder i midtbyen.

Hvem der spiller hvor og hvornår, vil han ikke afsløre.

- Coronasituation gør, at vi stadig skal passe på hinanden og ikke stimle sammen i større forsamlinger, derfor har vi valgt ikke at lave et offentligt program, siger Jesper Fredslund Andersen.

- Desuden giver det en helt særlig oplevelse for dem, der er i midtbyen, at de kan gå på opdagelse og blive overrasket af musikalske indtryk, når koncerterne ikke er annonceret, fortsætter han.

Annonce

Ingen kopier, kun originaler

Uncovermusic.dk er en internetbasseret åben platform, hvor alle musikere er velkomne til at præsentere sig selv og deres musik for potentielle kunder, uden at skulle betale for at blive oprettet på sitet.

Eneste betingelse er, at der er tale om original musik, og det koncept føres videre ved fredagens Summer Night arrangement i Randers.

- Der kommer ikke nogen kopimusik. Så der bliver mulighed for at få 50 unikke musikoplevelser på fredag, siger Jesper Fredslund Andersen.

Han fortæller, at genremæssigt vil koncerterne spænde bredt fra singer-song writer til pop, rock, blues og americana.

- Og det bliver i et enkelt setup, da der ikke bliver tale om faste scener. Musikerne ruller simpelthen et tæppe ud, spiller koncerten, ruller tæppet sammen igen og går videre til det næste sted, hvor de skal spille, siger Jesper Fredslund Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Annonce