Annonce
Randers Onsdag

Nationalmuseet sætter fokus på kraftfuld amulet fundet 20 kilometer fra Randers

Seniorforsker Lisbeth Imer fra Nationalmuseet og journalist Frantz Howitz (til venstre) rejser i videoerne rundt i Danmark for at undersøge den spændende historie bag guldmønten og ni andre danefæ. Her ses de med Mikkel Kieldsen (til højre) fra Viborg Museum. Foto: Amdi Wiil
I en ny video fortæller Nationalmuseet den fascinerende historie om en sammenrullet guldmønt, der er fundet foran Skjern Kirke, som ligger mellem Randers og Viborg.
Annonce

Skjern: Vi mennesker taber, mister, gemmer og ofrer ting. Sådan har det været siden de ældste tider, og nu sætter Nationalmuseet fokus på fortællingerne bag fantastiske danefæ i 10 videoer.

En af disse videoer fortæller om en sammenrullet guldmønt, der er fundet foran Skjern Kirke. Mønten har sandsynligvis været en kraftfuld amulet i middelalderen.

Videoen kan ses på Nationalmuseets Youtube-kanal "Vores tid", hvor der også ligger ni andre videoer, der fortæller historien bag andre spændende danefæ.

Den kostbare møntamulet kan desuden ses i danefæudstillingen "Gemt, ofret eller tabt", der åbnede 26. januar på museet Kongernes Jelling.

Den sammenrullede mønt er fundet ved Skjern Kirke, som ligger cirka 20 kilometer fra Randers. PR-foto
Annonce

Guld, folketro og medgift

Den sammenrullede guldmønt, der er fundet af en detektorfører foran Skjern Kirke, viser, at det at tillægge ting særlige egenskaber går mange hundrede år tilbage.

Når man rullede mønter sammen, blev de lavet om til amuletter. Mønter var værdifulde, men nu bliver de særligt værdifulde for den egenskab, man tillagde dem. Det fortæller Line Bjerg i videoen. Hun er møntekspert og museumsinspektør på Nationalmuseet:

- Man ruller mønten omkring et stykke snor, så man har kunnet bære den som sygdomsafværgende amulet. Og guld i sig selv er lidt magisk, så i folketroen kan guld godt have den her effekt af, at det er lidt mere magtfuldt end andre metaller, forklarer Line Bjerg.

Mikkel Kieldsen er museumsinspektør på Viborg Museum, og hans bud er, at den værdifulde mønt måske har været en del af et bryllup:

- Vi har nogle eksempler fra Tyskland, hvor man har brugt de her rullede guldmønter sat på snor som en medgift. Så kan man måske forestille sig, at det er noget, der er indgået i et giftermål med en herfra og en kvinde nede fra Tyskland, fortæller han.

Det overrasker ikke Mikkel Kieldsen, at en kostbar guldmønt dukker op netop her. I 1300-tallet boede magtfulde og store slægter i området ved Skjern Kirke og Skjern Hovedgård. For eksempel Drost Peder, der var en af kongens betroede, som kunne træde i hans sted og indkræve skatter på egnen. I videoen fortæller han mere om områdets spændende historie i middelalderen.

Forskerne peger på, at den er cirka 700 år gammel og måske var en kraftfuld amulet. Foto: Amdi Wiil
Den sammenrullede guldmønt kan ses på Nationalmuseets danefæudstilling sammen med en lang række andre danefæ. Udstillingen "Gemt, ofret eller tabt" kan opleves gratis på museet Kongernes Jelling. Foto: Amdi Wiil
Foto: Amdi Wiil
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce