Annonce
Randers Onsdag

Ny indehaver af China Wokhouse sætter fokus på friske råvarer

Li Zhu Tan er ny indehaver af China Wokhouse. Pressefoto
China Wokhouse vil markere sig i Randers midtby.
Annonce

RANDERS: Nærmest alle i Randers kender vel den kinesiske restaurant China Wokhouse, der ”nærmest altid har ligget der”, ved Houmeden og Konen med Æggene. Vi snakker faktisk 35 års jubilæum i år, dog med skiftende indehavere.

Nu har 49 årige Li Zhu Tan overtaget restauranten og glæder sig til at give restauranten et friskt pust.

Li Zhu Tan har 17 års erfaring fra kinesisk restaurant i Århus. Nu har hun fået så meget erfaring og blod på tanden, at hun er sprunget ud som iværksætter og restauratør. Da hun hørte, at China Wokhouse på Erik Menveds Plads var til salg, var det oplagt for hende at overtage den.

Annonce

Hård konkurrence

- Jeg ved jo godt, at vi har nogle store konkurrenter i Randers. Men vi må slå på den intime stemning, vores autentiske kinesiske indretning og retter lavet fra bunden af friske råvarer, så er jeg sikker på, at der også er plads til min restaurant i Randers, siger Li Zhu Tan.

Li Zhu Tan selv vil primært blive set i rollen som værtinde og tjener i dagligdagen i restauranten. Den nye indehaver har et stærkt hold af dygtige kinesiske kokke og tjenere i ryggen. Hele holdet i China Wokhouse har her i opstart fasen haft mest fokus på at få gjort rent og ryddet op i lejemålet, og så har de givet buffeten en ”kulinarisk makeover”.

China Wokhouse skal fortsat være kendt for blandt andet sine fødselsdage og. konfirmationer. Men ambitionen er også at blive randrusianernes foretrukne sted i midtbyen, hvor man kan mødes med sin bedste veninde, gå på date eller fejre familiefødselsdagen over en kinesisk buffet med hjemmelavede kinesiske retter, frisk sushi eller sammensætte sin tallerken af kød og grøntsager, lyder det.

molu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce