Annonce
Randers Onsdag

Ny leder for Vikarservice Østjylland

Mette Helene Brændgaard, leder af Vikarservice Østjylland. Foto: Colourbox
Annonce

Randers: Vikarservice Østjylland, der i mere end 40 år har leveret vikarer til landbruget, har fra årsskiftet overdraget depechen til en ny generation.

Annette Brændgaard, der siden 1985 har stået i spidsen for bureauet, er gået på pension, og ny chef er Mette Brændgaard.

Hun har næsten 10 års erfaring hos Vikarservice Østjylland i bagagen.

Landbruget er trængt i denne tid, men hos Vikarservice Østjylland er holdningen, at det er i trængte tider, man skal tænke nyt.

Det er sket med oprettelsen af en ny afdeling, der har fokus på at levere kvalificerede og kompetente medarbejdere til entreprenørbranchen.

Derfor er Lars Arreskov Mørch blevet ansat. Han har mange års erfaring inden for entreprenørbranchen, og har flere job som projektchef bag sig.

Lars Arreskov Mørch er ansat som sælger og kundekonsulent, og han har de seneste seks måneders gjort en stor indsats for at markere Vikarservice Østjylland som en stærk spiller også på entreprenørområdet.

På det halve år er der allerede lavet aftaler med en række store entreprenørvirksomheder.

Den nye afdeling har som formål at sikre en kontinuerlig udvikling af Vikarservice Østjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce