Annonce
Randers Onsdag

Ny sengeforretning har Lars Larsen som forbillede: Bedrooms slår dørene op på Nikkelvej

Bæredygtige senge samt økologiske dyner og puder er højt prioriteret i senge- og sengetøjsbutikken Bedrooms, Nikkelvej 5, der åbner 1. november. Her har de to indehavere Stefan Birkop (i midten) og Frederikke Dalgas taget en velfortjent pause i indretningsarbejdet sammen med butikkens kreative håndværker Miki Gram Davidsen. Foto: Frank Pedersen
1. november åbner Stefan Birkop og Frederikke Dalgas senge- og sengetøjbutikken Bedrooms, Nikkelvej 5, hvor inspiration, økologi og bæredygtighed er i højsædet.
Annonce

Randers: I disse dage bliver der arbejdet på højtryk i det, der 1. november åbner som Randers’ nye senge- og sengetøjsbutik, Bedrooms, på adressen Nikkelvej 5, der tidligere har huset Sengespecialisten og nabobutikken, Garants, erhvervsafdeling.

- I Bedrooms sælger vi senge, dyner og puder samt alt andet til soveværelset, fortæller Stefan Birkop, der sammen med Frederikke Dalgas er indehaver af Bedrooms.

- Derudover vil kunderne kunne finde inspiration til indretning af soveværelset i de i syv meget forskellige miljøer, vi indretter i butikken, supplerer Frederikke Dalgas, der tilføjer, at Bedrooms bliver en butik på 430 kvadratmeter fordelt på to etager.

- Vi vil gerne give kunderne en oplevelse, når de kommer ind i Bedrooms, derfor fører vi kun eksklusive dansk producerede ting her i butikken. Vi kommer ikke til at have varer, der leveres i en container nede sydfra, for når det kommer til madrasser og design, er de danske producenter bare front runnere (frontløbere, red) i forhold til kvalitet, fastslår Stefan Birkop.

Udover det danske har økologi også en væsentlig prioritet i Bedrooms, hvor der vil være økologiske dyner og puder på hylderne.

- Bæredygtighed er også noget, vi har prioriteret højt, da vi skulle finde ud af, hvad vi ville sælge i butikken. Derfor kan man hos os købe en seng, der er lavet af 99,8 procent genanvendeligt plast, der er samlet op i havet, siger Stefan Birkop.

De to indehavere af Bedrooms har fordelt rollerne mellem sig således, at Frederikke Dalgas bliver butikschef.

- Og jeg vil primært være sengerådgiver overfor kunderne, for det er det, jeg synes er sjovt, siger Stefan Birkop.

Han tilføjer, at Bedrooms slogan ”Vi sælger ikke senge til prisen, vi sælger senge til behovet”, er noget, de tager meget alvorligt.

- Den måde vi dækker behovet i forhold til andre er, at vi kører en serie, hvor sengen kan følge dig hele livet, da madrassen er lavet således, at kernen kan udskiftes, hvis kundens behov skifter med tiden eksempelvis i forbindelse med graviditet eller ondt i ryggen, fortæller Stefan Birkop.

Annonce

Ser op til Lars Larsen

Stefan Birkop har de seneste seks år været ansat i Jysk i Randers, hvor han begyndte som elev og indtil for en måned siden var vice-butikschef. Med den baggrund lægger han ikke skjul på, hvem der er hans store forbillede.

- Lars Larsen er mit største idol. Jeg ser mig selv i ham i forhold til det med at have en drøm og satse alt for at gå med den drøm. Så jeg har investeret hele min opsparing i Bedrooms - hver en krone, siger han med et stort smil.

Frederikke Dalgas’ erfaring med branchen er knap så lang, da det kun er to og en halv måned siden, at hun blev ansat i Jysk - med Stefan Birkop som chef. Før hun blev ansat i Jysk arbejdede hun fire år i restaurationsbranchen som tjener.

- Men jeg har altid haft lyst til at være selvstændig og kunne sætte mit præg på mit eget, jeg vidste bare ikke indenfor hvilket område, fortæller hun.

De to indehavere af Bedrooms, Nikkelvej 5 Frederikke Dalgas og Stefan Birkop samt senge- og sengetøjsbutikkens kreative håndværker, Miki Gram Davidsen (th.) arbejder i disse dage på at gøre butikken klar til åbningsdagen, 1. november. Foto: Frank Pedersen

Stefan Birkop har også længe gået med en drøm om at blive selvstændig. Han vidste imidlertid godt, at det skulle være indenfor senge- og sengetøjsbranchen som han efter årene i Jysk har fået et indgående kendskab til.

- Og nu har jeg den fornødne erfaring og er klar til at prøve kræfter med det hele, siger han

Stefan Birkop fortæller, at han længe har kigget efter det helt rigtige sted at åbne egen butik og at beliggenheden for Bedrooms på Nikkelvej ud mod Århusvej er nøje udvalgt.

- Det er et område, hvor der sker rigtig meget for tiden. Bilka ligger lige i nærheden og tæt på er der ved at blive etableret et nyt industriområde, hvor der blandt andet også bygges en ny Bones restaurant. Desuden kører der hver dag 10.000 mennesker forbi stedet her, så vi ligger et meget synligt sted, siger han.

At de vælger at springe ud som selvstændige midt under coronakrisen, skræmmer ikke Stefan Birkop og Frederikke Dalgas.

- Det er en super svær branche at starte op i, da der er mange på markedet. Men jeg kender tallene fra de andre sengekæder og det har aldrig gået bedre. Det er de største tal, der nogensinde er blevet lavet, der er verdensrekord samtlige steder netop nu, for folk bruger pengene herhjemme, siger Stefan Birkop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Randers Onsdag

Medejer af Fabric i Kirkegade, Nicolai Michaelsen, er nyt medlem af Randers City Forenings bestyrelse: Det særlige ved Randers er, at byen har alt

Annonce